ComputerViews: Det har længe ligget i kortene, at EU på et tidspunkt ville forbyde de europæiske teleselskaber at opkræve de berygtede roaming-afgifter, som har kostet mange europæiske turister dyrt gennem årene.
EU har nemlig gradvist tvunget loftet for de europæiske roaming-takster ned fra tidligere tiders ekstreme niveau til altså nu - fra 2017 - helt at fjerne dem fra europæisk jord.
Det kan du læse om her: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen
Teleselskaberne har tidligere argumenteret med, at de havde brug for de ekstreme beløb, som de kunne opkræve i roaming-takster, til medfinansiering af de nødvendige investeringer i en stærkt konkurrence-udsat branche.
I de senere år har der dog været relativt stille på bagsmækken.
Teleselskaberne har for længst indstillet sig på, at roaming-guldgruben synger på sidste vers, og de er for længst begyndt at indrette deres forretninger efter denne nye virkelighed - selv om det nogle gange har holdt hårdt.
Det kan du læse mere om her: Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?
At EU nu fra 2017 fjerner roaming-taksterne i Europa sker på den for tele-branchens mest lempelige måde: Over lang tid, så de har fået tid til at indrette deres forretninger efter den uafvendelige afslutning, der altså finder sted i 2017.
Det nye slag er således forlængst åbnet. Eksempelvis tilbyder Telenor kunderne fri tale og sms i EU, mens 3 tilbyder fri data og TDC's erhvervskunder kan få ubegrænset telefoni i 31 lande.
Det kan du læse mere om her: Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet
Det er et åbent spørgsmål, om roaming-taksterne ville være faldet uden EU i den stærkt konkurrence-prægede tele-industri. De rå markeds-teorier taler for, at den fri konkurrence på et tidspunkt ville sørge for at aflive roaming-taksterne.
På den anden side har vi at gøre med et meget stort og meget fragmenteret marked, som alle de europæiske tele-selskaber har nydt godt af med fede gevinster for næsten ingen indsats og næsten uden risiko, hvor selskaberne har kunnet høste på kunder hos fremmede teleselskaber fra områder, hvor de ikke selv konkurrerer, der får sig forvildet ind på deres territorium. Den slags har det med at kunne bestå i lang tid.
Problemet er ikke løst - det er stadig dyrt
At EU er tæt på at få aflivet en af de helt store og dyre gener for de europæiske telekunder, er et skridt på vejen, men problemet er ikke udryddet.
For vi lever i en mere og mere global verden, hvor rejsevaner, udsyn, rejsebehov og rejsemulighederne har ændret sig, så vi i dag i langt højere grad end tidligere har blikket rettet langt ud over EU's grænser.
Nu tager vi ikke længere på forretningsrejser til Geneve eller Paris, men til Boston, Singapore eller New York, og når vi skal på ferie, går turen ikke automatisk til Harzen eller Garda-søen, men snarere til Thailand og Vietnam.
Her kan man måske foranlediges til at tro, at man kan anvende sin mobil, som var man hjemme - ganske som det var tilfældet i Europa, før EU for alvor gik i gang med at nedbryde roaming-kulturen.
Det var det, der ramte Odenses borgmester, Anker Boye (S), der i 2011 fik en mobilregning på en kvart million kroner for en ferie i Tyrkiet - og igen en i 2014 på 41.000 kroner, hvilket du kan læse mere om her: Ny kæmpe mobil-regning til Odenses borgmester.
I USA kan det hurtigt koste 100 kroner at sende en enkelt megabyte data via det mobile internet for den europæiske turist, der blot kobler sig på nettet ved ankomst i lufthavnen, hvilket er noget, som mange USA-rejsende kan nikke genkendende til: Regningen er løbet løbsk nærmest inden man overhovedet er kommet ud af flyet.
På den måde er problemet kun delvist løst: Mange danskere vil fortsat få smadret deres ferie-budgetter eller komme til at stå skoleret for finanschefen efter ture ud af huset med mobiltelefonen i hånden.
Det samme gælder i øvrigt ikke-eu-borgere, der gæster Europa.
I det globale marked findes der som bekendt ikke nogen overordnet myndighed, der kan regulere. Her råder kun de frie markedskræfter. Og de tilsiger, at der kun vil ske en udvikling, hvis telefirmaer vurderer, at der er mere forretningside i at indgå aftaler med telefirmaer i andre lande om levering af billig telefoni .
Og hvad skulle det lige være for en forretningside?
Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Læs også: Roaming-dødsstødet fra EU. Sådan rammer det de danske teleselskaber
