Nets solgt: Overtages af kapitalfond - dit Dankort og NemID får ny ejer

Nets, der blandt andet står bag Dankort og NemID, overtages af amerikansk kapitalfond.

Artikel top billede

(Foto: Jacob Wittorf)

Betalingsgiganten Nets får ny ejer. Det meddeler selskabet fredag. Nets skriver i en meddelelse:

“Alle betingelser for det frivillige anbefalede offentlige tilbud på Nets A/S er blevet opfyldt med en endelig aktionærgodkendelse på ca. 94,1 %.”

Det er den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedmann, der står bag købet af Nets.

Købet er en realitet, efter at 94,1 procent af aktionærerne har accepteret buddet på 165 kroner per aktie. Det betyder, at det samlede pris for Nets bliver 33,1 milliarder kroner.

Det betyder også, at Nets nu afnoteres fra børsen, hvor man har kunnet handle aktien siden efteråret 2016.

"En ansvarlig ejer"

Inge Hansen, bestyrelsesformand i Nets, udtaler i en fondsbørsmeddelelse, at han er glad for, at størstedelen af aktionærerne nu har accepteret købstilbuddet fra Hellman &
Friedman:

"Jeg tror på, at Hellman & Friedman er en ansvarlig, vækst-orienteret ejer, der vil være i stand til at have en langsigtet strategisk tilgang til udviklingen af Nets til gavn for alle vores mange aktionærer."

Det var tilbage i september, at Hellman & Friedman via det nyetablerede investeringsselskab Evergood 5 AS afleverede købstilbuddet til aktionærerne i Nets.

Allerede dengang accepterede ejerne af 46 procent af aktiekapitalen tilbuddet - det var Nets’ ledelse samt de to kapitalfonde Advent International og Bain Capital.

Det forventes, at Nets bliver afnoteret i løbet af nogle uger. 

Læs også:

Nets-aktionærer kan blive forgyldt: Her er tilbuddet på Nets fra amerikansk kapitalfond

Nets opruster i kampen mod MobilePay, men gider danskerne overhovedet mobilbetalinger?

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank