Anmeldelse: Titanfall 2 er en shooter der udfordrer

EA og Respawn Entertainment forsøger sig med kæmperobotter igen. Er spillet endnu en forglemmelig FPS, eller kan den byde på nogle bemærkselsesværdige oplevelser?

Artikel top billede

Vi er virkelig nået til det punkt på året, hvor de helt store AAA-titler stikker hovederne frem. Lige netop november er kendt for dette, og med udgivelser som Battlefield, Call of Duty og Titanfall proppet ind i samme måned nærmest, så kan man også roligt konkludere, at vi er nået til FPS-titlernes foretrukne udgivelsesvindue.

I modsætning til CoD og BF, så er Titanfall 2 på lidt af en prøvelse. EA havde - i samarbejde med udviklerne hos Respawn Entertainment - sat det første Titanfall op på lidt af en pedestal, og selvom spillet var ganske udmærket, så blev det vist ikke den kommercielle succes, som de nok havde håbet på.

Lidt ærgerligt, men lad os være helt ærlige; den første Titanfall udgivelse var OK, tilpas underholdende, men ikke banebrydende. En udgivelse der druknede iblandt konkurrenterne. Nu er vi så kommet til den evigt svære toer; spillet, der skal viske pladen ren, og løfte sig op på næste niveau.

Så er spørgsmålet nu følgende: Er Titanfall 2 en værdig efterfølger, der forbedrer og fornyer? Det helt korte svar er "ja", spillet er bedre end sin forgænger. Men hvordan ser det ud, når man sætter spillet op imod de konkurrerende titler på markedet?

Ved første øjekast, så kunne man fristes til at tro, at Titanfall 2 var Call of Duty med store robotter. Og selvom jeg gerne ville sige, at det er langt fra sandheden, så er det næsten rigtigt nok. Det gælder dog mest multiplayer-delen, men så er vi også lidt strenge ved Titanfall 2.

Spillet er nemlig underholdende. Overraskende underholdende, hvis jeg skal være helt ærlig. Første gang der blev fyret op for spillet, så var det direkte ind i en online lobby og ud i de action-pakkede spildele. Sikke en fejl. Hvis man ikke lige har sat sig ind i hvordan man faktisk styrer sin Titan, så er det næsten ligegyldigt at bruge den, og man får en ordentlig røvfuld. 

Med den omgang tæv i baghovedet gik jeg ind i singleplayerdelen, hvor der forhåbentlig ventede en underholdende kampagne og lidt ekstra guf at tage med derfra. 

Historien er lidt skabelonsskåret. Du er en forhåbningsfuld rekrut, der håber på at blive en pilot en dag - altså, en soldat der kan styre en Titan. Du afbrydes midt i en træningssession med en af hærens legender, da der er fjendtlige styrker på vej. Dette danner rammerne for diverse missioner der i sidste ende skal redde en planet ved navn Harmony. Måske undersælger jeg selve historien, men det skal I ikke tænke på, spillet er nemlig så meget mere end det.

Mellem de mange actionssekvenser er der nemlig nogle solide puzzle-segmenter, gode dialoger og en skøn harmoni mellem pilot og Titan i form af sort, sort humor med et herligt kammeratskab. Noget der faktisk gør Titanfall 2 til et finurligt miks af Portal og Call of Duty - og det fungerer! 

Grafikken er ikke noget at råbe hurra for. Man kan sagtens nyde den, men teksturerne kan til tider virke forhastede og.. grimme. Langt hen ad vejen er det dog flot, og man føler ikke, at det er noget der hører fortiden til - heldigvis. Det samme gælder lydsiden; alle våben gør sit for, at det lyder godt, men vi rammer ikke et niveau der skriger super kvalitet. Der er tyngde i din Titan, de forskellige våben har forskellige karakteristika, og mere behøver man ikke. 

Efter at have givet sig i kast med kampagnen, så har man også stiftet bekendtskab med sin Titan. Et kerneelement i spillet, og en nødvendighed for overlevelse i onlinedelen. Med denne viden og nye evner i baggagen, besluttede jeg at kaste mig ud i de ubarmhjertige online kampe, og forhåbentlig smadre nogle n00bs. Eller noget..

Det viste sig at gå overraskende godt, og i modsætning til den allerførste kamp, så var der altså styr på tingene, og modstanderholdet fik velfortjente bank. Hvad man lærer af det er, at Titanfall 2 ikke er så nemt at give sig i kast med, når det kommer til online kampe - i hvert fald ikke hvis man er fuldstændigt ubekendt med styringen, og ikke mindst Titan konceptet.

Anmeldelsen har måske båret præg af, at spillet er blevet sammenlignet med Call of Duty, og selvom det ikke er så skidt i sig selv, så kan man godt tænke over hvor Titanfall 2 egentlig står på markedet, når det er så let at sammenligne med konkurrenten. 

Ja, det er gameplaymæssigt solidt, med gode idéer og rigeligt med underholdningsværdi, men kan denne identitet skinne igennem selve indpakningen, og ramme det rigtige publikum? 

Det er svært at sige. Titanfall 2 fortjener opmærksomheden den får, men om den kan tilegne sig en fast plads blandt de "større" drenge, det må tiden vise. Det er ganske vist en forbedring over sin forgænger, men det er forbrugerne der i sidste ende bestemmer, hvor meget det betyder i sidste ende.

Læs også: Anmeldelse: Battlefield 1 er en hæsblæsende skildring af 1. Verdenskrig

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job