Advarsel: Ny default Wifi-funktion i Windows 10 kan blive åben dør for hackere

En ny funktion i Windows 10, der er tændt per default, kan blive en åben dør for hackere. Funktionen gør det muligt for dine gæster og venner at dele dit trådløse netværk med alle deres Facebook-venner.

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

En ny Wifi-funktion i det kommende Windows 10 kan blive en åben dør for hackere, selv om den egentlig er udviklet til at gøre det langt nemmere for brugere at være på internettet.

Ideen bag den nye funktion - der hedder Wi-Fi Sense - er, at den får Windows 10-maskinen til løbende at skifte trådløse hotspot i takt med, at brugeren kommer inden for netværkenes rækkevide.

Skal det fungere, kræver det, at løsningen omgår passwords, da langt de fleste trådløse netværk i dag er beskyttede af passwords. Alle sikkerhedsfirmaer anbefaler, at man holder sig langt væk fra ubeskyttede passwords.

Microsoft har i Wi-Fi Sense indbygget to måder til at komme rundt om password'ene:

Dels kan brugerne logge ind på udvalgte åbne netværk, og dels kan de logge ind på lukkede netværk, som deres venner har adgang til.

Det er denne sidste funktion, der har fået øjenbrynene til at rejse sig i sikkerheds-kredse.

Læs også: Windows 10 tæt på endelig form med to nye builds: Microsoft ændrer på Edge og Start-menuen

Funktionen aktiveres ved, at en Windows 10-bruger, der logger på et nyt netværk, med et tick i en boks kan dele netværket med sine kontakter - hvilket kan inkludere eksempelvis Facebook-venner, Outlook-kontakter, Skype-kontakter og lignende.

Funktionen findes også i Windows Phone 8.1, der kom på gaden i fjor, men dengang vakte den ikke særligt meget opmærksomhed - måske fordi Windows Phone ikke har særlig stor markedsandel.

Det får Windows 10 til gengæld. Microsoft har tilbudt gratis opdatering til Windows 10 til alle brugere af Windows 7 og Windows 8, og det ventes, at mange millioner brugere vil tage imod tilbuddet inden for relativt kort tid efter lanceringen af Windows 10 om en måneds tid.

Den nye funktion betyder med andre ord, at en gæst i dit hjem, som du giver lov til at logge på dit trådløse netværk, omgående kan dele dit netværk med alle sine venner, som altså kan logge på, når de kommer forbi.

Teknisk fungerer løsningen på en måde, så en bruger, der via Wi-Fi Sense vil dele netværks-adgangen med vennerne, sender passwordet i krypteret form til en Microsoft-server, hvor det lagres og anvendes af de venner, som brugeren har givet adgang.

Dermed kan vennerne og kontakterne ikke se det pågældende password.

Dermed vil brugere, der får adgang til netværket via Wi-Fi Sense, ifølge Microsoft alene have adgang til internettet. De vil dermed ikke få adgang til andre enheder på det pågældende netværk.

Bekymringen i sikkerheds-kredse er imidlertid, at hackerne i stor stil anvender phishing-metoder i dag.

Med Wi-Fi Sense er det oplagt at fiske på eksempelvis Facebook efter venner, der kan give adgang til trådløse netværk i stor stil.

Desuden er bekymringen, at Wi-Fi Sense sender både en fuld liste over alle dine Facebook-venner samt passwords til dine trådløse netværk direkte til Microsoft.

Microsoft anerkender bekymringerne og har lanceret en slags work-around til problemet: Ved at tilføje -optout til navnet på dit netværk - det såkaldte SSID - kan man slå Wi-Fi Sense helt fra.

Funktionen er tændt per default i Windows 10, og man skal altså aktivt slå den fra første gang man logger på et netværk, hvis man vil undgå, at netværket deles med andre.

Du kan læse mere om, hvordan Wi-Fi Sense fungerer her.

Er det en god ide? Og er der overhovedet grund til bekymring?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

Microsoft lukker for dine sikkerheds-opdateringer hvis ikke du opdaterer Windows 10 hurtigt nok

Annonce

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

Jyske Bank

Strategisk Partner til Teknologi & AI

Københavnsområdet

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S