Det har taget 10 år og flere milliarder kroner for IBM at få Linux ordentligt ind: "Linux til forretningsverdenen skal tages seriøst"

Interview: IBM har af flere omgange investeret store milliardbeløb i Linux, som netop har rundet 25 år. Alligevel afslører IBM-direktør her, hvorfor det tog mere end 10 år at få Linux ind alle steder hos it-giganten.

Artikel top billede

IBM's general manager for selskabet Power-forretning, Douglas M. Balog, fanget i Københavns Lufthavn, inden turen går vestover og hjem til USA. Foto: Mads Elkær.

It-giganten IBM er blandt de kommercielle it-selskaber, der i dag og traditionelt har budt ind med mest kode til open source-operativsystemet Linux.

Det kan du læse mere om her: Tusindvis skriver på koden: Så mange linier vokser Linux-kildekoden med hver eneste dag.

Den store kode-donation er der ifølge IBM's direktør for Power Systems-serverne, Douglas M. Balog, flere rigtig gode grunde til.

Det forklarer han til Computerworld, som møder IBM-bossen i Københavns Lufthavne, efter han har været lynvisit i Danmark.

"Vi undersøger selvfølgelig hvilke platforme, som nye applikationer bliver skrevet til, fordi en serverforretning overlever udelukkende i et miljø, hvor der bliver tilføjet nye workloads. Og i vores verden sidder udviklerne enten i skyen eller på Linux, så der er vi også," siger Douglas M. Balog.

Læs også: Fra finsk hobby-projekt til big business: Sådan blev Linux skabt for 25 år siden

Trykker på Linux-speeder

Han fortæller, at IBM trykkede på Linux-speederen, da han personligt overtog IBM's Power-forretning for tre års tid siden.

Dengang var selskabets proprietære UNIX-baserede AIX-system  altdominerende på IBM's tunge regnemaskiner.

"I Power-forretning var der en tro på, at der kunne komme mange flere nye applikationer på AIX. Vi glemte dog at kigge på den generelle markedsudvikling for UNIX, som var på vej ned. Så trods AIX' stigende markedsandele, fandt vi ud af, at vi godt nok fik nye kunder, men vi fik ikke nye workloads," erkender IBM-direktøren.

Den indsigt fik IBM til at sadle om, og i dag er også selskabets Power-miljø gennemsyret af Linux og styresystemets dertilhørende applikationer, selvom der også stadig er plads til tusindvis af kunder på AIX-platformen.

Sendte et signal til it-verdenen

Linux-rejsen startede for IBM's vedkommende for alvor i dotcom-kriseåret 2001.

Her investerede Big Blue omkring en milliard dollar svarende til 6,7 milliarder kroner i Linux til mainframes i forbindelse med selskabets udvikling, support og hardware-tilpasning til det dengang noget ukendte styresystem.

"Vores investering på en milliard dollar var et afgørende øjeblik og signal til hele it-miljøet om, at Linux til forretningsverdenen skulle tages seriøst," siger Douglas M. Balog.

Selve milliard-investeringen husker han særdels godt, da han dengang sad som chef for selskabets mainframe-forretning.

"På daværende tidspunkt havde jeg slet ikke hørt om Linux, så der var selvfølgelig lidt bekymringer. Men vores tyske afdeling fik hurtigt vist via flere eksperimenter, at Linux til mainframes gav god mening," forklarer han.

Han fortæller, at investeringen skyldtes, at IBM gerne ville have et operativsystem som mellemlag for mainframe-maskinernes z/OS-styresystem og så det hastigt voksende antal brugbare applikationer til Linux.

Desuden var investeringen også en taktisk manøvre for at bakke op omkring et hastigt voksende alternativ til den evige konkurrent Microsoft, som havde og har sit Windows-system at byde på.

Intern kamp mellem UNIX og Linux

At der skulle gå godt 10 år, før Linux på mainframes også bliver til Linux på Power-servere, forklarer Douglas M. Balog med, at man internt i Power-forretningen i mange år anså Linux som en art UNIX-system, der konkurrerede med AIX.

"Da jeg overtog ansvaret for Power-forretningen for tre år siden, var det første, jeg gjorde, at erklære, at markedet hælder mod Linux og skyen. Derfor skal vi kunne tilbyde Linux som et førsteklasse-styresystem på vores Power-platform," fortæller Douglas M. Balog.

For at lægge pengene samme sted som hensigtserklæringerne fik Douglas M. Balog ved samme lejlighed også investeret yderligere en milliard dollar i udviklingen af Linux til Power-platformen.

"Jeg ville ønske, at vi havde taget Linux seriøst til Power-platformen på samme tid, hvor vi investerede i Linux til mainframes. Men det er jo historie nu, hvor vi tager Linux til Power meget seriøst," siger han.

Her er fremtiden for Linux hos IBM

Når talen falder på fremtiden for Linux hos IBM, begynder Douglas M. Balog at tale meget hurtigt og pege på forskellige fremtidsperspektiver.

Ét står dog klokkeklart: Linux er fremtidens operativsystem hos it-giganten, som har hundredevis af folk, der er dedikeret til at arbejde med Linux.

Fremtidssatsningen skyldes ifølge Douglas M. Balog, at mange trends inden for it som eksempelvis big data-platformen Hadoop samt de relationelle databaser og den distribuerede database-teknologi blockchain til især finansverdenen klikker godt sammen med Linux.

"Industri-fokus på kunstig intelligens, deep learning og machine learning passer også virkelig godt sammen med Power-platformen og Linux, og derfor fortsætter vi investeringerne i Linux," forklarer IBM-direktøren.

Han tilføjer, at investeringer i open source-miljøet omkring Linux er et tveægget sværd, fordi der også sidder selskaber som eksempelvis Oracle og benytter Linux til sine konkurrerende maskiner:

"På nogle måder hjælper man konkurrenterne, når det kommer til investeringerne i Linux-udviklingen. Men det gælder om at innovere hurtigt og have domæneviden, og det har vi mange gange hos IBM demonstreret, at vi er i stand til."

Læs også: 
Linux fylder 25 år - her er de mest populære distributioner nogensinde

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København Ø

    Compliance Day 2025

    Få de nyeste indsigter fra eksperter om, hvordan du navigerer i et komplekst compliance-landskab, når vi samler viden om alt fra NIS2, AI Act, CRA, DORA til GDPR og SCHREMS2.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Digitaliseringen skaber muligheder – og sårbarheder. Beredskab er løsningen.

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Årets CISO 2025

    Danmarks stærkeste program om cybersikkerhed. Mød finalisterne til Årets CISO 2025, hør aktuelle oplæg og få skarpe indsigter i sikkerhed, systemer og ledelse. Tilmeld dig og bliv opdateret på it-sikkerhed i praksis.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S