Det sendte chokbølger igennem hele spilverdenen, da Nintendos direktør Satoru Iwata døde i juli. Ikke mange udenfor spilbranchen og spilentusiasternes verden kendte Iwata, men blandt computerspillere verden over var han en legende længe før sin død.
I flere måneder har både investorer og spilnørder vredet hænderne i uvished over, hvad der nu skal ske med Nintendos univers, der i høj grad har båret præg af den afdøde direktørs særlige personlighed.
Skuffelse, angst og jubel
Iwatas personlighed har ført Nintendo ind på en helt anden kurs end konkurrenternes.
Den kurs har ført til både enorme succeser, pinlige fiaskoer og et enormt marked af folk, som aldrig ville spille hverken computer eller konsolspil, før Nintendo vandt deres hjerter.
Derfor var der en bølgegang af skuffelse, angst og lettet jubel, da en ny direktør endelig trådte til i forrige uge.
Skuffelsen kom over valget af direktør. Den nye direktør Tatsumi Kimishima er nemlig en bankmand uden spilerfaring.
Angsten kom ved tanken om, hvordan en bankmand ville fokusere benhårdt på bundlinjen og ingorere Nintendos tradition for at lade spiludviklerne arbejde ud fra deres egen mavefornemmelse.
Den lettede jubel kom, da den nye direktør som en af sine første udmeldinger besluttede at dele magten med to af Nintendos helt store legender.
Computerworld har set nærmere på de tre mænd, der skal lægge kursen for Nintendo fremover, og på den mand, de efterfølger.
En legende legende
Satoru Iwatas sko har været svære at fylde, da Iwata blandt mange blev regnet som et ikon i spilverdenen.
Spil- og teknologisider som The Verge og aviser som The Guardian hyldede ham i lange nekrologer efter hans død. Han var mere spiludvikler end forretningsmand og mere spiller end spiludvikler, kan man forstå på de dybfølte nekrologer.
Satoru Iwata havde en vision for Nintendo. En vision om spil som skal give spillerne den samme glæde, som udviklerne havde, da de fandt på dem.
Spil, der ignorerer det grafiske våbenkapløb og leverer på handling og indlevelse, men også en vision om en række produkter som skal forbedre brugernes livskvalitet. En satsning, som fandt sin spæde start med Wii Fit, og som blandt andre Forbes har tvivlet på siden Iwatas død.
Alt dette har fans været bange for at miste til en ny forretningsmodel.
Kollektiv ledelse
Med beslutningen om at dele ledelsen kan spilentusiaster verden over dog sove trygt i vished om, at Nintendo ikke er ved at blive overtaget af sjæleløse regnedrenge, ligesom den elskede Satoru Iwatas vision for Nintendo vil overleve hans død.
Tatsumi Kimishima vil i fremtiden lede Nintendo i tæt samarbejde med to af firmaets grand old men, Shigero Miyamoto og udviklingschef Genyo Takeda.
Netop de to mænd er om nogen skåret af samme stof som afdøde Satoru Iwata.
Ligesom den afdøde direktør er de spilentusiaster og har bidraget til Nintendos største succeser genem årene, ligesom de deler hans vision om at basere Nintendo på spil, som vinder på et engagerende indhold frem for imponerende grafik.
Den strategi førte til Nintendos største succes, Nintendo Wii.
Bankmanden
Tatsumi Kimishima er ikke det åbenlyse valg til at efterfølge den populære Iwata. Han er en mand, som ifølge Nikkei aldrig har været en del af Nintendos kultur af spiludviklere og arbejdede 27 år i bankverdenen, før han kom til Nintendo.
En 65-årig mand, som blev valgt, efter to måneders intensiv jagt ikke havde skaffet et bedre (og yngre) alternativ.
Med mere erfaring fra bankverdenen end spilverdenen er Tatsumi Kimishima en mand af en mere forretningsorienteret støbning end sin forgænger. Han kom til Nintendo i år 2000 via The Pokémon Company og har aldrig været involveret hands on i spiludviklingen.
Hvor Iwata var kendt som spilentusiast, har Kimishima altid været en forretningsmand, men dog ikke en forretningsmand uden sans for, hvad spillere gerne vil.
Således profeterede han allerede før lanceringen af Wii U, at Nintendos stort opsatte efterfølger til den succesfulde Wii ikke ville blive en succes, fordi den lå for tæt op ad sin forgænger, til at potentielle kunder ville se en forskel.
Siden lanceringen i 2012 har Wii U solgt lidt over ti millioner eksemplarer imod forgængerens samlede salg på mere end 100 millioner.
Tak til Takeda
Alle, der kender til det lige at skulle foretage et sidste desperat forsøg på at gennemføre et spil før sengetid, skylder en tak til Genyo Takeda.
I de tidlige 1980'ere gav han nemlig den legendariske NES 8-bit konsol muligheden for at gemme spillernes fremskridt.
Genyo Takeda stod den gang i spidsen for R&D3, den udviklingsafdeling som fandt på at indbygge et lille batteri i Nintendos spilkassetter, så deres RAM-chip kunne huske, hvor langt spilleren var nået, selv hvis man tog kassetten ud og spillede et andet spil i mellemtiden.
Indhold over udseende
Genyuo Takeda var også en af drivkrafterne bag udviklingen af Nintendo Wii, der blev Nintendos mest solgte konsol til dato.
Takeda og den nu afdøde Satoru Iwata blev enige om at Nintendo med Wii skulle fokusere mere på selve spiloplevelsen end på hele tiden at skulle præstere nyere og mere imponerende grafik.
Grundtanken er, at folk aldrig bliver tilfredse med grafikken alligevel, så der ikke nogen grund til at kæmpe den kamp, ligesom der er et marked for familiebiler, der ikke kører om kap med racerbiler, bør Nintendo dække markedet for folk, som går mere op i indhold end udseende.
Marios far
Shigeru Miyamoto har været en del af Nintendo siden 1977 og står bag en af computerspilshistoriens mest ikoniske figurer, blikkenslageren Mario, der siden 1981 har reddet sin kæreste fra både gorillaen Donkey Kong, kæmpeskilpadden Bowser og en lang række andre mere eller mindre bizarre skurke.
Shigeru Miyamoto har siden produceret og udviklet både spil og hardwaredesign for Nintendo og står bag succeser som Super mario Bros og The Legend of Zelda.
En ener
Shigeru Miaymoto er som producent vant til at arbejde med grupper, men som spiludvikler har han altid arbejdet meget alene og stolet på sin egen fornemmelse for, hvad der gjorde et spil godt.
"Så længe jeg selv kan lide det, vil andre også kunne lide det," som han sagde i et interview med The New Yorker i 2010.
Tiden vil vise, om han tager den samme attitude med ind i den nye ledelses-trio.
