Dansk antenneforening kæmper med Stofa om overtagelse af 8.500 kunder: "Stofa sætter den ene tekniske og juridiske forhindring op efter den anden"

Stofa får hård kritik af antenneforeningen Glenten, der skal overtage 8.500 Stofa-kunder om få måneder. Striden drejer sig blandt andet om vigtige konfigurationsfiler. "Vi føler, at Stofa sætter den ene tekniske og juridiske forhindring op efter den anden, så vi ikke rigtig kan komme videre."

Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl.

Den uafhængige antenneforening Glenten, der holder til i Skibhuskvarteret i Odense og har cirka 30.000 medlemmer og 75.000 tv-seere, retter nu en hård kritik mod Stofa.

Stridspunktet er 8.500 internetkunder, der skal overdrages fra Stofa til Glenten ved udgangen af 2016.

"Vi føler, at Stofa sætter den ene tekniske og juridiske forhindring op efter den anden, så vi ikke rigtig kan komme videre," forklarer Glentens direktør, Lars J. Knudsen, til Computerworld.

"Det er en gammel aftale, der nu udløber. Som kommerciel udbyder kan man leje sig ind på antenneforeningers infrastruktur. Så Stofa lejer sig kva en gammel aftale ind på vores infrastuktur - og den er den, der udløber nu til årsskiftet."

Frygter nul internet ved årsskiftet

Glenten er dog så utilfreds med sagens forløb, at antenneforeningen har udsendt en pressemeddelelse, hvor der blandt andet står: 

"Glenten har haft planlægningen på plads i halvandet år. Siden starten af juli (2016) har vi forsøgt at få et møde med Stofa for at få detaljerne på plads, så vores medlemmer mærker så lidt som muligt til overdragelsen. Det er ikke lykkedes - og vi får kun henholdende, langsommelige eller slet ingen svar fra Stofa."

"Som jeg ser det, bliver medlemmerne gidsler for Stofas adfærd, fordi den har gjort det meget mere besværligt end det er nødvendigt. Det kan i allerværste fald betyde, at nogle medlemmer ikke har internet den 1. januar 2017, men vi vil gøre alt for vores medlemmer for at tingene skal lykkedes."

Computerworld har kort talt med Stofa, der ikke mener, at Glenten har ret i kritikken, og at der er tale om flere misforståelser. Læs et længere interview med Stofa senere.

Konfigurationsfiler

Samtidig har vi bedt Glentens direktør uddybe, hvad Stofa skulle gøre anderledes på nuværende tidspunkt, når der jo endnu ikke har været skæringsdato for overdragelsen af internetkunderne?

"Med den her gamle aftale tilfalder alt udstyr Glenten," forklarer Lars J. Knudsen og uddyber: 

"Så har vi indgået nogle sideløbende aftaler med Stofa - blandt andet en telehousing-aftale, hvor Stofa har lejet sig ind her, så det er lettere at få overdraget de her kunder nu, når tiden nærmer sig."

"Det vil sige, at Stofa har en masse udstyr stående hernede i vores hovedstation, sådan at det skulle kunne gå let." 

Lars J. Knudsen fremhæver, at der i den første bestemmelse i denne telehousing-aftale står følgende:

"Med henblik på at arbejde hen imod en konstruktiv og smidig overdragelse af internetporteføljen den 31. december 2016 har Stofa A/S og Glentevejs Antennelaug indgået nærværende kontrakt om telehousing."

Alligevel mener Lars J. Knudsen, at Stofa forsøger at gøre overdragelsen langt mere besværlig end nødvendigt:

"Stofa har skrevet til os, at de ikke vil overdrage nogle konfigurationsfiler til os, sådan at vi sørge for, at medlemmernes modemmer kører den 1. januar."

"Stofa siger, at der er personfølsomme data i de her konfigurationsfiler - og det er der altså ikke."

"Der er ikke knyttet nogen navne og adresser op på de konfigurationsfiler, så vi ved ikke, hvor de står henne. Vi skal bare bruge dem, fordi vi ved, hvor modemmet står."

Voldgiftssag

Der er dog flere ting, som de to parter tilsyneladende ikke er helt enige om.

Blandt andet fremfører Glenten, at Stofa ikke har svaret Glenten på hvordan, hvornår, og hvilket teknisk udstyr der overdrages.

"Det drejer sig bl.a. om modemmer og tekniske komponenter. Og Stofa har heller ikke informeret egne "Glenten-kunder" om overdragelsen endnu," forklares det i pressemeddelelsen.

Baggrunden for kundeoverdragelsen er ifølge Glenten, at man oprindeligt var uenige om, hvornår en kontrakt om internet-leverancen skulle udløbe.

Det førte i 2014 til en voldgiftssag, som Glenten vandt.

"Stofa tabte voldgiftsagen, og skal derfor overdrage al internetforretning til Glenten ved udløbet af 2016," forklarer Glenten, der dog overfor Computerworld giver udtryk for, at overdragelsen ikke ligefrem forløber, sådan som Glenten ønsker: 

"Der har været langsommelige mails og mails, der slet ikke er svaret på. Vi føler lidt, at Stofa siger tak for sidst med denne her voldgiftssag," siger Glentens direktør til Computerworld.
 
Læs Stofas kommentar til kritikken senere i dag på Computerworld.dk

Læs også:

Stofa-direktør om flytning af hovedsæde: Nødvendigt i kampen om softwareudviklere og digitale medarbejdere

Hård kamp om digitale talenter får Stofa til at flytte hovedkontoret: 400 medarbejdere skal samles i Aarhus

Stofa i direkte angreb på YouSee: Kopierer opsigtsvækkende bredbånds-tilbud - men lancerer det før YouSee

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Computerworld Summit 2026 - København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Sikkerhed | Online

NIS2 gjort enkelt - spar tid med Security Insights

Få styr på NIS2 uden manuelt kaos. Lær at automatisere security assessments, styrke dokumentation og prioritere indsats. TDC Erhverv viser konkrete greb, der sparer tid og løfter compliance. Tilmeld og få 2 måneders gratis Security Insights.

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S