Året var 2003, og Sony valgte at udgive en revolutionerende ny "controller". Men det var slet ikke nogen controller. Derimod var det EyeToy - et kamera der placerede spilleren ind i selve spillet.
EyeToy var et produkt ulig meget andet på markedet i 2003, og det lille kamera tilførte en god portion anderledes underholdning, til den ikoniske PlayStation 2 i konsollens storhedstid.
Med kameraet fulgte der 12 minispil, hvoraf nogle var klart bedre end andre (hvad tænkte de med tallerken-spillet?). Blandt de bedre minispil var dog "Kung Foo", hvor der skulle kæmpes mod små ninjaer, og "Wishi Washi", et spil hvor du skulle pudse vinduer på tid. Præmisserne var måske halvtynde, men underholdning var der masser af, i hvert fald indtil gimmick-værdien blev slidt helt af.
Kameraet var nemlig altid i fare for, at løbe tør for sine anvendelsesmuligheder, da begrænsningen lå i hardwaren fra start. Man kan kun komme på en håndfuld idéer, der ikke indebærer tørre minigames, og halvslatne koncepter, hvor kameraet var decideret brugbart.
Og selvom den så en genfødsel i form af en EyeToy 2, så var der hele det der issue med belysningen - det var aldrig nemt at bruge kameraet, hvis solen stod lav på horisonten, og du ikke havde 10 lamper stående i stuen.
Men EyeToy var fantastisk sjovt, og man havde ikke før set noget lignende på en mainstream konsol. Vi legede endelig med en manifestering af "controller-free" gaming, og det var intet mindre end banebrydende. EyeToy tændte drømmen om et interface som Tom Cruise legede med i Minority Report, og VR virkede pludselig som en plausibel mulighed.
Spol tiden frem til 2016, og vi har nu fire store VR-spillere på banen. HTC, Oculus, Samsung og Sony er alle med på bølgen, og det er et tegn på, at det ikke blot er en døgnflue der satses på. Men selvom der er bred støtte fra spilindustrien, så kan man være lidt af en pessimist og sige, at VR ikke er klar til den almene forbruger.
Med det sagt, så er det ikke ment på den måde, at VR ikke er fantastisk sjovt i sig selv, eller at det har mangel på potentiale. Der er nemlig massere af grunde til, at man kan kalde VR en tidlig succes for teknologien. Desværre er prisniveauet for højt, og mulighederne med teknologien for begrænsede til, at man kan kalde det en decideret forbrugersucces lige nu og her.
For hvad kan VR egentlig? Vi kan endnu ikke opleve spil med en detaljegrad så rig som de fleste AAA-spil på markedet tilbyder, og de spil der findes til VR for tiden, er mest af alt overfladiske oplevelser, med uddateret grafik og træg styring - hvis det altså ikke er en porteret version af en eksisterende udgivelse, der blot har fået noget VR-understøttelse tilføjet hen ad vejen.
Den eneste genre der for alvor udnytter teknologien lige nu, er bilspil og andre førstepersonsbaserede simulatorer med siddende aktivitet. En mening der måske ikke deles af alle, men når man ser på det samlede udbud af VR-understøttede spil, så kan man spørge sig selv; er det mere end blot en gimmick lige nu?
Når man snakker ren anvendelsespotentiale, så er loftet uendeligt højt for VR. Dog kan man fristes til at sige, at VR lige nu er i så tidligt et stadie, at det stadig anses som en gimmick og - for nogle - en "novelty". Noget der afholder forbrugerne i at tage springet ud i den nye teknologi.
Men hvad skal der så til? Her er tre forslag til, hvordan VR ikke skal gå samme vej som EyeToy.
Læs også: Microsoft løfter sløret for næste års spillekonsol: 4K-spil, VR og vilde specifikationer
1: Bedre spil, der ikke blot føles som minispil eller tematiserede oplevelser, er nok første skridt på vejen. At Project CARS (som vi tidligere har nævnt som værende et solidt racerspil), EVE: Valkyrie og Elite: Dangerous indeholder VR-understøttelse, er ikke nok til at gøre op for et udbud af spil, der knapt kunne retfærdiggøre en plads på Steam, for ikke at nævne en investering på flere tusinde kroner.
2: Billigere hardware, så man forhåbentlig kan nå ud til flere forbrugere, der vil resultere i et større fokus på udviklingen af platformen. Dette vil formentlig sikre et højere kvalitetsniveau blandt udviklere af spil, og ikke længere afføde to-dimensionelle forsøg på underholdning, der blot nydes en time før det atter samler støv.
3: En klar plan for fremtiden, og ikke blot en idé om, hvor VR skal være på samme tidspunkt næste år, eller fem år frem. Har man ikke et mål at gå efter, så drukner teknologien i stilstand, og vil for evigt blive husket som en dyr gimmick. Udviklere, producenter og forbrugere skal være sammen om, at VR skal blive til noget mere end blot noget dyrt legetøj.
Jeg håber selv på, at Virtual Reality slår sig fast som en fast del af spilmarkedet, og en sjov(ere) måde at opleve sine spil på. Lige nu ligger det som en drøm for mange, og en realitet for få, men forhåbentlig bliver det en teknologi som de fleste husstande får glæde af, så snart det bliver mere prisvenligt at producere, og ikke mindst købe sig til.
Hvad synes I om VR lige nu? Er det noget I vil investere i, eller er det noget der stadig skal bevise sit værd?
Læs også: Nyt om HoloLens: Her er syv vigtige detaljer om Microsofts hologram-headset
