Morgen-briefing: Politisk flertal for robotfradrag / Kriseramte Ericsson fyrer op mod 25.000 ansatte / IT Relation køber Randers-firmaet WWI / Topchef for Infosys stopper efter ballade med stifterne

Politisk flertal for robotfradrag. Kriseramte Ericsson fyrer op mod 25.000 ansatte. IT Relation køber Randers-firmaet WWI. Topchef for Infosys stopper efter ballade med stifterne.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen.

Politisk flertal for robotfradrag

DF og Socialdemokraterne er klar til at danske virksomheder et skattefradrag for at investere i ny teknologi, skriver Børsen.

Beskræftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) finder ideen ‘interessant’.

Ifølge erhvervsordfører for DF, Hans Kristian Skibby, løfter brug højteknologiske maskiner konkurrenceevne, produktivitet og er med til at fastholde arbejdspladser.

En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser da også, at virksomheder, der investerer i robotter, producerer mere og får flere ordrer end dem, der ikke investerer.

DF mener, at fradraget skal finansieres ved at øge selskabsskatten fra 22 procent til 23 procent.

Kriseramte Ericsson skal fyre 25.000 ansatte

Teleoperatøren Ericsson er på vej med fyresedler til op mod 25.000 medarbejdere ud af selskabets i alt 109.000 nuværende ansatte i 110 lande, skriver Svenska Dagbladet.

Omkring 40 procent af verdens mobiltrafik håndteres via Ericssons netværk, men selskabet er presset på økonomien. For en måned siden lød meldingen, at Ericsson skulle spare 10 milliarder svenske kroner. Og det kommer altså nu til at udløse de mange afskedigelser.

Ifølge avisen vil Ericsson drosle forretningen ned med op til 90 procent i visse markeder, ligesom selskabet vil centralisere den europæiske forretning og lægge afdelinger sammen i stor stil.

Avisen skriver, at den svenske afdeling med 14.000 mand ikke vil blive ramt. Den rummer blandt selskabets udviklingsafdeling.

IT Relation køber Randers-firmaet WWI

Store IT Relation med mere end 300 medarbejdere overtager det meget mindre WWI, der kalder sig selv for ‘totalleverandør’ af it-løsninger med hosting, outsoucing, konsulentydelser og løsning af programmerings-opgaver på hylderne.

WWI har hovedkvarter i Randers, mens IT Relation har afdelinger i Herning, Aarhus og Københavnsområdet.

“Opkøbet af WWI betyder, at vi kan supplere hinanden på markedet,” lyder det fra salgsdirektør i IT Relation, Stig Bundgaard.

“Med branchens udvikling er det nødvendigt at have volumen som it-virksomhed. Vi bliver hele tiden målt og vejet, og vi skal være klar til at efterkomme markedets behov. Derfor har vi også en langsigtet strategi om at konsolidere yderligere ved at opkøbe flere virksomheder, der passer ind i vores forretningsområder. For det er de it-virksomheder, der har volumen og de rette ressourcer, som kunderne i sidste ende sætter deres lid til,” lyder det fra IT Relation.

Topchef for Infosys stopper efter ballade med stifterne

Topchefen for indiske Infosys, den tidligere SAP-topmand Vishal Sikka, er efter blot tre år færdig som CEO efter ballade med selskabets grundlæggere. 

Infosys er Indiens næststørste it-firma med en årlig omsætning på lige under 20 milliarder dollar, og Vishal Sikka er den første CEO for det store selskab, som ikke har været med til at stifte selskabet. 

Stifterne har gennem et stykke tid kritiseret størrelsen på de lønforhøjelser og bonus-udbetalinger, som Sikka og andre chefer i selskabet er blevet tildelt af bestyrelsen.

“Over de seneste mange måneder er vi blevet belejret af løgnagtige, grundløse, skadelige og personlige angreb, som har skadet vores evne til at fremme positive forandringer og beholde fokus på værdiskabelsen,” lyder det i et afskedsbrev fra Vishal Sikka.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S