Falske mails og sms’er masseudsendes til danskere netop nu: Sådan spotter du fupnummeret

Et sort antal danskere modtager i disse dage sms’er og mails, hvor de for får besked om, at de har vundet biografbilletter sammen med sodavand og popcorn. Det er dog det rene fup.

Artikel top billede

(Foto: Foto: iStockphoto (brugeren Spannerdude))

Ofte kan man gennemskue phishing-mails og -sms’er ved, at de ting, man tilbydes - eksempelvis præmier og penge - lyder lige lovlig fantastiske og således også er det.

I disse dage masseudsendes dog en type phishing-beskeder, der faktisk umiddelbart forekommer troværdige. De går ud til danske biografgængere, der får denne besked i emnefeltet i mail-indbakken:

Du er en af de 3 heldige - Hent dine 2 stk biografbilletter + Snolder

Længere nede i mailen kan man læse:

Du er blandt denne måneds tre vindere af 2 biografbilletter + Snolder (Du betaler kun for fragten)

I præmien er inkluderet:
2 stk biografbilleter
2 x Sodavand
2 x Popcorn

Normalpris 399,- Din pris: 6,-

Alt du skal gøre for at modtage dine billetter plus snolder er at udfylde 4 simple spørgsmål

Klik her og modtag din præmie

Svært at gennemskue fupnummeret

Som det fremgår af teksten herover, er mailen generelt uden de store sproglige fejl, hvilket naturligvis er med til at øge troværdigheden. Især når selve præmien egentlig også lyder nogenlunde realistisk. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om et fupnummer. 
  
Nogle vil måske også undre sig over, at man skal betale de seks kroner, og den skarpsindige iagtager vil også bemærke, at 'snolder' af en eller anden grund er skrevet med stort S, ligesom forfatteren tilsyneladende generelt har lidt svært ved at finde ud af, hvornår et ord skal skrives med stort forbogstav.

Ved nærmere eftersyn opdager man også, at afsenderen er contact@mastersavingsguide.com - det lyder også lidt mystisk. 

Det er dog ikke ting, der får alarmklokkerne til at ringe i samme grad, som når man eksempelvis modtager beskeden om, at man har en rig onkel i USA, der gerne vil overføre en million dollars, eller hvis man modtager et af de berømte Nigeria-breve.

Læs også: Pas godt på dit NemID: Disse fup-beskeder er i omløb netop nu

Videre i mailen står også:

Denne e-mail er udsendt af Biografklubben. Du modtager vores nyhedsbrev, fordi du tidligere har deltaget i en konkurrence. Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbrev med gode tilbud og mulighed for at vinde lækre præmier, kan du afmelde dig her.

Den biografklub, som de fleste danskere kender til, hedder dog retteligt Biografklub Danmark, og et kig på hjemmesiden afslører, at der ikke umiddelbart er nogen aktuel konkurrence, hvor man kan vinde den nævnte præmie.

Kino.dk advarer om fup-sms'er

Kino.dk advarer samtidig i disse dag om en bølge af sms’er og mails med forsøg på biograf-svindel. Kino.dk skriver blandt andet:

Kære gæster

Vi oplever i øjeblikket, at der sendes en sms rundt, hvor man kan få meget billige biografbilletter og fx to biografbilletter og 2 x popcorn og sodavand for 9 kr.

Dette har intet med os eller Nordisk Film Biografer at gøre og er et svindelnummer. Vi skal derfor på det kraftigste advare mod at gøre brug af dette tilbud. Dels da du aldrig modtager billetterne og dels da du skal indtaste dine kreditkortoplysninger med fare for efterfølgende misbrug.

Vi forsøger at opspore, hvem der står bag dette, men da der er tale om ukendte personer i udlandet, har vi desværre ikke mulighed for at stoppe dette. Men hvis du modtager et biograf tilbud, der er for godt til at være sandt, så vær varsom.

Læs også:

Pas godt på dit NemID: Disse fup-beskeder er i omløb netop nu

Danske Bank blokerer for millioner af phishing-mails med gratis teknologi: ”Vi har set 160.000 mails stoppet på en dag”

Hackere sætter en million phishing-fælder om måneden: Disse virksomheder skal du passe på

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse