Tirsdagens aviser om it

TDC og TV2 kritiserer Finanstilsynet. Samsung sælger mobiltelefoner til unge danskere. Elektroniske tingbøger en pengemaskine for staten.

TDC og TV2 kritiserer Finanstilsynet

TV2 er voldsomt ude med riven efter Finanstilsynet, som i en ny afgørelse lægger op til at gøre det ulovligt at sælge indholdstjenester til mobilbrugere, med mindre teleselskaberne selv står for tjenesterne. Det sker, fordi opkrævning af betaling for ydelser fra tredje part ifølge Finanstilsynet er at ligestille med bankvirksomhed, som teleselskaberne ikke må drive. "Det nærmer sig vanvid og bremser en spændende it-udvikling, hvor Danmark kunne være foregangsland," siger Rune Bech, chef for TV2 Interactive. Han bakkes op af direktøren for TDC Mobil, Mads Middelboe. "Hvis vi ikke kan sælge tredjepartsindhold til alle, får vi aldrig rullet dette marked i gang," siger han. (Børsen)

Samsung sælger mobiltelefoner til unge danskere

Den koreanske elektronikvirksomhed Samsung hævder at have succes med at sælge mobiltelefoner til unge danskere. Samsung opgiver sin andel af det danske mobilmarked til seks-syv procent, og koreanerne producerer slet ikke billige mobiltelefoner. "Vi har fra flere år på det koreanske marked indgående erfaringer med unges meget store krav til design, kvalitet og tekniske finesser," fremhæver Samsungs skandinaviske markedsdirektør, Thomas Anderfelt. I hele Skandinavien beskæftiger Samsung 80 medarbejdere, og planen er, at det danske medarbejdertal i sig selv skal op på 80. (Berlingske Tidende)

Elektroniske tingbøger en pengemaskine for staten

I år betaler ejendomsmæglere, advokater, finansvirksomheder og andre, der beskæftiger sig med bolighandel, mindst en kvart milliard kroner for at benytte de elektroniske tingbøger. Tjenesten er gratis for kommuner, mens borgerne kan hente oplysninger gratis på tinglysningskontoret. Men virksomheder, som ønsker oplysningerne fra de elektroniske tingbøger over internettet, skal betale 190 kroner per ejendom. Indtægterne er langt større end forventet, da de elektroniske tingbøger blev sat i drift i 1991, hovedsageligt som følge af den øgede bolighandel. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S