Fem spændende business-satsninger, som Microsoft kan være på vej med til erhvervslivet

Microsofts udviklingsafdeling arbejder på højtryk. Her er fem spændende business-satsninger, der kan være på vej fra Redmond.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Der er fuldt blæs på alle cylindre i Microsofts udviklingsafdeling - ikke mindst når det handler om udviklingen af cloudbaserede løsninger til enterprise.

Microsoft henter en stor del af sin svimlende omsætning via selskabets meget store partner-miljø, som servicerer virksomheder overalt i verden med Microsoft-rettede løsninger.

Windows er stadig et centralt produkt for Microsoft, men Azure og selskabets cloud-satsninger vinder frem hele tiden - blandt andet drevet af sammenkoblingerne af Microsoft 365, Office 365, Dynamics 365 og LinkedIn.

Det kan du læse et eksempel på her: Microsofts store plan med LinkedIn tager form: Ny intelligent løsning skal hjælpe sælgere med at få fat i dig

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har kigget Microsoft i kortene.

Her har du bud på fem nye enterprise-nyheder fra Microsoft, som ifølge vores nyhedsbureau kan være i vente i løbet af det kommende år.

Forudsigelse 1: To nye Window Server-releases inden nytår
2018 bliver det første år med to fulde releases af Windows Server.

Den første build af den kommende 1803-release kan allerede hentes af de såkaldte ‘insidere.’ Den er især fokuseret på storage-features, genindførelse af Storage Spaces Direct samt nye funktioner inden for data deduplikation.

Microsoft er generelt ved at skrue op for lancerings-tempoet af opdateringer og lignende, hvilket har skabt nogen frustration.

Det kan du læse mere om her: Ny opdaterings-metode giver problemer med Windows 7 i mange virksomheder

Forudsigelse 2: Ny måde at håndtere Windows på
Microsoft udsendte i 2017 beta-releasen Project Honolulu, der er en webbaseret management-platform til Windows Server.

I dag er det ofte nødvendigt at anvende særlige værktøjer som RSAT, hvis man vil styre sine servere fra en desktop, men Project Honolulu gør det muligt at håndtere serverne alene via en browser.

På den måde kan du slippe for at skifte mellem flere forskellige management-værktøjer, når du skal håndtere servere, virtuelle maskiner og clustere.

Honolulu er stadig i beta, men under hastig udvikling.

Forudsigelse 3: Dybere indsigt med Graph
Microsoft Graph er en af de centrale features i Office 365. Løsningen giver mulighed for ny indsigt i brugen af dokumenter og lignende på tværs af organisationen.

Microsoft har besluttet sig for at udfase den lignende Delve-løsning, og det åbner nu banen for Graph i andre Office-apps, LinkedIn, Dynamics 365 og andre.

Forudsigelse 4: Azures fremtid tegner sig
Microsoft satser i stor stil på cloud-miljøet Azure, hvor et af de store udviklingsskridt har været drevet af lanceringen af Azure Functions, der gør det muligt at bygge apps med en ikke-serverbaseret arkitektur.

Microsoft har i løbet af 2017 tilføjet en række nye features og nye frameworks til Functions.
Det har altid været visionen, at Azure skulle være en ‘fri’ og bredt anvendelig platform til public cloud. Det bidrager Functions til.

Azure Functions er ikke begrænset til at køre i Azure, men kan altså køre både on premise og i konkurrerende platforme som eksempelvis Amazon Web Services.

Ifølge vores nyhedsbureau er Azure Functions det rette værktøj, hvis man arbejder med message-drevne mikro-services.

Du kan læse mere her: Forstå hvorfor 'serverless' er det næste store i it-industrien: Alle it-giganterne og udviklerne taler om det

Forudsigelse 5: Kubernetes overalt
Vi bruger containere hele tiden, når vi deployer moderne applikationer.

De udviklere, der i 2000’erne arbejdede med service-orienteret arkiketektur, kan nok huske besværet, når de skulle opdatere.

I de nye containere kan vi isolere services og beholde data uden for containeren, hvilker gør det langt nemmere at opdatere og konfigurere.

Det kan dog stadig være noget af en opgave at håndtere containerne, og det er her, at open source-baserede Kubernetes kommer ind i billedet.

Microsoft har investeret ret betydeligt i Kubernetes, der kan anvendes til at håndtere deployment og skalering af containerne.

Central i Microsoft Kubernetes-strategi finder vi AKS (Azure Container Services) og ACI (Azure Container Instances).

Hertil kommer en lang række øvrige tiltag, som Helm, Brigade, Steward og Draft.

Læs også:

Microsofts cloud-omsætning vokser med enorm fart: Azure-forretning næsten fordoblet på et år

Nye ARM-baserede Windows-computere sætter en helt ny kurs for Windows: En fremtid i clouden

Microsofts nye virkelighed: Når den store digitale transformation rammer dig med høj fart

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest