Fra finsk hobby-projekt til big business: Sådan blev Linux skabt for 25 år siden

Linux-styresystemet runder sine første 25 år som verdens førende operativsystem. Læs her, hvordan systemet i den spæde begyndelse blev bygget i Finland af en meget ung Linus Torvalds.

I den finske sensommer 1991 er en kvinde ved navn Anna bekymret for sin søn, fordi han isolerer sig mere og mere for omverdenen.

Dels er telefonlinjen hele tiden optaget på grund af et internet-modem i huset, dels er hendes søn begyndt at udvise en indadvendthed, som trods finske standarder vækker moderens alarmklokker.

Knægten er den 21-årige Linus, som på sin nyindkøbte personlige computer har travlt med at udvikle kernen i det styresystem, som EDB-medarbejdere og hobbyfolket snart skal komme til at kende som Linux. 

Siden er systemet blevet videreudviklet og har sejret i stor stil. 

Sådan kan 25 år opsummeres for open source-styresystemet Linux, der især på serversiden er blevet it-folkenes darling. 

I dag runder Linux-systemet så sit første kvarte århundrede som verdens mest udbredte styresystem på tværs af alle platforme.

Denne store udbredelse skyldes ikke mindst, at Google tilbage i efteråret 2008 lancerede sin dominerende mobil-platform Android på netop Linux-kernen. I dag er Android inklusiv Linux-kernen så ude på knap 1,5 milliarder mobiltelefoner og tablets. 

Alt det kan vi takke den 46-årige finne ved navn Linus Benedict Torvalds for, efter han op gennem 1980'erne havde lært sig programmeringens ædle kunst på sin morfars Vic20-computer og siden sin egen Sinclair QL-maskine.

Da Linus Torvalds i 1991 køber en IBM-kompatibel pc med 33 megahertz Intel 386-processor og 4 megabyte RAM, sker der noget for alvor. For den dengang 21-årige finne bliver ret hurtigt træt af maskinens medfødte MS-DOS-styresystem, som ikke spiller optimalt sammen med 386-processoren.

Han vil hellere have et operativsystem i stil med det UNIX-system, som han har lært af kende via sit studie på datalogisk institut ved Helsinkis Universitet.

Uheldigvis koster sådan et operativsystem mere end 30.000 kroner, hvilket er en del finmark for en ung universitetsstuderende.

Det dyre UNIX-system får Linus Torvalds til at overveje at købe UNIX-lillebroren MINIX, som er en letvægter udgave af UNIX - dog uden åben kildekode for hele systemet og med en del manglende funktioner i forhold til UNIX.

"Det skal ikke være stort og professionelt"
Derfor beslutter Linus Torvalds sig for, at han vil udvikle sit eget styresystem, og i dag for 25 år siden sender han denne nu legendariske mail ud på et MINIX-forum:

Message-ID: 1991Aug25.205708.9541@klaava.helsinki.fi 
From: torvalds@klaava.helsinki.fi (Linus Benedict Torvalds) 
To: Newsgroups: comp.os.minix 
Subject: What would you like to see most in minix? 
Summary: small poll for my new operating system

Hello everybody out there using minix-

I'm doing a (free) operating system (just a hobby, won't be big and professional like gnu) for 386 (486) AT clones. This has been brewing since april, and is starting to get ready. I'd like any feedback on things people like/dislike in minix, as my OS resembles it somewhat (same physical layout of the file-sytem due to practical reasons)among other things.

I've currently ported bash (1.08) an gcc (1.40), and things seem to work. This implies that i'll get something practical within a few months, and I'd like to know what features most people want.

Any suggestions are welcome, but I won't promise I'll implement them

Linus Torvalds torvalds@kruuna.helsinki.fi

Læs også: Tusindvis skriver på koden: Så mange linier vokser Linux-kildekoden med hver eneste dag

Største crowdsourcing-projekt nogensinde
Selve kernen i Linux-systemet bygger den unge Linus Torvalds selv i sin fritid på sin egen computer, efter han tager orlov fra universitet for at hellige sig sit nye it-projekt.
Mindre end en måned efter forum-invitationen om hjælp - tirsdag den 17. september - står version 0.01 klar i al sin vakkelvornhed.

Version 0.02 meldes klar lørdag den 5. oktober, og så begynder der at ske noget. 

I version 0.02 har han bygget muligheden for at køre både bash shell, som er tekst-input fra UNIX-verdenen og GGC, som er GNU's C-compiler, der bliver to af systemets kerneværktøjer.

Og nu er han for alvor klar til hjælp og rækker ud til it-nørderne på det spæde internet i det, der vel nok kan betegnes som et af verdens første og i hvert fald største online-crowdsourcing-projekter nogensinde.

I beskeden til med-nørderne, skriver Linus Torvalds blandt andet:

As I mentioned a month(?) ago, I'm working on a free version of a minix-lookalike for AT-386 computers. It has finally reached the stage where it's even usable (though may not be depending on what you want), and I am willing to put out the sources for wider distribution. It is just version 0.02 (+1 (very small) patch already), but I've successfully run bash/gcc/gnu-make/gnu-sed/compress etc under it.

Herefter uploader Linus Torvalds kildekoden til nettet under en GNU General Public License (GPL), hvilket gør det muligt for andre at kigge på kildekoden, ændre i den og distribuere softwaren videre, så længe de gør kildekoden for den modificerede software tilgængelig.

Linus Torvalds forklarer her med egne ord, hvordan hele Linux-projektet blev sparket i gang. 

Med den frie licensform og generelle tekniske udfordring i udviklingen af styresystemet vælter det ind med hjælp til projektet, som får navnet Linux efter finnens eget navn og MINIX i skøn forening.

Linus Torvalds foreslog ellers selv projektnavnet Freax (som en sammentrækning af free, freak og MINIX).

Et operativsystem vokser sig stort
Linux-systemet vokser sig på relativt kort tid større og stærkere, da der også kan hentes app-hjælp hos organisationer som Free Software Foundations, der tidligere har udviklet gratis programmer til visse versioner af UNIX.

Også store amerikanske universiteter som Berkeley og Massachusetts Institute of Technology (MIT) bidrager til projektet.

I starten af 1990'erne kommer de første Linux-distributioner med drivere og applikationer samt andre komponenter til et fuldfedt styresystem.

Læs også: Her er de mest populære distributioner nogensinde

Selvom Linus Torvalds undervejs i den rasende Linux-udvikling bliver inviteret på date af en af sine studerende på Helsinki Universitet - Tove Monni, som bliver hans kone, mor til deres tre døtre samt seksdobbelt finsk mester i karate - fortsætter han arbejdet med styresystemet.

Det udmønter sig i version 2.0 i december 1996, som understøtter flere type processorer end dem i X86-arkitekturen, hvilket blandt andet åbner døren til IBM's mainframe-verden.

It-giganter som Oracle, IBM, Intel og lignende selskaber begynder at tage Linux seriøst og støtter i de følgende år projektet med milliardvis af dollar til udvikling og markedsføring, mens virksomheder som Red Hat, Novell og Ubuntu markedsfører sig på netop Linux til forretningsverdenen.

Verdens hurtigste er på Linux
Ved årtusindeskiftet anslås det, at omkring syv millioner maskiner i verden kører på Linux, selvom Microsofts Windows-system synes altdominerende.

The Linux Counter-projektets estimat af antallet af Linux-desktops er i dag oppe på knap 90 millioner.

Android-antallet med knap 1,5 milliarder telefoner med Linux-kernen taler for sig selv. 

Antallet af Linux-servere kendes ikke, men på den seneste top-500-liste over verdens vildeste supercomputere, blev beregningerne i 497 tilfælde afviklet på en Linux-maskine.

Den succes er ikke gået upåagtet hen, og manden bag det hele har vundet et hav af priser og ærestildelinger. 

Da Linus Torvalds i 2012 i forbindelse med at vinde den prestigefyldte finske Millenium Technology Prize og fem millioner kroner bliver han interviewet af BBC og siger blandt andet følgende om årsagen til Linux' succes:

"I do not see open source as some big goody-goody "let's all sing kumbaya around the campfire and make the world a better place". No, open source only really works if everybody is contributing for their own selfish reasons."

Derefter understreger Linus Torvalds, at selviske motiver ikke nødvendigvis behøver at handle om penge. For ham selv var det selviske motiv passionen med at fifle med software og hardware. 

"And it turned out that I was not all that alone in that."

Læs også:

Her er verdens (nok) mindste Linux-server til 35 kroner

Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en 'kræftsygdom'




Premium
Skat gør klar til mangeårigt kæmpeudbud til mere end kvart milliard kroner
Skat sender central kæmpeopgave til mere end en kvart milliard kroner i udbud. Opgaven håndteres i dag af KMD, der tidligere har budt langt under udbudsprisen.
Computerworld
Det nye MitID er et tigerspring for bedre cybersikkerhed
Klumme: Det nye MitID er en enestående mulighed for et markant løft af it-sikkerheden i danske kommuner. Med baggrund i udfasningen af det nuværende NemID kan de samtidig forbedre og styrke deres it-systemers værn overfor cyberangreb.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Gratis whitepaper: Hvad er EDI, og hvordan kan det styrke min forretning?
Overvejer du EDI, og ønsker du at undersøge, om EDI er den rette investering for din virksomhed? Har en af dine kunder eller leverandører for nyligt bedt dig om at udveksle elektroniske dokumenter (EDI)? Så hent dette whitepaper og få et overblik over, hvad EDI er, og hvilke fordele producenter og grossister som dig kan se frem til, når du investerer i EDI til din forretning.