Vi patcher sårbar software på livet løs – og udfordringerne bliver kun større: Det er nødvendigt at gentænke sikkerheds-arbejdet

Arbejdet med at nå at patche sårbare systemer i tide bliver mere og mere umuligt. Automatisering er en oplagt vej frem, lyder det fra sikkerhedsekspert.

Artikel top billede

Nye kritiske sårbarheder dukker op hver eneste dag året rundt, og virksomhedens sikkerhedsfolk skal - igen - nå at patche et sårbart system i tide.

Samtidig er der er alt det grundlæggende arbejde med at vedligeholde og opdatere, som heller ikke bliver mindre vigtigt, når it-kriminelle står på spring for at finde huller, der kan skaffe dem adgang til virksomhederns data.

Hvis it-organisationer skal kunne levere flere udrulninger, bedre performance og højere sikkerhed, kræver det, at man i langt højere grad end hidtil tænker automatisering ind i it-driften.

Læs også: Patch på patch: It-medarbejdere i vildrede over konstante opdateringer

Det gælder ikke mindst i forhold til it-sikkerheden, hvor historien viser, at mange it-organisationer har svært ved at følge med, når de it-kriminelle slår til igen og igen, og det er altafgørende, at man får patchet sårbare systemer i tide.

”Hastighed har altid været en kæmpe del af it-sikkerheden. Sikkerhedsorganisationen skal være den hurtigste enhed i virksomheden,” lyder det fra Bill Shinn, der er principal security solutions architect AWS, til Computerworld.

”Når mange organisationer med den traditionelle infrastruktur- og datacenter-arkitektur har rykket for langsomt, er det fordi, at mange af sikkerhedsfunktionerne ikke har været bygget til automatisering. Det er eksempelvis patching, firewall-management, identitetsstyring eller intrusion detection.”

”Derfor har sikkerhedsteams historisk været nødt til at forsinke udrulningerne. Det er ikke længere nødvendigt, for i dag kan alt programmeres, og alt kan udrulles ved hjælp af automatisering,” siger Bill Shinn.

Grundlæggende betyder automatisering, at man skal arbejde med infrastrukturen og alle sikkerhedselementerne som kode.

Det betyder ifølge Bill Shinn også, at det bliver langt lettere at udskifte sikkerhedsleverandører og produkter, hvis man eksempelvis ønsker en ny firewall.

”Når du automatiserer ting, flytter du menneskerne væk fra data. Tidligere skulle du manuelt logge ind på en server. Det behøver du ikke længere."

"Du kan udrulle kode, uden at der nogensinde er noget menneske, der skal logge ind på den produktionsserver, der behandler data. Den automatisering hjælper dig ikke alene med at arbejde hurtigere, den hjælper dig med at fjerne mennesker fra alle de situationer, hvor der er adgang til data.”

”Det er langt bedre for sikkerheden, blandt andet fordi du fra starten af har alle logs over, hvad der er blevet foretaget af ændringer.”

Læs også: Opråb til virksomhederne: Jeres it-sikkerhed er baseret på den forkerte præmis

Tror du, at det at patche systemer, applikationer og enheder helt vil forsvinde i fremtiden?

”Du vil altid gerne vide, hvad det er for et område, du har med at gøre, og du skal vide, hvilke biblioteker og hvilken kode, du har udrullet.”

”Men når du arbejder med en serverless infrastruktur, er der ikke længere noget operativsystem. Du ser ikke længere biblioteker og kernel – så du skal fokusere på din egen kode. Der er så meget mindre at skulle holde styr på,” lyder det fra Bill Shinn.

”Du skal naturligvis patche, hvis du eksempelvis er afhængig af Python- eller Java-biblioteker, men du kan gøre det på en meget mere agil måde.”

De it-kriminelle kan vel også udnytte automatiseringen til at forbedre deres angrebs-metoder?

”The bad guys har altid udnyttet teknologi på samme måde, som du kan som den, der forvarer. Hvis du ser på de meget store DDoS-angreb med botnets, så handler det rigtig meget om automatisering. I dag er det så også bare blevet lettere for virksomheder og organisationer at udnytte den samme automatisering til at forsvare sig selv.”

”Det er ikke sådan, at vi øger sandsynligheden for angreb ved at forbedre automatiseringen. Det handler om at vi skal udnytte automatiseringen til at blive bedre til at forsvare os,” siger Bill Shinn.

Læs også:

Med 50 millioner deployments om året har Amazon knækket koden: Sådan får du bedre software - og bedre it-folk

It-udviklere jubler over opbakning fra eksperter: Kontrolfikserede chefer ødelægger innovationen

App-udvikling er blevet langt lettere – men adgangen til back-end volder problemer

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Summit 2026 - København

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S