ComputerViews: Det har væltet ind med tilbuds-mail i mailbakken i de seneste dage, og lokal-avisen var i onsdags dobbelt så tyk, som den plejer - proppet med annoncer for de fantastiske tilbud, som fylder byens butikker i dag.
Det bliver en fest, kan man forstå.
For danske butikker har Black Friday udviklet sig til en festdag med en klar forventning om tårnhøjt salg, masser af kunder, der nærmest falder over benene på hinanden, og konstant af ringende kasseapparater.
I aftes henvendte familiens pre-teen sig til husstandens kassemester og fremlagde et ønske om at modtage nogle hundrede kroner, som hun sammen med nogle veninder ville brænde af på 'en hyggetur' til byens indkøbscenter i eftermiddagens Black Friday-cirkus.
Kassemesteren var skeptisk. For det skal jo ikke være sådan, at indkøb og forbrug i sig selv skal være noget, som man giver sig til. Indkøb skal være en handling, man udfører, hvis man mangler noget - en nødvendig proces for at dække nogle af livets behov.
Forskellen på de to tilgange er dyb og grundlæggende: Er det behovet for at bruge penge eller behovet for særlige genstande, der driver værket?
'Hvad mangler du da?," spurgte den skeptiske kassemester derfor den unge dame.
"Hvad mener du?"
"Ja, på din indkøbstur."
Hun remsede dernæst en stribe ønsker op, som jeg ikke skal trætte med her.
Kassemesteren måtte ryste op med et par sedler.
Forbrug er det bedste
Vi ved selvfølgelig alle, at det er forbrug, der er grundlaget for al velfærd, al vækst og al (økonomisk) fremgang i verden. Uden forbrug, ingen indtægter og dermed ingen arbejde og dermed ingen løn og dermed ingen forbrug. Det hele hænger sammen.
På den måde er vi jo gode og almennyttige samfundsborgere, hvis vi forbruger meget.
Egentlig burde vi huske at sige tak til de bekendte, som vi kan se, altid bruger flere penge end os selv. Det er pænt og uselvisk af dem, og selv om de måske kun tænker på sig selv, når pengene vælter ud af det rødglødende dankort, så hjælper de faktisk også os andre.
En ting er det samfundsnyttige. Noget andet er den personlige tilfredsstillelse.
Vi ved alle, at ikke meget slår den rus, som erhvervelse af en ny genstand giver: Man føler sig beriget, glæder sig, føler sig tilfredsstillet og ser frem til at udforske den nye ejendel.
Desværre ved vi også, at rusen fortager sig lynhurtigt: Efter få dage bliver dagene grå igen. Her er det, at man er nødt til at købe noget mere for at mærke rusen igen.
Tæt på
Jeg læste engang, at bil-sælgere lærer, at de altid skal sørge for at stå lige ved siden af bilen den første gang, dens nye (ofte mandlige) ejer sætter sig ind i den.
Duften, følelsen, renheden. Lyden af døren, der smækker. Det saligtgørende blik på kilometertællerens et-cifrede tal, der lover mange mange skønne og ubekymrede ture uden bøvl og problemer.
Køberen gennemstrømmes af lykke og glæde. Som sælgeren gerne vil huskes som en del af.
Samme følelse har vi, når vi køber en ny smartphone eller en ny computer: Vi glæder os til udforske den nye genstand, lægger det gamle og udslidte skrammel bag os.
Måske føler vi endda, at vi via det nye grej har en mulighed for af udvikle os som mennesker.
Producenterne har selvfølgelig sørget for at tweake en smule, så procedurerne ikke fungerer helt på samme måde som tidligere. På den måde får vi jo noget for pengene og føler, at vi faktisk udvider vores kompetencer ved at få en ny telefon, en ny opvaskemaskine eller en ny computer.
'Self-Determination Theory'
I psykologiens verden finder vi den såkaldte 'Self-Determination Theory' (SDT), der kigger på baggrunden for størst tilfredsstillelse under indkøb.
Ifølge SDT giver det os størst tilfredsstillelse, hvis et indkøb af et produkt giver os tilfredsstillelse på tre områder: Selvstændighed, kompetence-niveau og samhørighed.
Ifølge teorien skal vi altså med et godt indkøb føle, at vi handler helt selvstændigt og træffer det frie valg, som understøtter netop mig som person.
Dernæst skal vi føle, at indkøbet giver os mulighed for at udvikle os og tilføre os nye kompetencer.
Og til sidst skal indkøbet altså give os en følelse af samhørighed og fællesskab.
Opfyldes disse tre ting, kan vi gennembruses af lykkefølelse og glæde, når vi køber en ny telefon, en ny pc eller endda (måske i mindre grad) en ny printer.
Opfylder et indkøb ikke disse tre ting, er der blot tale om noget, der skal gøres - altså af den type, som vi alle kender, hvor vi slæber poser med skummetmælk, gulerødder, havregryn og to pakker rugbrød på tilbud med hjem fra Superbrugsen.
Det er der ikke meget SDT-rus i.
Men det er der i Black Friday. Her er der masser af SDT-endorfiner at hente: Masser af selvstændige valg, masser af nye fællesskaber og masser af muligheder for at lære nye processer at kende. Det er livsstilsvalg, vi skal træffe.
Og når det samtidig gavner hele vores samfund, vores næringsdrivende og den danske balance, er der jo ikke meget at rafle om: Du må afsted med pengene i hånden for at sikre glæde, fremgang og lykke for dig selv (og os andre).
Og når du står i køen og bliver irriteret over skubberiet med de andre glædes-apostle, der også er ude for at sprede lykke med deres åbne tegnebøger, så tænk som en trøst på den SDT-rus, som venter dig lige om lidt.
Det bliver fedt.
Bonusinfo: Jeg talte engang med en kvinde, som argumenterede vældigt for, at det for ikke mindst kvinder kan være en fantastisk slankekur at shoppe igennem. Det er noget, der får pulsen og kalorieforbrændingen op, sagde hun. Og det kan jo være en sidegevinst for mange.
Hvor meget fik den unge pre-teen så? Hun fik 200 kroner med i hånden.
Og jeg er spændt på at se, hvad hun bruger dem på.
Hvad har du købt på Black Friday? Giv dit besyv med i debatten herunder.
