Nogle spilserier får bare aldrig den kærlighed de fortjener. I mine øjne, er historien om helten Ratchet og hans trofaste robotven Clank en af de serier. Sjældent har en række platformspil underholdt mig i samme grad, som især Insomniacs ottende (!) udspil A Crack in Time, der var en herlig blanding af sci-fi eventyr, klassisk platformaction og en række helt og aldeles absurde våben.
Siden A Crack in Time er eventyret om Ratchet og Clank dog gået lidt i stå, men i forbindelse med den nye spillefilm, der udkommer senere på måneden i USA, er Insomniac tilbage med en art revitalisering af seriens allerførste udspil.
Ratchet & Clank til PS4 er ikke et af de mange HD remakes, der de seneste år har fyldt godt op på spilbutikkernes hylde. Istedet er spillet en art gentænkning af det første spil, hvor mange elementer af både historie og gameplay er moderniseret og ændret. Det fungerer overraskende godt og Ratchet & Clank er et på alle måder forrygende velfungerende udspil i den klassiske serie.
Selve plottet følger nogenlunde det originale spil, men indskyder kløgtigt en række mere eller mindre subtile ændringer. Dette understøttes fint af rammefortællingen, hvor den skøre Captain Qwark genfortæller historien som han selv husker den. Det skaber en række sjove situationer, men sikrer også at at spillet ikke bliver alt for selvreferentielt.
Gennem spillet rejser man til mange af de samme planeter som i originalspillet, men på grund af de mange små ændringer - samt det faktum, at det originale Ratchet & Clank udkom helt tilbage i 2002 - føles spillet aldrig velkendt og uoriginalt. I stedet bibringer de mange ændringer, samt de store gameplayforbedringer fra seriens senere udgivelser til, at gøre genfortællingen levende og overraskende.
Det måske mest slående ved Ratchet & Clank er hvor varieret og fyldt med indhold verdenen er. Så snart Ratchet træder ud af spillets første dør og ser den imponerende verden smukt realiseret i farverig grafik, er man solgt. De mange fjender kan både være ulækre, nuttede og truende og spillet smider konstant masser af fjender i hovedet på de to helte, uden at gå på kompromis med framerate.
I modsætning til mange andre platformspil, handler Ratchet & Clank ikke så meget om at hoppe fra platform til platform, eller bevæge sig igennem udfordringer i banedesignet. Fokus er i stedet på kamp, hvor man som spiller får et fremragende arsenal af dødbringende våben. Ratchet kan tæske fjenderne med sin trofaste svensknøgle, men kan også bruge de mange opfindsomme våben til at kæmpe sig gennem de store horder af fjender.
Ratchet & Clank har altid været kendt for det store udvalg af vanvittige våben og her fungerer seriens nyeste udspil som en art Greatest Hits, hvor man får lov til at prøve kræfter med seriens allerbedste våben.
Det er lækkert at se klassikere som danse-våbnet Groovitron, der igangsætter store diskofester som fjenderne ufrivilligt inviteres til, samt Sheepinator, der forvandler modstandere til stakkels får. De mange våben kan også udvikle sig i ret interessante retninger, gennem spillets solide opgraderingssystem.
Det bedste er dog, at introduktionen af våben, der egentlig først blev introduceret langt senere i spilserien, hverken føles påklistret eller unaturligt. Alle våbenene har en funktion og er veldesignede og balancerede i forhold til banedesignet.
Når alt kommer til alt, er Ratchet & Clank stadig baseret på 2002-udgivelsen, hvilket naturligvis gør, at spillet aldrig bryder rammerne fuldstændig og går i nye og banebrydende retninger.
I stedet har Insomniac skabt et overraskende solidt og velfungerende udspil i en næsten glemt serie, der på alle måder fortjener at blive genopdaget. Der findes meget få platformspil - hvis nogen - på markedet til de nuværende konsoller, der kan måle sig med den kvalitet Ratchet & Clank lægger for dagen. Forhåbentlig er genoplivningen af den klassiske serie, samt udgivelsen af den kommende film med til, at kickstarte serien, så vi kan få lov til, at opleve et spritnyt udspil.
Læs også: Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny
