Strammere krav til Linux-udviklere

Nu skal der styr på, hvem der har bidraget med hvad i udviklingen af open source-styresystemet Linux. Linux' grundlægger Linus Torvalds har fremsat en forslag, der indebærer systematisk dokumentation af, at alle udviklere, der bidrager med programkode, rent faktisk har rettighederne til den kode, de leverer.

Fremover skal programmører, som bidrager til udviklingen af open source-styresystemet Linux, kunne dokumentere, at deres kodebidrag til projektet er originale.

Det sker for at dæmme op for fremtidige slagsmål om rettighederne til koden.

Skridtet skyldes først og fremmest, at SCO Group hævder, at der i Linux findes programkode, der er stjålet fra kildekoden til Unix, som SCO har købt rettighederne til.

Det er Linux' grundlægger, Linus Torvalds, som nu foreslår, at Linux-projektet stiller større krav til de udviklere, som bidrager med kode til projektet.

De skal fremover kunne dokumentere, at de har rettighederne til den kode, som de indsender. Samtidig skal der holdes styr på, hvem der har bidraget med hvad.

- Folk har været temmelig gode til at tilbagevise SCO's påstande om de kodestumper, SCO har frigivet i den her sag. Men det er i høj grad sket ved at gennemtrawle indlæg fra kerne-postlisten helt tilbage fra 1992. Det er der ikke meget grin ved, skriver Linus Torvalds i sit oplæg.

Også præcis dokumentation om 10 år

Udviklerne skal ifølge Linus Torvalds' forslag signere de bidrag, de kommer med, og vedlægge en erklæring om, at de har ret til at videregive koden til Linux-projektet.

Dermed skulle projektet i fremtiden få nemmere ved at afvise påstande som dem, SCO er kommet med, fordi der vil være mindre tvivl om oprindelsen af de enkelte kodestumper.

- En af grundene til at gøre det her er, at vi om 10 år vil have præcis dokumentation for det, vi i dag tager for givet, siger Linus Torvalds til IDG News Service.

Linus Torvalds' forslag ligger nu i hænderne på de øvrige deltagere i udviklingen af Linux-kernen, der er den centrale kode i Linux-styresystemet. I praksis vil projektet være klar til at håndtere de strengere krav, når udviklingen af version 2.7 af Linux-kernen går i gang.

- Jeg tror på, at vi beslutter os for at gøre det på denne måde, men realistisk set vil vi ikke være klar før om et par måneder, siger Linus Torvalds.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S