Så mange vilde ting accepterer du ved at klikke 'accept' til brugerbetingelserne på dit nye fjernsyn

Massiv data-indsamling over alle sete programmer, anvendelse af optagelser af din stemme og ok til at andre kan indsamle data er blot nogle af de ting, som du siger ja til for at anvende dit nye smart-tv.

Artikel top billede

De fleste af os klikker åndsfraværende ‘accept' til bruger-betingelserne, når vi skal tage nye systemer eller enheder i brug - også selv om vi ved, at det godt kan være, at vi dermed accepterer knapt så fordelagtige regler.

Ifølge Wall Street Journal kan det faktisk også være vanskeligt at gennemskue hvad man accepterer, selv om man læser betingelserne.

Avisen har kigget nærmere på de ting, som man accepterer, når man aktiverer et smart-tv i USA, hvor læsningen af betingelserne bliver gjort ekstra besværlige ved kun at blive præsenteret på tv-skærmen - ofte i blokke på fem linier af gangen.

Avisen har gennemgået betingelserne fra Samsung, LG og Vizio, men peger på, at brugerbetingelserne i vid udstrækning er meget identiske.

De fleste har ifølge avisen accepteret, at et smart-tv anvender mikrofoner, kamera og tracking software.

Men ikke mange forstår helt, hvordan leverandørerne anvender de indsamlede oplysninger.

Stemme-styring

Mange smart-tv'er har stemmestyrings-funktioner, der gør det muligt for brugeren at håndtere fjernsynets funktioner ved blot at tale til det.

Leverandørerne anvender imidlertid også de optagede stemme-kommandoer til at forbedre deres software.

Selvom de ifølge Wall Street Journal gør deres bedste for at si personlige oplysninger ud af indsamlingen, er der altid risiko for, at noget slipper igennem, så det kan identificeres, at netop du giver dit fjernsyn besked på at slå over på et bestemt program eller lignende.

Tv-leverandører som Samsung og LG anvender forskellige selskaber til at indsamle og håndtere disse data, og i betingelserne fremgår det ifølge avisen, at disse underleverandører kan skiftes ud uden varsel.

Indsamler data om dine brugervaner

Måske ikke overraskende indsamler leverandørerne data om dine brugervaner i stor stil - altså data om hvad du ser, hvor mange pauser du holder, hvornår du ser fjernsyn, hvilke yndlingsprogrammer, du har, og flere andre ting.

Det sker med henblik på at lære dig grundigt at kende, så det bliver muligt at indrette ikke mindst reklamer og lignende efter lige præcis dine præferencer.

I LG's amerikanske betingelser står der således:

"Viewing Information may include the name of the channel or program watched, requests to view content, details of actions taken while viewing (e.g., play, stop, pause, etc.), the duration that content was watched, and input method (RF, Component, HDMI)."

Data kan indsamles af andre

Wall Street Journal peger også på, at det ofte fremgår af betingelserne, at andre selskaber end lige præcis leverandøren af fjernsynet, kan anvende fjernsynet til at indsamle data om dig.

Det fungerer på samme måde som i smartphone-verdenen, hvor alverdens app-leverandører kan indsamle data via deres egen app.

Man skal her være opmærksom på, at fjernsyns-leverandørens privacy-betingelser ikke nødvendigvis gælder, skriver avisen.

Mange andre 

Det er efterhånden en velkendt sag, at mange selskaber indsamler data i stor stil om deres brugere.

Det norske Forbrukerrådet indsamlede sidste år brugerbetingselserne for en gennemsnitlig mobilbrugeres apps. Det resulterede i et værk på mere end en kvart million ord.

Den danske it-advokat Martin von Haller Grønbk har tidligere forklaret til Computerworld, at de meget omfattende regler kun har det formål, at de store selskaber kan ansvarsfraskrive sig alt i tilfælde af retssager eller lignende.

I embeds medfør har Martin von Haller Grønbæk selv læst reglerne, som Facebook, Google og Microsoft anvender. De er overordnet meget ens.

"Hvis jeg ikke fik penge for det, ville jeg aldrig drømme om at læse reglerne på sådan en tjeneste," har han sagt. 

Det kan du læse mere om her.

Læs hele artiklen hos Washington Post: What you're really agreeing to when you accept your smart TV's privacy policy.

Avisen peger iøvrigt på, at man bør nøjes med kun at aktivere nøjagtigt de funktioner, som man anvender, og slå alle andre fra. På den måde kan man undgå at kaste sig ud i den ret uoverskuelige opgave at skulle forholde sig til alle de mange betingelser i brugerbetingelserne.

Læs også:

Dansk sikkerhedsekspert efter kæmpe CIA-læk: Derfor skal du ikke frygte aflytning via dit fjernsyn

Google Drive: Så mange rettigheder skal du afgive til Google

Ups: Googles "danske" online-regler står på hollandsk

Disse sjove hemmeligheder gemmer Apple og Amazons brugerbetingelser på

Spotify ændrer reglerne: Kan kigge med i dine billeder

Ramt af shitstorm og bruger-kritik over snag i bruger-data - men går Spotify egentlig for langt?

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,