Så kom priserne på iPhone 6S: Bliver den dyreste smartphone i butikkerne

Fra 9. oktober kan du købe de nye iPhone 6S- og 6S Plus-telefoner fra Apple i Danmark. Se her, hvad de kommer til at koste.

Artikel top billede

6.200 kroner.

Så meget koster en iPhone 6S med 16 gigabyte lagerplads igennem et af de danske teleselskaber inklusiv abonnementsprisen. Priserne for Apples nye smartphone er kommet frem efter at 3, Telia og Telenor har åbnet for salget.

Apple er stadig producenten af den dyreste smartphone på markedet - i hvert fald i forhold til den lagerplads, som du får med. For 6.200 kroner kan du købe en Samsung Galaxy S6 Edge Plus-telefon med 32 gigabyte eller en Sony Z5 med 32 gigabyte.

Eller to OnePlus 2-telefoner med 64 gigabyte og fire Othello-lagkager.

Og vil du have en iPhone 6S Plus, som har samme skærmstørrelse som Samsung S6 Edge Plus, så koster den 7.000 kroner - igen kun for 16 gigabyte.

En 64 gigabyte-version af iPhone 6S - hvilket vi her på Computerworld vil foreslå dig at købe som minimum - koster hos 7.000 kroner.

Det er næsten samme pris som for en 11 tommer Macbook Air.

Billigst hos Apple selv

Hvis du vil købe dig en iPhone 6S eller 6S Plus, så bør du overveje at købe den gennem Apple selv eller et af de steder, hvor du får den uden abonnement.

Prisforskellen mellem teleselskabernes pris og prisen for telefonen uden abonnement er næsten 400 kroner.

Du får selvfølgelig et abonnement med i købet og muligheden for at købe den på en rentefri afbetaling hos teleselskaberne.

Men er du ikke interesseret i et nyt abonnement, og har du allerede solgt fedekalven for en ny smartphone, så får du mere telefon ved at købe den hos Apple selv.

Og så kan det være, at du har råd til at købe 64 gigabyte-modellen.

Grunden til at du bør købe 64 gigabyte-modellen frem for en 16 gigabyte-model ligger i, at den nye 6S blandt andet kan optage i 4K-format. Rundt regnet fylder en 4K-video fire gange så meget som en FHD-film, som iPhones ellers har filmet i. Så du skal ikke filme meget, før at pladsen er fyldt op.

Ligeledes fanger kameraet også et par sekunders video med til hvert eneste billede taget, hvilket også fylder mere.

Og hvis du kan "leve" med 16 gigabyte-modellen, og går du ikke op i 4K-optagelser, så overvej at købe den nu et år gamle iPhone 6 i stedet.

Har du planer om at købe en ny iPhone 6S eller 6S Plus?
 

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

Morten Benn

ChangeGroup ApS

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car

Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

Allan Bo Christiansen

Simple Agency Group A/S