Morgen-briefing: Dansk-stiftet virksomhed runder en milliard i værdi / Disney på vej med egen streaming-service - trækker sig fra Netflix / Anders Holch Povlsen investerer 34 millioner kroner i lille dansk startup

Dansk-stiftet virksomhed runder en milliard i værdi. Disney på vej med egen streaming-service - trækker sig fra Netflix. Anders Holch Povlsen investerer 34 millioner kroner i lille dansk startup. Tesla sælger obligationer for 9,5 milliarder kroner - har brug for kapital til Model 3.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen.

Dansk-stiftet virksomhed runder en milliard i værdi

Den dansk-stiftede Hong Kong-virksomhed Compareasia runder en milliard kroner i værdi, skriver Børsen.

Virksomheden stiftet i 2014 af Mads Faurholt-Jørgensen og Stefan Bruun og sammenligner priser på bank-produkter og forsikringer og er tilstede i nu syv asiatiske lande.

Selskabet har netop rejst 314 milioner kroner fra store investorer som Goldman Sachs, Alibaba og Verdensbanken.

“Jeg laver ikke en virksomhed, hvis jeg ikke tror på, at den kan blive en milliard kroner værd, og samtidig kniber jeg mig selv i armen hver dag over, hvad vi har skabt,” siger Mads Faurholt-Jørgensen til Børsen.

Til Finans siger han, at målsætningen er, at selskabet bliver 10 milliarder dollar værd.

“Vi er blevet profitable på de første markeder i Asien, hvor vi har fået en god penetration. Vi arbejder på, at vi kan blive profitable på alle markeder. Lige nu er det Hong Kong og Taiwan, hvor der er velstand, og folk er internet-savvy, som er de interessante markeder. Men Indonesion, hvor der bor 240 mio. mennesker, bliver et rigtig interessant marked for os over tid,” siger Mads Faurholt-Jørgensen til Finans.

Du kan læse et tidligere interview med ham her: Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes.

Disney på vej med egen streaming-service - trækker sig fra Netflix

Den store Disney-koncern vil inden for de kommende to år lancere egne streaming-tjenester, skriver Wall Street Journal. 

Samtidig vil Disney-koncernen trække sig ud af den distributons-aftale, som koncernen for tiden har med Netflix.

Konkret vil Disney i begyndelsen af 2018 satse på sin kabelbaserede streamingtjeneste, som i de senere år har mistet en betydelig del af sin forretning i takt med, at seerne er rykket til Netflix. Den bliver fulgt af lanceringen af en internetbaseret Disney-tjeneste i 2019.

Disney mener, at der er for lidt penge i aftalen med Netflix og håber med satsningen på at kunne øge sin forretning på området betydeligt.

Anders Holch Povlsen investerer 34 millioner kroner i dansk startup

Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen investerer 34 millioner kroner i den lille danske studiebogsplatform Lix Technologies, skriver Børsen.

Med investeringen overtager han mellem 25 procent og en tredjedel af virksomheden.

Investeringen kommer to år efter etableringen, og stifter af Lix, 24-årige Camilla Hesselund, kalder det ‘helt vildt stort,’ at Anders Holch Povlsen har valgt at gå ind i Lix på et så tidligt tidspunkt, hvor Lix stadig ‘mangler meget,’ som hun siger.

“De [Anders Holch Povlsen-firmaet Brightstone, red] så et hul i markedet. Forlagene sidder på meget. Hvorfor er bogindustrien ikke digitaliseret på samme måde som musik- og filmindustrien?” siger Camilla Hesselund til Børsen.

Lix Technologies ejes nu af Camilla Hesselund, Anders Holch Povlsen, Tommy Ahlers, medstifter Kasper Enggaard Krog, North Media og David Helgason.

Tesla sælger obligationer for 9,5 milliarder kroner - har brug for kapital til Model 3

Tesla sælger obligationer for 9,5 milliarder kroner for at skaffe kapital til produktionen af den nye Model 3, som der har været overvældende interesse for siden præsentationen for kort tid siden.

Med salget har Tesla rejst næsten 50 milliarder kroner i cash siden begyndelsen af 2014. Selskabet har samtidig brændt 18-19 milliarder kroner af om året i takt med, at selskabet har investeret i produktion af batterier, fabrikker og lignende.

Og der er snart brug for flere penge, lyder det fra kapitaleksperter.

Ifølge Financial Times er stifter Elon Musks evne til at blive ved med at skaffe kapital og samtidig beholde markedets tillid et af Teslas stærkeste våben for tiden.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland