Efter boykot af e-portal: Home betaler kæmpe-bøde - flere måske på vej

Der er udstedt bødeforlæg til en hel stribe ejendomsmæglerkæder, fordi de ikke vil levere indhold til en portal på nettet. Nu bøjer den første kæde sig for kravet og betaler bøden på 3,75 millioner.

Artikel top billede

Modelfoto: EDC.

Danske ejendomsmæglere er ikke synderligt begejstrede for at dele informationer med andre netfirmaer.

Men det skal de.

Ejendomsmæglerkæden Home har således netop accepteret at betale en bøde på 3,75 millioner kroner for at have medvirket til at boykotte boligportalen Boliga.dk.

Det handler om fri konkurrence og boligkøbernes bedste, fortæller direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, om beslutningen for at give en bøde til Home.

"Konkurrence mellem boligportaler har bidraget til at skabe øget gennemsigtighed på boligmarkedet til stor gavn for boligkøberne. Det er en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, når store ejendomsmæglerkæder aftaler at opfordre deres medlemmer til at boykotte Boliga.dk," lyder det fra ham.

Sagen går tilbage til 2009, hvor Dansk Ejendomsmæglerforening og ejendomsmæglerkæderne, der står bag boligportalen Boligsiden.dk, opfordrede deres mæglere til at boykotte Boliga.dk for at beskytte Boligsiden.dk mod konkurrence.

Boykotten indebar blandt andet, at mæglerne skulle undlade at stille annoncebilleder af boligerne til rådighed for Boliga.dk.

Bødeforlæg til mange firmaer

I 2012 påbød Konkurrencerådet Dansk Ejendomsmæglerforening og ejendomsmæglerkæderne at ophøre med enhver form for aftale om at nægte Boliga.dk at vise billeder af de boliger, som mæglerne har til salg.

Det blev vurderet, at det var en strafbar overtrædelse af Konkurrenceloven, som selskaberne havde været del af.

Herefter overtog Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

SØIK har i forbindelse med sagen udstedt bødeforlæg til langt flere end bare Home.

Der er således også en ventende regning i skrivebordsskufferne hos blandt andet Dansk Ejendomsmæglerforening, Danbolig, Nykredit, EDC med flere.

Men det er altså kun Home, der nu har nu valgt at acceptere bøden og betale.

Helt konkret har Home erkendt, at virksomheden i perioden fra medio 2009 og til ultimo 2010 har indgået aftaler eller samordnet praksis mellem virksomheder, der direkte eller indirekte har til formål eller følge at begrænse konkurrencen.

"Det er vigtigt med fair play på ejendomsmæglermarkedet. Det er af stor betydning for de mange danskere, der er i berøring med ejendomsmæglerbranchen. I den konkrete sag er der tale om en grov overtrædelse, og det afspejler bødens størrelse også," siger chefen for Bagmandspolitiet, statsadvokat Morten Niels Jakobsen i en pressemeddelelse, der kan læses på Anklagemyndighedens webside.

De øvrige firmaer, der har fået bødeforlæg, har endnu ikke betalt.

Nu er det op til disse virksomheder at tage stilling til, om de ønsker, at der skal føres en sag ved domstolene, eller om de vil følge Homes eksempel.

Læs også:
Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Danske net-butikker om forbud mod dataindsamling i butikker: "Det er meget vidtgående"

Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne - du betaler med oplysninger

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S