Artikel top billede

Computerworld mener: Regeringen tager fejl: 'Opgavetyveri' er ikke det egentlige problem for offentlig it-udvikling

Computerworld mener: Regeringen vil have mere konkurrence og færre hjemmelavede offentlige it-systemer. Men efter milliardskandaler burde man nok overveje om det nu også er sådan en god ide.

Computerworld mener: Torsdag indledte innovationsminister Sophie Løhde (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) et opgør med det, som de har valgt at betegne som det offentliges 'opgavetyveri,' som også spiller en rolle i et udspil kaldet ”Fair og lige konkurrence” (læs det her).

Målet er at sikre, at det offentlige ikke påtager sig opgaver, som private virksomheder kan påtage sig.

Og at det på de områder, hvor det offentlige løser nødvendige opgaver, foregår på fair konkurrencevilkår med private virksomheder.

Det er et sympatisk og vigtigt mål, for det er i alles interesse, at opgaver løses bedst og billigst - uanset om man synes, at de sparede penge ligger bedst i borgernes lommer eller at de bruges bedst andre steder i den offentlige sektor.

På it-området har små og især store firmaer i mange år varetaget både drift og udviklingsopgaver for det offentlige.

It-skandaler viser et kompliceret kommercielt spil

Og det viser, at det er knapt så enkelt med offentlige og private opgaver på it-området.

På it-området har vi jo allerede omfattende erfaring med private virksomheder, som løser offentlige opgaver.

For det meste gør de det rigtigt godt. Men historien er også præget af en hel stribe af spektakulære undtagelser - senest hos Skat, hvor det fejlslagne EFI-system har kostet samfundet milliarder af kroner i tabte indtægter.

Det kan du læse mere om her: Samlet regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender på næsten 1,2 milliarder kroner

Samtidig har en række store it-virksomheder i mange år haft et næsten de facto monopol på at drive store del af den danske digitale infrastruktur.

Det har været til skade for både konkurrencen, udviklingsmulighederne og udgifterne.

Derfor kunne Computerworld allerede i 2016 afsløre en række hemmelige dokumenter om det offentliges forhold til de offentlige it-leverandører.

De hemmelige dokumenter viste, at staten siden minimum 2014 har arbejdet målrettet på at komme ud af de langvarige kontraktforhold med de store it-leverandører, hvor staten på flere måder er låst fast i dyre og uhensigtsmæssige aftaler.

Du kan læse hele historien om statens gryende opgør med de store leverandører her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør.

Samtidig har vi på Computerworld også kunne afsløre, hvordan en række offentlige opgaver, som allerede nu bliver løst af private leverandører, i mange år ikke har været i de nødvendige lovpligtige udbud.

Sådan har det tilsyneladende været, fordi opgaverne har været så komplicerede, at det har været for svært for de offentlige myndigheder at få overblik. Og tilsyneladende også så indbringende, at leverandørerne ikke har haft noget særligt incitament til at ændre på tingenes tilstand.

Læs mere om det her: Overblik: CSC har fået forlænget store offentlige it-ordrer i 19 år uden lovpligtige udbud

Hvem har ansvaret?

Det ville være en urimelig forsimpling, at placere ansvaret for de mange offentlige it-skandaler udelukkende hos leverandører eller udelukkende hos myndigheder. Dertil er it-udviklings-projekter for komplekse og komplicerede.

Men manglende reel viden om arbejdsgange, teknologi og lovgivning har tilsyneladende været udbredt i begge lejre.

Den erkendelse - og ud fra indtrykket af den milliarddyre EFI-skandale i Skat - fik i 2017 myndigheden til at hjemtage en række forretningskritiske it-systemer.

Det kan du læse mere om her: Skat satser stort på ny DevOps-afdeling - klar til opgør med traditionelle it-udbud

Det betød blandt andet, at Skat oprettede en intern DevOps-afdeling og hjemtog en række forretningskritiske systemer.

Ikke overraskende var it-brancheforeningerne, som repræsenterer de kritiserede leverandører, stærkt imod.

Det gjaldt blandt andre direktør for IT-Branchen, Birgitte Hass, som i januar 2017 sagde til Computerworld, at ”det kvæler konkurrencen, og det ødelægger det frie marked, der er til glæde for hele det danske samfund."

Og i juli 2017 barslede Dansk Industri  med et oplæg, der minder meget om regeringens aktuelle oplæg.

Her meldte direktør for DI Digital, Adam Lebech, blandt andet ud, at Statens IT burde afholde sig fra drift og udelukkende fokusere på at sikre udbud til private virksomheder.

Du kan læse hans udmelding her: Dansk Industri vil tage et opgør med Statens IT: "Den private sektor giver mulighed for at gøre det billigere og bedre, end når staten selv driver det"

Repræsenterer kun de private

De to brancheforeningers indvendinger er forståelige. De er sat i verden for at sikre, at deres medlemmers interesser sikres bedst muligt.

Og det er også klart, at offentlige myndigheder har et stort ansvar for at sikre, at de ikke udnytter deres position til at drive overskudsgivende it-virksomhed, når opgaven lige så godt kunne løses i det private.

Men som historierne fra de sidste 10 års skandaler viser, så er der behov for en solid kerne af it-viden i det offentlige.

Samtidig viser erfaringerne fra Skat, at et område med kompliceret lovgivning, udokumenterede arbejdsgange og mange samarbejdende it-systemer, at nogle opgaver måske som udgangspunkt og i starten udvikles bedst internt med moderne metoder som DevOps.

Der er altså tale om metoder, som det er vigtigt at folkene, som skal udbyde driftsopgaverne, har kendskab til.

Derfor er sagen ikke helt så enkelt på it-området.

Og derfor er konkurrencediskussionen sund - så længe den altså ikke ender i en ideologisk- eller leverandørdrevet spil, som igen fastholder Danmarks it-infrastruktur i et jerngreb af monopol-lignende it-leverandører og manglende viden om arbejdsgange.