Test: Dells nye XPS-model er som et glimt ind i fremtiden

Dells nyeste version af sin XPS-serie er en af de første computere fra 2015, som vi har testet. Og hvis den sætter standarden, så bliver fremtiden fyldt med fede computere.

Artikel top billede

Det er ikke mere end halvandet år siden, at bærbaren blev spået død.

Tablets og smartphones ville fuldstændig overtage den ellers loyale bærbare computers plads, men sådan er det ikke gået.

For nogle virker ideen om at erstatte sin bærbar med en tablet også absurd.

Jovist NemID og Borger.dk virker endelig på tablets, men kan man være lige så produktiv på en 10 tommer tablet - for mange vil svaret være nej.

Dell kommer her med en bærbar computer, som er lige så mobil som en tablet.

Tæt på i hvert fald. XPS-serien har altid været Dells topmodel. En matsort Ferrari blandt Dells ellers stærke, men lidt kluntede business-computere.

Den nyeste XPS-model har modtaget den største make-over i seriens tid, og specielt to punkter skiller sig ud:

Den nye femte generation i7-processor og det dertilhørende smalle design.

Og skærmen. Åh den skærm. En 3.200 x 1.800 pixels skærm, som går helt ud til kanten.

Der er endda mindre kant omkring skærmen end på den nye Macbook, som netop er blevet lanceret.

Lækkert. 

Computeren er til gengæld dyr for 3.200 x 1.800 pixel-modellen, hvor prisen starter på 10.990 kroner, men det er standarden for den type computere.

Den nærmeste konkurrent, igen den nye Macbook, starter fra 11.000 kroner.

Skærmen
XPS 13 (2015) er en 13 tommer computer, men på grund af den meget tynde kant omkring selve skærmbilledet, så har computeren kun samme størrelse som en 11 tommer.

Du får altså den samme skærmplads som på en 13-tommer, men den fylder væsentligt mindre.

Det lyder som en lille ting, men skærmens tynde kant omkring billedet føles som et produkt, man ikke har set før.

Og man kan undre sig. Længe har vi jo set tablets og telefoner, hvor skærmen har gået helt ud til kanten, så det var vel bare et spørgsmål om tid, før vi skulle se det på en computer.

Skærmen kan enten være en mat, non-touch 1.920 x 1.080 pixels skærm eller en glasbeskyttet touch-skærm på 3.200 x 1.800 pixels.

Sidstnævnte er cirka 3.000 kroner dyrere og den model, som vi har testet.

Og den tårnhøje opløsning sammen med en god lysstyrke og farverighed er som et kunstværk, når du sætter en 1440p eller 4K-video på.

Billeder står skarpe, flotte og tydelige, og touch-input virker uden problemer. Alt i alt en virkelig flot skærm.

Overvej dog hvilken skærm du har behov for. Den "lille" version med 1.080p-opløsning har ikke touch, men lover til gengæld op til 15 timers batteri og koster 3.000 kroner mindre.

Den store model på 3.200 x 1.800 lover 11 timers batterilevetid, men det var ikke muligt for os at kommer over syv timer ved normal brug, hvilket er skuffende i forhold til, hvad Dell lover.

God performance
I Dells XPS 13 finder du en af Dells nye femte generation processorer. Vi lånte en version med en i7-model sammen med 4 gigabyte RAM og 256 gigabyte SSD-lagerplads.

Computeren starter lynhurtigt op efter at have været i stand by, programmer åbner med det samme og det var kun ved afspilning af 4K-video og en smule spil, hvor computerens blæser begyndte at give lyd fra sig.

Netop spil skal du dog ikke købe den til, men det ved du nok godt. League Of Legends og lignende CPU-tunge spil kører fint på 60 fps, men eftersom computeren ikke har et dedikeret grafikkort, så forvent ikke Dying Light på "ultra". Langt fra endda.

Hvor du til gengæld godt kan forvente noget ultra er på keyboard- og trackpad-området.

Tastaturet giver et fast og tilfredsstillende "klik", når du skriver, og vi lavede kun få trykfejl.

Trackpadden er en af de bedste, som vi har prøvet på en pc i nyere tid. Stor og blød og som også giver et godt "klik", når der trykkes ned.

Scrolling med to fingre er god - bortset fra i Chrome, men det er Chromes skyld - og Windows' egne shortcuts via trackpadden virker godt.

Batterilevetiden er som førnævnt noget dårligere, end hvad Dells selv siger, at den kan.

Vi kunne ikke presse mere end syv timer ud af den (versionen med QHD-skærm), når den skulle nå de cirka 11.

Men vi kan læse os til, at hvis man slår Windows' Indexering fra samt nogle andre tweaks, så kan den komme op på ni timer.

Syv timer er ikke en dealbreaker, og med en i7, så er det faktisk flot, men så skal Dell heller ikke snakke om Mac-lignende 11 timers batterilevetid.

Så bliver vi bare skuffede.

Konklusion
Dell XPS 13 (2015) er en flot og imponerende computer.

Den 13-tommer store skærm og den næsten ikkeeksisterende kant er fascinerende og er en fryd at arbejde på.

Processoren efterlader ingen skuffelser, selvom at vi ikke kan mærke den store forskel på den nye femte generation af i7 og sidste års.

Materialevalg og design er smukt og tidsløst, og tastaturet samt trackpad giver en god arbejdsoplevelse.

Kun batterilevetid er den store skuffelse, men noget tyder på, at software - eller lidt pilleri - kan rette det. Det burde bare ikke være et problem i første omgang.

Derudover skal du betale mindst 10.990 kroner, hvis du gerne vil have en version, som har touch.

Hvis Dell XPS er det første bevis på en ny trend af computere, så glæder vi os rigtig meget til at de kommende computere i 2015.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect