Et sted ude i et fjernt univers kigger en planets indbyggere mod himlen og deres fremtidige skæbne.
De kan ane de voldsomme eksplosioner fra de torpedoer, som i lige baner finder vej gennem asteroidefelterne, inden de i en blomstersky af plasma tager et rumskib med i døden, mens langtrækkende lasere trækker spor over himlen og varsler enden på de lydløse kampe i rummet.
Hvis indbyggerne er heldige, vil sejrherren investere sig i planetens fremtid og bygge nye byer, så befolkningstilvæksten kan øges.
Eller måske investere ressourcer i planetens produktionsapparat, bygge rumskibsværfter eller styrke forskningen i for eksempel nano-teknologi.
Legenden Sid Meier
Spiludvikleren Sid Meier er noget nær synonym med strategispilserien Civilization, som siden det første spil udkom i 1991 har dannet skole inden for turbaseret strategi.
Når Firaxis, som Meier er medstifter af, derfor vælger at smække hans navn på et spil, smitter en smule af Civilizations legendariske status af på produktet - men det skal ikke forveksles med, at de to spil befinder sig i samme liga.
Sid Meier's Starships er turbaseret strategi.
I sin grundlæggende opbygning er der tale om en velkendt konstruktion for alle, der tidligere har været omkring for eksempel et af de nyere Civilization-spil.
Valg af tilknytning og fraktionsleder er således bestemmende for, hvordan spilleren kommer fra start og hvilke forspring, der er at gøre godt med.
Et stjernekort giver et overblik over galaksens planeter, deres tilhørsforhold og mulighed for at investere ressourcer i den enkelte planet med henblik på senere udbytte, teknologiske fordele eller lignende - ligesom spillerens flåde af rumskibe konstant kan opgraderes med for eksempel bedre motorer, lasere eller torpedoer.
Kampene omkring de enkelte planeter udspiller sig i et heksagon-inddelt rummiljø, hvor spilleren flåde af rumskibe skal løse missoner som at udradere en fjendtlig flåde eller pirater, eskortere transportskibe, erobre rumbaser eller undslippe et asteroidefelt.
Det er et relativ enkel, strategisk gameplay, som er set mange gange før.
Vejen til den endelige sejr kan så gå gennem dominans af galaksen, videnskabelige fremskidt eller konstruktion af de såkaldte Wonders.
Strategisk dybde skal findes andet steds
Selvom Sid Meier's Starships i kraft af navngivningen alene indgyder en forventning om dybde i strategi og gameplay, så er det ikke det, spillet leverer.
Spillets kunstige intelligens har simpelthen ikke nok brikker at rykke med, og variationen i sammenstødene omkring planeterne er således til at overskue efter et stykke tid.
En virkelig udfordring kunne have ligget i en multiplayer-oplevelse, men det tilbyder Firaxis desværre ikke.
Men spillet er heller ikke rigtig designet som en skrivebordsoplevelse - det befinder sig langt bedre på en tablet, hvor brugssituationen harmonerer bedre med indholdet.
Det giver langt mere mening at være rumskibskommandør i en pause mellem andre beskæftigelser, og på den måde bruge Sid Meier's Starships godt som rent hyggespil.
Sid Meier's Starships er udkommet til pc og iOS
Læs også: Anmeldelse: Journey er et rørende og smukt spileventyr
