Navicom optimistisk trods tung bagage

Softwareselskabet Navicom, som sidste år blev købt af direktøren og har investoren Michael Matthiesen i bestyrelsen, levede til fulde op til den nye ejers målsætning med et positivt driftsresultat. Der er dog stadig et stykke vej til en sund egenkapital.

Sidste år lagde Jan Christoffersen et ukendt beløb på bordet og købte softwareselskabet Navicom af ingeniørvirksomheden Carl Bro.

Forventningen var, at han kunne skabe en overskudsforretning på to år, men allerede i 2003 kom der overskud på driften.

Et fortsat hul i egenkapitalen samt en række afskrivninger koster dog på bundlinjen, som endte i et minus på 6,1 millioner kroner.

Minus i egenkapital

Dertil kommer minus i egenkapitalen på 6,4 millioner kroner, og det er endda efter, at moderselskabet har slået en streg over en mellemregning på 6,5 millioner kroner.

Men Jan Christoffersen understreger, at likviditeten er blevet bedre i selskabet og at den negative egenkapital blot er et udtryk for den goodwill han arvede ved købet.

- Der er kapital til rådighed for selskabet, for vi forbedrede likviditeten med 600.000-700.000 kroner, siger han.

Han forventer, at egenkapitalen allerede kan være genetableret i år, hvor Navicom forventer et nettoresultat på 2,4 millioner kroner.

- Ellers skyder jeg selv de par håndører ind, siger direktøren.

Navicom lever af konsulentydelser på Microsoft Business Solutions-produkter, og har igangsat et par større projekter hos kunderne Synoptik og Scandic Hotels, som forventes afsluttet i år.

- Navicom har hele tiden haft et godt "surbundsbed" af kunder, men de store kontrakter giver mulighed for at optimere indsatsen og skaber et stabilt forretningsgrundlag, siger Jan Christoffersen.

Samtidig forberedes der en jagt på salgspartnere til selskabets projekt management-software i Canada, mens foråret bød på en offensiv på det svenske marked.

Investor Michael Matthiesen sidder i bestyrelsen for Navicom, men har ikke aktiver i selskabet, som ejes med 100 procent af Jan Christoffersen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S