Hollandsk politi hacker krypteret smartphone: Sådan har det kunnet lade sig gøre

Politiet i den hollandske efterforskningsenhed NFI hævder, at den har skaffet sig adgang til hundredevis af mails på en Blackberry-telefon, der ellers skulle have været sikret med kryptering.

Artikel top billede

Det hollandske politi har taget overskriften i flere it-sikkerhedsmedier, da ordensmagten fra Holland ifølge eget udsagn har formået at komme ind og læse mails på en krypteret Blackberry-telefon.

Konkret har det hollandske institut for efterforskning (NFI) dekrypteret 275 ud af 325 mails på en Blackberry-telefon, som de har haft mellem hænderne, skriver The Register blandt flere medier.

Telefonen skulle ellers have haft tilføjet PGP-kryptering, hvilket i teorien skulle have forseglet telefonerne med en gedigen portion sikkerhed.

Men den mur har det hollandske politi ifølge eget udsagn omgået ved hjælp af software fra det israelske sikkerhedsfirma Cellebrite.

Blackberry tager afstand

Blackberry-telefoner bliver af mange betraget som nogle af de mest sikre telefoner at benytte.

Læs også: Nu er den klar: BlackBerry forsøger comeback med Android-telefon med indbygget sikkerhed

Derfor er det nok heller ikke så overraskende, at den canadiske mobilfabrikant har været ude i pressen og forsøgt at skyde hul i historien.

"Vi har tillid til, at Blackberry tilbyder verdens mest sikre kommunikationsplatform til regeringer, militær og selskabskunder. Vi kan dog ikke kommentere på påstanden (om dekryptering, red.), da vi ikke kender alle detaljer om den specifikke telefon, hvordan var konfigureret og beskyttet," forklarer en talsperson fra Blackberry til The Register,

Var telefonen nu også krypteret?

Samtidig er det også kendt, at der er flere tredjepartsleverandører, der tilbyder PGP-kryptering til Blackberry.

Læs også: Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overvåge hinanden - så vinder vi

Derfor er der opstået usikkerhed om, hvorvidt der har været en fejl i implementeringen fra en af disse leverandører, så krypteringen har været nemmere at bryde, end den burde.

Hollandske NFI har ikke mange kommentarer om, hvordan ordensmagten har skaffet sig adgang til e-mailkommunikation, der ellers burde have været bag lås og slå for alle andre end dem, der har krypteringsnøglen.

Læs også:
Myndighed: Derfor kan ny iPhone-kryptering koste børn livet

Android og iOS-kryptering får politiets alarmklokker til at ringe

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job