Apple skruer kraftigt ned for iPhone X-produktionen: Forbrugerne synes den er for dyr

Apple skruer voldsomt ned for produktionen af iPhone X. I de kommende måneder vil der blive samlet halvt så mange iPhone X-telefoner som ellers planlagt.

Artikel top billede

Apple drosler ned for produktionen af den nye iPhone X.

Ifølge den japanske avis Nikkei halverer selskabet produktionen af iPhone X i årets første tre måneder.

Det har hidtil været planen, at der skulle bygges omkring 40 millioner iPhone X-enheder i årets første kvartal.

Den nye plan hedder 20 millioner telefoner.

Salget halter

Ifølge den japanske avis skyldes den markante neddrosling bekymring over salgs-perspektiverne hos Apple.

Den nye smartphone er dyr - herhjemme koster den billigste udgave næsten 9.000 kroner.

Det er ikke mindst denne høje pris, der har dæmpet troen på, at iPhone X bliver en kæmpesællert i samme kategori som tidligere iPhone-modeller.

Det underbygges af, at salget af topmodellen i julehandelen i hovedmarkederne Europa, USA og Kina blev meget dårligere, end Apple havde forventet.

Neddroslingen af produktionen fik ikke overraskende markedet til at reagere, og aktiekursen til at dykke. Apple tabte alene mandag således 14 milliarder dollar - 84 milliarder kroner - af sin værdi.

Den nye iPhone X er den første helt nye iPhone siden iPhone 6 blev lanceret i 2015. Apple har vanen tro lanceret forskellige opgraderinger af 6’eren.

Ifølge Reuters har analytikere døbt denne model ‘super-cyklus’

De seneste lanceringer af helt nye iPhone-modeller i ‘supercycle-år’ har ellers ført til forrygende salg.

“Det var planen, at det skulle være et ‘supercycle-year.’ Men hvis Apple ikke er i stand til at få markant vækst i salget af enheder, bliver man lidt forsigtig i forhold til de kommende iPhone-cyklusser,” siger Atlantic Equities-analytiker James Cordwell til Reuters.

Reuters skriver også, at mange analytikere i de seneste uger har skruet ned for forventningerne til iPhone X-salget. Mange henviser til den meget høje pris.

Du kan læse vores test af den hundedyre iPhone X her: Test af iPhone X: Apples mest avancerede telefon til dato - men langt fra verdens bedste telefon

Læs også:

Få svaret: Er iPhone X virkelig 1.800 kroner bedre end en “almindelig” iPhone 8 Plus?

Her er Apples splinternye - og dyre - iPhone X med helt nye muligheder for ansigtsgenkendelse

ådan ser en iPhone X ud, når man splitter den ad: Har to batterier og det indbyggede bundkort bliver umuligt at reparere

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S