Netbank-røvere gemmer sig bag stråmænd

Ved at bruge en stråmand til at hæve pengene kan netbank-tyve undgå at blive fanget, selv om banken og politiet kan spore pengene ved hjælp af kontonumrene. Sikkerhedsekspert siger samtidig, at det nylige indbrud i Nordeas netbank ikke var det første af sin slags i Danmark.

Tyveriet af 25.000 kroner fra en netbank-kunde i Nordea er det første offentligt kendte indbrud i en netbank i Danmark. Men der har været flere sager tidligere, og der vil formentligt komme nye.

Det konstaterer Ulf Munkedal, direktør i sikkerhedsfirmaet Fort Consult, som har kendskab til flere sager i Danmark.

Bankerne mener ellers, sikkerheden er god nok, fordi det altid er muligt at se, hvilken konto pengene er overført til, også selvom kontoen befinder sig i udlandet.

- For det første er det mindre attraktivt for de kriminelle. For det andet kan vi følge pengene, hvis de alligevel gør det, siger kontorchef Birgitte Mikkelsen fra Finansrådet.

I den aktuelle sag var det en let sag for politiet og banken at finde frem til den skyldige, i det den 20-årige mand havde overført de 25.000 kroner til sin egen konto.

- Det viser, at selvom man måske er god til computere, så er man nødvendigvis ikke også en dygtig forbryder, konstaterer Ulf Munkedal.

Stråmanden tager skraldet

Han forklarer, at der har været andre sager i Danmark, som viser, at det ikke nødvendigvis er nok, at kontonumrene kan spores.

- Der er desværre måder at komme uden om det på. For eksempel kan man finde en person, som er ligeglad med at komme i fængsel og som måske heller ikke husker så godt, siger Ulf Munkedal.

Sådan en stråmand kan være en narkoman, som ikke har noget at miste ved at stille sit personnummer eller bankkonto til rådighed for bagmændene. Selvom politiet opsporer narkomanen, kan bagmændene gå fri.

I bankernes brancheforening Finansrådet er man klar over, at ikke alle sager nødvendigvis er lige så lette at opklare, som den aktuelle sag.

- Ingen systemer er 100 procent sikre. Men der vil altid være spor. Om de så er tilstrækkelige, det er en anden sag, men der er gode chancer, siger Birgitte Mikkelsen.

Nordea: Brug en firewall
Nordea opfordrer nu sine 570.000 netbank-kunder til at beskytte deres pc'er bag en firewall. Banken understreger, at kunderne er beskyttet mod tab på samme måde, som hvis deres Dankort bliver stjålet og misbrugt. Alligevel opfordrer Nordea ? som altså selv hæfter for tabet ? kunderne til at installere en firewall.

- Det er helt klart en god idé. Men det nemmeste er at få en boks frem for en software-firewall. Man skal være halvt datamatiker for at bruge mange af de software-firewalls, som hele tiden dukker op og spørger om det ene og det andet, siger Ulf Munkedal.

Den indbyggede firewall-funktion i en ADSL-router vil i mange tilfælde være tilstrækkeligt, ligesom man bør beskytte pc'en med et antivirus-program.

Han understreger, at selvom man anskaffer sig en firewall, så betyder det ikke, at det er umuligt at bryde ind i netbanken. Men det gør det vanskeligere.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S