Det er især Googles indsamling af søgedata og såkaldte lokationsdata om brugernes færden i den fysiske verden, den er gal med.
Det er holdningen hos Anette Høyrup, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, der tirsdag har meldt Google til Datatilsynet.
"Søgehistorik og lokationshistorik er meget, meget privat og kan bruges til at udarbejde nogle meget detaljerede profiler om al vores færden, og vi undrer os over, at Google har behov for at gemme det i adskillige år," siger Anette Høyrup til Computerworld.
"Det, mener vi, er et problem ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, fordi der er en risiko for, at de oplysninger kan falde i hænderne på folk med dårlige hensigter," uddyber hun.
Anette Høyrup understreger dog også, at Forbrugerrådet Tænk ikke har kendskab til tilfælde, hvor Google-data er blevet lækket eller har grund grund til at mistænke Google for ikke have styr på sikkerheden.
"Men ikke desto mindre er der en potentiel risiko, og jo flere data, der er samlet ét sted, jo mere sårbare er vi som forbrugere," siger hun.
Men påhviler der ikke også et anvar på den enkelte forbruger for at sikre sig, hvilke tjenester man bruger og hvor meget data, man afleverer til tjenesterne?
"Jo, selfølgelig skal man som forbruger været kritisk og bevidst i forhold til, hvad der foregår af dataindsamling."
"Men det er vores indtryk, at det overrasker mange forbrugere, når de finder ud af, hvor mange data, der bliver indsamlet om dem. Men vi mener sørme også, at det er vigtigt, at virksomhederne bygger deres systemer op, så de overholder reglerne."
"Det vil sige, at de ikke må indsamle flere data, end det er nødvendigt for at opfylde formålet, og her mener vi, at det er unødvendigt, når Google gemmer data om os i fire, fem eller seks år," siger hun.
Persondataloven indeholder dog ifølge Anette Høyrup ikke klare retningslinjer om, hvor længe dataerne må opbevares.
I siger selv, at I ikke har kendskab til, at Googles dataindsamling har ført til misbrug. Risikerer I så ikke bare at gøre danskerne unødigt nervøse med de her udmeldinger?
"Vi har naturligvis ingen interesse i at skræmme forbrugerne, og det er rigtig meget, som forbrugerne kan gøre selv. Eksempelvis kan de selv logge ind og ændre deres privatlivsindstillinger. Men vores udmeldinger er først og fremmest et opråb til Google, fordi vi mener, at det er vigtigt, at de her store virksomheder går forrest og bygger bedre privatlivssikring ind i deres tjenester."
Kan man ikke bare benytte en anden tjeneste?
I de kommende år kommer vi til at se et boom i tjenester, der er baseret på kunstig intelligens. Det er en type tjenester, der bliver fodret med data. Er det her ikke noget, som forbrugerne bare bør vænne sig til, hvis de gerne vil have fede og innovative internettjenester?
"Selvfølgelig skal vi vænne os til, at data-indsamling foregår, og dataindsamling giver os utvivlsomt adgang til fede tjenester."
"Men vores ret til privatliv gælder også i et digitalt univers, og det bør ikke være noget problem, hvis virksomhederne blot lever op til deres ansvar og automatisk sletter deres data eller anonymiserer deres data efter stykke tid."
Men det må vel alt andet lige gå udover kvaliteten af denne type tjenester, hvis virksomhederne skal begrænse deres dataindsamling?
"Det mener vi ikke nødvendigvis behøver være tilfældet, og det er vores forhåbning, at store virksomheder som Google i fremtiden vil gøre privacy til et konkurrenceparameter."
Men hvorfor er det at Google skal straffes for det her. Hvis brugerne ikke mener, at Googles dataindsamling står i et rimeligt forhold i forhold til kvaliteten af Googles tjenester, så står det forbrugerne frit for at fravælge Googles tjenester. Eksempelvis findes der en glimrende søgemaskine ved navn DuckDuckGo, der sætter privacy i højsædet?
"Den mulighed er der altid, men Google er en stor virksomhed, som man naturligvis bør forvente lever op til reglerne for indsamling af persondata."
"Så nej, det er ikke alene forbrugernes ansvar. Vi kan ikke forvente, at forbrugerne kan gennemskue præcist, hvilke data, som der bliver indsamlet om dem, og her må vi forvente, at virksomhederne lever op til reglerne og skaber den nødvendige gennemsigtighed for forbrugerne."
I øjeblikket har Datatilsynet ingen sanktionsmuligheder i denne type sager, men det ændrer sig 2018, hvor EU's persondata- forordning træder i kraft.
Læs også:
