Amerikansk panik: NSA kan være blevet hacket af russerne

Tophemmelige hackerværktøjer, der formodentlig stammer fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA, er blevet lækket. Eksperter frygter, at den russiske stat er involveret.

Artikel top billede

Er den amerikanske efterretningstjeneste NSA blevet hacket af fremmede magter?

Det er i øjeblikket frygten i den amerikanske hovedstad Washington DC, skriver flere amerikanske medier.

Frygten skyldes, at flere hjemmesider har offentliggjort, hvad der formodes at være tophemmelige computerkode til overvågningsværktøjer, der er udviklet af NSA.

Ifølge eksperter, som både New York Times og Washington Post har talt med, stammer koden efter alt at dømme fra de hackerværktøjer, som NSA selv anvender, når den amerikanske tjeneste hacker fremmede magter.

Læs også: Edward Snowden på Roskilde Festival: "De siger, at du ikke har noget at være bange for, hvis du ikke har noget at skjule. Det sagde Goebbles også"

Ekserter: Det er ægte NSA-kode
Adspurgt om koderne er ægte, svarer en anonym kilde hos NSA, som Washington Post har talt med: 

"Uden tvivl. Det her er nøglerne til kongedømmet. Det er den slags sager, der kan underminere sikkerheden hos mange store regerings- og virksomhedsnetværk i USA såvel som i udlandet," siger kilden til den amerikanske avis. 

For at få adgang til koden ville det formodentlig kræve, at hackere har haft adgang til NSA's servere. NSA vil dog hverken af- eller bekræfte, at der rent faktisk er tale om tjenestens kode. 

Ifølge Washington Post er koden knap tre år gammel, og der er ifølge avisen tale om raffineret softwarekode, der kan anvendes til at overtage firewalls, som er produceret af virksomheder som eksempelvis Cisco og Fortinet.

Virksomheder hvis produkter anvendes af magtfulde selskaber og institutioner i hele verden.

Koden er blevet offentliggjort af en hackergruppe, der kalder sig The Shadow Brookers, og gruppen hævder at være i besiddelse af koden til endnu et sæt hackerværktøjer, som gruppen angiveligt vil bortauktionere. 

Læs også: Kina opruster til cyberkrig: Bliver værre end atombomben

Gætter på russisk indblanding

Hvis NSA rent faktisk er blevet hacket, er det endnu uvist, hvem der står bag. Men flere sikkerhedseksperter gætter ifølge New York Times og Washington Post på, at der er tale om hackergrupper, der er finansieret af den russiske regering. 

Det samme gør NSA-whistleblower Edward Snowden, der i øjeblikket opholder sig i eksil i netop Rusland. 

Ifølge Snowden er der meget, som peger på russisk indblanding.

Han påpeger på Twitter, at der muligvis er tale om en advarsel til de amerikanske myndigheder om, at dem der står bag lækket, kan bevise amerikansk indblanding i et hvert hackerangreb, hvor den pågældende kode er blevet anvendt. 

Det kan ifølge Snowden få store udenrigspolitiske konsekvenser, hvis hackerne eksempelvis er i stand til at påvise, at amerikanerne har brugt værktøjerne til at hacke sine allierede. 

Russiske hackere menes ligeledes at være involveret i et omfattende hack mod Det Demokratiske Parti i USA.

Her har en hacker fået adgang til store mængder af e-mails fra partiet, hvoraf mange e-mails efterfølgende er blevet lækket på Wikileaks. Et hack, der i de amerikanske medier er blevet udlagt som et russiske forsøg på at påvirke udfaldet af det amerikanske præsidentvalg. 

Ifølge New York Times er det endnu uklart, om den amerikanske regering planlægger et svar på de russiske cyber-angreb - og hvad svaret i så fald vil blive. 

"Vores problem er, at russerne ser ud til at have taget handskerne af i cyberspace, og vi ved endnu ikke, hvordan vi skal svare på det," siger James A. Lewis, der it-ekspert hos udenrigspolitiske amerikanske tænketank "Center for Stratic and International Studies", til New York Times.

Læs også:

Sikkerhedseksperter slår alarm: It-bombe tikker under præsidentvalget i 32 stater

Gal eller genial: Mød den russiske sikkerhedskonge med X-Factor i verdensklase 

Tør du stole på ham: Magtfuld virus-milliardær vil begrænse net-friheden

Annonce

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Uspecificeret arbejdssted

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

RackPeople

Teknisk Lead

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S