TDC køber Plenti og de 90.000 mobilkunder for stort millionbeløb

Artiklen er opdateret: TDC køber mobilselskabet Plenti for et stort millionbeløb.

Artikel top billede

Peter Mægbæk og Morten Strunge stiftede Plenti i starten af 2016. Nu er selskabet solgt til TDC.

TDC Group overtager mobilselskabet Plenti, der har cirka 90.000 kunder.

Det meddeler TDC.

"Mobilselskabet Plenti bliver fremover en del af TDC Group, efter at de to parter er nået til enighed om en pris for overtagelse af virksomheden."

"Aftalen betyder, at TDC Group overtager selskabet og dets cirka 90.000 mobilkunder fra dags dato. Købssummen for 100 procent af aktierne i Plenti lyder på 74 millioner kroner."

Læs også: Plenti-direktør skrev salgspapirer under klokken 07:20 i morges: "Der har været mange scenarier på bordet"

Plenti nåede 90.000 kunder

For få uger siden kunne Plenti meddele, at selskabet havde hentet 17.000 nye kunder på et enkelt kvartal, og at man nu nærmede sig det officielle mål: 100.000 kunder.

Samtidig afslørede Plentis første årsregnskab også, at det koster knaster at banke et mobilselskab op fra bunden.

Plenti, der debuterede på telemarkedet i marts sidste år med et pakkeprodukt og fri data, fik i den netop offentliggjorte årsrapport for 2. september 2015 til 28. februar 2017 et resultat før skat på minus 46,9 millioner kroner.

Læs også: Plenti skovler mobilkunder ind - men ender med et kæmpe underskud i det første regnskab

Det fremgik også af regnskabet, at egenkapitalen i Plenti var på minus 34,2 millioner kroner, da regnskabet blev afsluttet.

Kunder og medarbejdere fortsætter hos Plenti

TDC skriver i pressemeddelelsen, at ejerskiftet ikke kommer til at betyde nogen ændringer for selskabets kunder, der alle fortsætter på deres nuværende abonnementer.

"Vi er glade for, at vi er nået frem til en aftale med Plenti. Det er en solid virksomhed med et stærkt team, der inden for en kort periode har fået rigtig mange kunder. Overordnet er opkøbet attraktivt både fra en finansiel og strategisk vinkel," siger koncerndirektør Michael Moyell Juul fra TDC Group.

Samdidig udtaler direktør for Plenti og medstifter af selskabet, Peter Mægbæk:

"Kunderne hos Plenti har et højt underholdningsforbrug, og den oplevelse vil blive endnu bedre, når kunderne får adgang til TDC's mobilnet, der er Danmarks bedste. TDC er landets største indholdsleverandør, så samtidig ser vi selvfølgelig også på, om vi kan styrke Plenti’s produkter med attraktivt indhold."

Læs interview: Plenti-direktør skrev salgspapirer under klokken 07:20 i morges: "Der har været mange scenarier på bordet"

Alle ansatte fortsætter

Med TDC's køb af Plenti lægges der samtidig op til, at Plentis kunder formentlig skal skifte netværk, da Plenti i dag lejer sig ind hos 3:

"I dag lejer Plenti sig ind på mobiloperatøren 3’s netværk, men TDC Group vil nu indlede en dialog med operatøren om muligheden for at flytte kunderne over på TDC Groups mobilnet snarest muligt."

"Vores primære fokus her og nu er, sammen med Plenti’s dygtige folk, at sikre, at alle kunder får en smidig overgang til TDC Groups mobilnet. Vi går derfor nu i gang med planlægningen af den del som det første," fortæller Michael Moyell Juul.

Plenti har 90 medarbejdere. Alle ansatte fortsætter på uændrede vilkår.

"Købet skal ikke godkendes af Konkurrencestyrelsen og træder derfor i kraft pr. dags dato."

Peter Mægbæk, der er direktør i selskabet, var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Læs også:

Plenti-direktør skrev salgspapirer under klokken 07:20 i morges: "Der har været mange scenarier på bordet"

Plenti skovler mobilkunder ind - men ender med et kæmpe underskud i det første regnskab

Teleselskabet Plenti skovler 17.000 kunder ind på ét kvartal: Nærmer sig hastigt målet

Tre grunde til at Tjeep og Plenti slår til med mobil-prisbaskere netop nu

Her er teleselskabet Plentis plan med ny mobil-prisbasker med fri data

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2026 | Gratis deltagelse

AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

Tech Lead til Datacenter Operations

Sydjylland

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Teamleder til Application Management

Fyn

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Nextway Software A/S

Product Configuration Specialist

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS