Mand fra Silkeborg anholdt og sigtet for globale cyberangreb

Dansk mand er anholdt og sigtet af politiet for angreb mod private og offentlige hjemmesider i hele verden. Samarbejde på tværs af grænser for at anholde cyberaktivister er kommet i politiets fokus.

Artikel top billede

Midt- og Vestjyllands Politi og NC3 har i samarbejde med blandt andet norsk og finsk politi efterforsket et større omfang af nationale og internationale DDoS-angreb.

I forbindelse med den efterforskning er en dansk mand fra den midtjyske by Silkeborg blevet anholdt, sigtet og afhørt af Midt- og Vestjyllands Politi.

Læs også: Utilfredse ansatte hjælper hackerne ind hos tele- og internetleverandører

Han anklages for at have foretaget cyber-angreb, i form af de netværksbelastende DDoS-angreb, rettet mod både offentlige og private hjemmesider.

Politiet oplyser desuden, at der er tale om såkaldt hacktivisme, helt præcist hval-aktivisme og dyre-aktivisme, hvilket skulle være motivationen til angrebene.
Det tyder således ikke på, at der er tale om økonomisk kriminalitet med egen vinding for øje.

Verdens kendt aktivist

DDoS-angrebene er angiveligt foretaget under kaldenavnet "RektFaggot", oplyser politiet.

Hvis det er en korrekt oplysning, er der ikke bare tale om angreb i Danmark, men også mange andre steder i verden.

Så langt væk som i Japan beretter politiet om DDoS-angreb, der er foretaget af en person under dette navn.

Et andet mål ser ud til at være Island, der ligeledes anklages for at behandle hvaler på en uetisk måde.

Den 20-årige mand, der er bosiddende i Silkeborg Kommune, blev anholdt i slutningen af sidste måned.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at han blev sigtet for hindring af rådighedsret i straffelovens § 293, stk. 2. og forstyrrelse af driften af informationssystemer i straffelovens § 193.

Efter afsluttet ransagning og afhøring blev manden løsladt.

Under hensyn til den videre efterforskning giver politiet ikke yderlige oplysninger i sagen lige nu.

Anholdelser er vigtige

Anholdelse af blandt andet hacktivister, der foretager cyber-angreb er et af de områder, der prioriteres meget højt lige nu.

Europol har således netop oplyst, at de vil sætte mere målrettet ind netop i forbindelse med anholdelser for at stoppe udviklingen.

Det vil man eksempelvis gøre ved at koordinere efterforskningerne på tværs af grænser, hvilket også har været grundlaget for denne anholdelse.

Du kan læse mere om Europols fokusområder her: Europol slår alarm: "Ransomware er en af nettets største trusler, og problemet vokser og vokser"

Læs også:
Derfor sender hacktivister giganterne til tælling

White hat-hacker: "Sådan stak vi en kæp i hjulet på en af nettets hårdeste hackerværktøjer"

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S