Windows 10 tvinger virksomhederne til at ændre centrale procedurer: Her kan det gå galt

Windows 10-udrulningerne er i fuld gang i mange virksomheder. Man skal dog være opmærksom på, at man som it-afdeling skal kunne håndtere de løbende opdateringer til styresystemet.

Artikel top billede

Virksomheder landet over har for alvor sat gang i udrulningen af Windows 10.

Som Computerworld har beskrevet, er 2017 året, hvor mange har virksomheder har overstået de indledende pilotprojekter, og nu tager fat på omfattende migreringer til Windows 10.

Læs mere om det her

Man skal dog som it-afdeling være opmærksom på, at Windows 10 på et centralt punkt er et anderledes styresystem end de tidligere Windows-versioner.

Med Windows 10 er Microsoft nemlig begyndt at udsende sikkerhedsopdateringer og mindre opdateringer løbende og med højere frekvens.

Læs også: Massiv bølge af Windows 10-opgraderinger i virksomhederne: Derfor opgraderer næsten alle nu til Windows 10

Det betyder også, at man ikke som med eksempelvis Windows 7 skal afvente en stor service pack - men i stedet skal forholde sig til løbende, mindre opdateringer.

Sådan skal man teste og udrulle

Og den model er ikke uden udfordringer, siger Annette Jump, research director i Gartner, til Computerworld.

"Det er noget, som alle virksomheder skal have med i overvejelserne, når de skifter til Windows 10. Virksomhederne skal være i stand til at absorbere jævnlige Windows 10-opdateringer."

"Det giver ikke mening at skifte til én opdatering - og så blive efterladt der," lyder det fra Annette Jump fra Gartner.

Test de kritiske apps først

"Tidligere plejede virksomhederne at få måske en, to eller tre service packs i et systems levetid. Nu har vi en situation, hvor vi formentlig får 2-3 store opdateringer over en toårig periode."

"De vil blive udrullet automatisk på forbruger-maskinerne, og så vil der omkring fire måneder efter det være en erhvervs-version af opdateringen, som virksomhederne kan begynde at rulle ud."

"Vi kan se, at denne ændring i forhold til opdateringerne faktisk tvinger virksomhederne til at gentænke, hvordan de tester og udruller."

"Generelt råder vi virksomhederne til bedre at forstå brugen og behovene og til at vurdere, hvilke applikationer, der er forretningskritiske."

"De apps skal testes først, og man skal sikre sig, at de er kompatible," lyder det fra Annette Jump.

Gartner-rådgiveren tilføjer: 

"Og så skal man inden for bestemte bruger-grupper i organisationen finde pilot-brugere, der vil stå for den næste fase af testen."

"Så kan man gradvist koble flere og flere brugere på."

Vær klar til at løse problemerne

Gartner-rådgiveren forklarer, at man samtidig bør have nogle fornuftige systemer og processer på plads til, hvis tingene går galt.

"Der bør være en måde, man kan reagere hurtigt på og reparere det, der ikke virker - og så hurtigt fortsætte udrulningen."

Annette Jump anbefaler derfor også, at man som virksomhed begynder at se nærmere på opdateringerne til Windows 10, så snart forbruger-versionerne er frigivet.

"Det giver virksomhederne lidt mere tid til at teste frem for, hvis man venter til sidste øjeblik."

Læs anden del af interviewet: Massiv bølge af Windows 10-opgraderinger i virksomhederne: Derfor opgraderer næsten alle nu til Windows 10

Hvilke argumenter ser du for og imod denne nye tilgang til opdateringer fra Microsofts side?

"På positiv-siden tillader det både Microsoft og virksomhederne at have maskinerne opdaterede hele tiden, og at man meget hurtigere kan tilføje funktioner til operativsystemet."

"Det giver også mulighed for at forbedre måden, som sikkerheden håndteres på. Opdateringerne kan ske langt hurtigere."

"Det bringer Windows 10 på linje med nogle af de mere mobil-orienterede operativsystemer som iOS og Android, hvor nye opdateringer og funktioner kommer med høj frekvens. Det er en god ting i en mere mobil verden med høj fleksibilitet."

Annette Jump fra Gartner kan dog også godt få øje på udfordringer ved Windows 10.

"Jeg ser det ikke nødvendigvis som en negativ ting, men det er noget, virksomhederne skal forholde sig til: De skal gentænke, hvordan de håndterer opdateringer. Der er noget ekstra arbejde, der skal klares."

I fuld gang med opgraderingerne

Som Computerworld har fortalt, viser en Gartner-undersøgelse, der blev udført med 724 respondenter fra større virksomheder i en række lande i december 2016, at opgraderings-bølgen ruller for fuld kraft her i 2017.

46 procent af virksomhederne meddeler, at de allerede er begyndt med udrulningen af Windows 10.

Læs mere om undersøgelsen her.

Derudover svarer 23 procent, at det vil ske i løbet af første halvår 2017, og yderligere 16 procent vil sætte gang i opgraderingen til Windows 10 i andet halvår i år.

Ni procent oplyser, at det vil ske i løbet af 2018, mens et par procent vurderer, at det først vil ske efter 2020.

Kun tre procent af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at det aldrig kommer til at ske, at man opgraderer til Windows 10.

Gartner har også spurgt virksomhederne, hvad det vigtigste argument for at opgradere til Windows 10 er.

Hele 49 procent af virksomhederne svarer, at det er sikkerhedsforbedringerne i Windows 10, der er det vigtigste.

Læs også:

Massiv bølge af Windows 10-opgraderinger i virksomhederne: Derfor opgraderer næsten alle nu til Windows 10

Microsoft med vigtig besked til alle Windows 10-brugerne: Sådan bliver ny stor opdatering leveret

Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Platform Engineer hos PET

    Københavnsområdet

    Banedanmark

    Løsningsarkitekt til IT-projekter

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S