Tusindvis skriver på koden: Så mange linier vokser Linux-kildekoden med hver eneste dag

Aldrig tidligere er antallet af kodelinier i Linux-kernen vokset så hurtigt som i disse år. Størstedelen af koden kommer fra selskaber, mens under otte procent bliver leveret af ikke-kommercielle privat-personer.

Artikel top billede

Linux-kernen er stille og roligt vokset i takt med, at alverdens udviklere har bidraget med kode, tilføjelser og rettelser til den åbne kildekode.

Ifølge en ny status-rapport fra Linux Foundation vokser kildekoden med 4.600 kodelinier hver eneste dag, ligesom kildekoden modtager 7,8 ændringer i timen i gennemsnit døgnet rundt.

Du kan se den årlige statusoversigt fra Linux Foundation her.

I de seneste 11 år - siden tracking af kodebidrag blev igangsat via adoptionen af Git - har 13.500 udviklere bidraget til koden.

De er spredt ud over 1.300 firmaer.

Antallet af udviklere, der har bidraget til koden, er steget markant i det seneste halvandet års tid, hvor næsten 2.500 af de 13.500 bidragsydere har leveret kodebidrag for første gang.

I det seneste års tid har omkring 5.000 udviklere fra 400 selskaber bidraget til koden.

Kode fra selskaber

Det fremgår af oversigten, at langt de fleste bidrag til kildekoden kommer fra selskaber, der målrettet anvender udviklere til at skrive kode.

Der er altså langt fra tale om i dag, at bidrags-ydere til Linux er nørder, der sidder hjemme i kælderen og skriver kode til et slags undergrunds-projekt.

Ifølge Linux Foundation er andelen af bidrag fra de såkaldte ubetalte udviklere ('unpaid developers') faldet fra 11,8 procent i 2014 til blot 7,7 procent i dag.

Mest kode kommer der fra udviklere ansat hos kommercielle spillere som Intel (der er største bidragsyder), Red Hat, Linaro, Samsung, SUSE, IBM, Renesas, Google, AMD og ARM.

Det underbygger, at Linux i dag er et vigtigt instrument for mange af de store selskaber. For mens Linux aldrig har fået et rigtigt gennembrud som styresystem til pc'er, er styresystemet i dag særdeles udbredt på alverdens servere.

Det kan du læse mere om her: Linux er her der og alle vegne - bare ikke på din pc

Linux-kernen består i dag af omkring 22 millioner kodelinier. Den fornyes cirka hver 10. uge.

Læs også:

Derfor er Linux død som en sild på din pc

Open source buldrer ind på database-markedet: Har Oracle og Microsoft (snart) et problem?

Her er de syv hotteste Linux-distributioner lige nu - og alle fordele og ulemper

Linux-stifter giver ikke op: Vi vil stadig kapre din desktop

Microsoft: Vi elsker Linux - indlemmer Linux i stor stil

Microsoft gør hele .NET-platformen til open source

Annonce

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job