Mange af de offentlige it-skandaler bunder ikke i dårligt it-arbejde, men i kompleks og indviklet lovgivning.
Sådan lyder det fra fra innovationsminister Sophie Løhde (V) i et debatindlæg på Altinget.
Her peger hun på, at det er et ‘generelt problem' at de danske love er fulde af undtagelser, tilføjelser og skøn, der altsammen er noget, som it-systemer har svært ved at kapere.
It-systemer tænker i sagens natur logisk. Og derfor fungerer de bedst med enkle og gennemskueregler uden for mange muligheder for gradbøjninger.
"Derfor har jeg en stærk ambition om at gøre vores lovgivning mere digitaliseringsklar. Det vil blandt andet sige, at lovgivningen ikke må være så kompleks, at den ikke kan administreres digitalt. Det gælder både i forhold til ny lovgivning, men også når vi reviderer allerede gældende love og regler," lyder det fra ministeren.
Samme melding kom fra et stort set enigt folketing helt tilbage ved Folketingets åbning i 2015.
Dengang krævede en række ordførere, at den danske lovgivning blev kigget efter i sømmene for at gøre den mere digitaliseringsparat.
Også dengang lød det, at kompleksiteten skyldtes, at lovgivningen typisk er strikket sammen af et kludetæppe af tilføjelser, undtagelser, tillæg, særregler, tilføjelser til tilføjelserne og så videre.
Det kan du læse mere om her: Politikere banker hårdt i bordet: It-skandalerne skal føre til ændringer i dansk lovgivning.
Siden har også Statens It-projektråd været på banen med lignende synspunkter. Her har næsformand Birgit Nørregaard peget på, at netop lov-kompleksiteten er en af de tre barrierer, som de offentlige it-projekter typisk løber ind i.
De to øvrige er statens silo-opbygning samt statens karriere-struktur.
Læs også:
Vi får nok aldrig bugt med statens it-katastrofer
Professor om it-skandaler: Staten bør fokusere mere på god it-ledelse og mindre på pris i udbud
