Nu går spillet i gang om trecifret millionordre til ATP: KMD er sat uden for døren

Slutspillet er i gang om, hvem der skal levere det nye it-system til ATP til en værdi af 320 millioner kroner. En ting er sikkert: KMD får ikke ordren.

Artikel top billede

Foto: ATP

320 millioner kroner. Så meget kæmpes der om, når ordren på et nyt it-system til ATP til administration af social pension i den nærmeste fremtid tildeles. 

Hos ATP bekræfter Henrik Andersen, der er projektchef for pension, at man er kommet et skridt videre i udbudsprocessen.
"Nu er vi påbegyndt evalueringen af de tilbud, der er kommet ind. Vi er ikke færdige endnu. Det er en længere proces. Det tager lidt tid," siger han.  

Han kan dog ikke give nogle indikationer på, hvor lang tid, det kommer til at tage, før det ligger fast, hvem der skal have opgaven.

Klappet i som en østers 
Det er ikke kun det tidsmæssige perspektiv, som ATP ikke ønsker at belyse. Heller ikke, hvor meget interesse og hvilke aktører, der har budt på opgaven, ønsker Danmarks største pengetank at oplyse. 

Hvor mange tilbud har I fået? 

"Det kan vi ikke sige noget om." siger Henrik Andersen og fortsætter:

"Vi melder ikke noget ud omkring mængden af interesse, og hvad vi har fået ind, og hvem det er og så videre."

Det går opgaven ud på

Den opgave, ATP skal have løst, består af et it-system til at håndtere og udbetale social pension for Udbetaling Danmark. 

Derfor er der heller ikke nogen tvivl om, hvilken rolle systemet har for ATP, der med ordren på 320 millioner kroner lægger op til, at det er afgørende at vælge den rigtige leverandør. 

"Løsningen er forretningskritisk for ATP, idet løsningen er af betydning for borgeres forsørgelsesgrundlag og i øvrigt har stor offentlig bevågenhed," står der i udbudsmaterialet.

KMD i karantæne 
En ting er dog sikkert i forhold til kampen om det trecifrede millionbeløb. KMD vinder ikke ordren. 

Det kan siges med sikkerhed, efter den danske it-gigant fik sparket af ATP. I det nye udbud af systemet til social pension har ATP aktiveret udbudslovens paragraf 137, der udelukker KMD, så det er helt sikkert, at KMD ikke vinder ordren. 

Læs mere om det her: Gigantisk ATP-system sendes i genudbud efter dramatisk fyring af KMD: "Det er klart, at vi har tænkt en del over, hvordan vi kan undgå at havne i samme situation"

Da KMD i sin tid vandt ordren bød, erfarede vi på Computerworld, at den danske it-mastodont underbød den oprindelige ramme med omkring 120 millioner kroner. 

Ordren vandt KMD foran Netcompany, CSC, IBM og EG, så man kan godt tænke sig, at netop disse selskaber nu øjner muligheden for at score ATP-ordren på op mod 320 millioner kroner. 

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S