Alt for besværligt og dyrt at grave fiberbredbånd ind til danske hjem - men lille ændring kan gøre en stor forskel

Der skal søges om tilladelse til at grave fiber ind til danske hjem og virksomheder, selv om det drejer sig om ganske få meter. Det gør det alt for besværligt for både leverandører og kunder, mener Dansk Energi, der samtidig er klar med løsningen.

Artikel top billede

Der er for mange administrative byrder forbundet med at grave fiberbredbånd ind til danske hjem og virksomheder. Det forsinker og fordyrer processen - og det værste er, at byrderne er helt unødvendige.

Det mener Dansk Energi, der repræsenterer de danske energiselskabers fiberforretninger.

På den anden side af sommerferien fremlægger regeringen sit udspil til et nyt dansk teleforlig, der skal erstatte det nuværende fra 1999.

Dansk Energi foreslår, at man i forbindelse med teleforliget får fjernet nogle af de administrative byrder, der er forbundet med at få ført fiberen de sidste meter ind til en husstand eller en virksomhed. 

"Lige meget om det er få meter eller få centimeter, skal du i dag, hvis du sætter spaden i den danske muld, spørge om lov hos vejmyndigheden - det er ofte en kommune," forklarer Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi.

"Du skal udfylde en ansøgning, sende den ind til kommunen og vente på at du får svar tilbage. Det svar kan tage alt fra få dage til flere uger, hvor man skal vente med at sætte gravearbejdet i gang og på at blive tilsluttet."

"Det er bureaukrati, og bureaukrati kan du altid omsætte til kroner og ører," lyder det fra Dansk Energi. 

Læs også: Alle danskere skal have adgang til gigabit-bredbånd - og vi skal også sikre, at de bruger det

Sådan kan man gøre det langt lettere

Dansk Energi mener derfor, at man skal fjerne den byrde, der rammer udbyderen og dermed i sidste ende også den potentielle fiberkunde.

"Vi foreslår, at man, hvis man har et mindre gravearbejde på få meter, som ikke forstyrrer trafikken og alt muligt andet, bare kan gå i gang. Så fortæller man bagefter, at man har gravet," forklarer Thomas Woldiderich.

Læs også: Nedtælling i den danske telebranche: Nu kommer ekstremt vigtigt politisk udspil - alle venter i spænding

Han henviser til, at mellem 60 og 80 procent af omkostningerne ved at etablere fibernet kan henføres til gravearbejdet.

Thomas Woldiderich forklarer, at der allerede eksisterer en bemærkning til vejloven, der gør det muligt at fjerne ansøgningskravet ved mindre graveabrejde, men at det kræver, at transportministeren aktiverer muligheden.

"Det opfordrer vi klart til, at man får gjort. Det vil gøre, at de tilslutninger til fibernettet, der ligger og venter, kan blive sat i gang med det samme, så man ikke skal vente flere uger på, at en kommune sagsbehandler."

"Det vil være en administrativ lettelse for udbyderne og for kommunerne, og det er en gevinst for borgere og virksomheder, fordi de kan blive koblet på nettet hurtigere."

Sender tusindvis af ansøgninger

Tror du, at de her administrative byrder er med til at afholde borgere og virksomheder fra at investere i at få lagt fiber ind?

"Nej, det er i højere grad et irritationsmoment, at man skal vente på, at en kommune behandler sagen, før at man kan blive koblet på."

"Entreprenøren står og tripper ude foran og venter bare på, at der bliver trykket 'ja' til noget, der burde være en formalitet."

"Og så skal man huske på, at vores medlemmer laver i titusindvis af de her små eftertilslutninger og dermed også tusindvis af små ansøgninger i forbindelse med gravearbejde - hvor man sådan set bare kunne sætte spaden i jorden og komme i gang med tilslutningen."

Dansk Energi har også et andet konkret forslag til, hvad der skal med i det nye teleforlig.

Det går på, at alle danskere i 2025 skal have adgang til gigabit-bredbånd, og at der samtidig skal være et vedtaget mål om, at 50 procent af danskerne skal anvende de hurtige bredbåndsforbindenser.

Læs mere her:

Alle danskere skal have adgang til gigabit-bredbånd - og vi skal også sikre, at de bruger det

Nedtælling i den danske telebranche: Nu kommer ekstremt vigtigt politisk udspil - alle venter i spænding

Alle venter i spænding på nyt dansk teleforlig: Her er syv konkrete bud på, hvad der skal stå i det

Super-teknologien 5G vil (sikkert) forandre alt - vi mangler de geniale idéer og gyldne business cases

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS