Microsoft siger stop: Slut med bestemt type gratis software på alle typer Windows-maskiner

Det vrimler med tilbud om gratis software til at scanne din Windows-computer for problemer og malware. Nu har Microsoft dog fået nok af de tvivlsomme metoder, denne type gratis software ofte gør brug af.

Artikel top billede

Du kender det sikkert godt: Et stykke gratis software finder 17 eksempler på malware eller potentielle problemer på din maskine og advarer dig med store bogstaver og skarpe farver om, at det er alvorligt.

Det er dog kun selve scanningen, der er gratis, for når softwaren skal bruges til at fjerne problemerne og optimere maskinen, bliver man nødt til at hoste op med pengene.

Denne fremgangsmåde har været anvendt i årevis af en række softwareleverandører, men nu har Microsoft fået nok.

“Vi finder denne fremgangsmåde problematisk, fordi den kan presse kunderne til unødvendige beslutninger om køb,” meddeler Microsoft i et blogindlæg.

Ændrer reglerne

Microsoft oplyser, at man derfor nu opdaterer de evalueringskriterier, der anvendes, når det vurderes, om software skal blokeres af Windows.

Nu er det et krav, at software ikke må anvende alarmer eller tvang eller på anden vis presse brugerne til køb.

“Vi anvender evalueringskriteriet til at afgøre, hvilke programmer, der identificeres som malware og uønsket software."

"I fremtiden vil programmer, der viser beskeder med krav, blive klassificeret som uønsket malware, blive opdaget og fjernet,“ forklarer Barak Shein fra Windows Defender Security Research.

Han forklarer videre, at opdateringen kommer, fordi Microsoft i det hele taget ikke vil acceptere software, der viser vildledende, overdrevne eller truende beskeder om systemets helbred.

“Dette krav handler om at beskytte kunderne imod programmer, der præsenterer aggregerede ‘error’-resultater uden specifikke detaljer, og uden at at give kunderne muligheden for at vurdere eller validere de såkaldte fejl.”

Vær på vagt

De nye regler træder i kraft allerede 1. marts. Fra den dato vil Windows Defender Antivirus og andre af Microsofts sikkerhedsløsninger begynde at blokere og fjerne software, der ikke lever op til de nye regler.

Derfor beder Microsoft nu også softwareleverandører teste, om deres løsninger bryder med reglerne. Det kan man gøre her.

Samtidig opfordrer Microsoft kunderne til at anmelde software, der ikke overholder de nye regler.

Danske DKCert skriver også om Microsofts nye tiltag, og her lyder anbefalingen, at man i det hele taget skal være kritisk over for programmer til at rense og optimere computere.

Læs også:

Tumult på antivirus-markedet fremkalder reaktion fra Microsoft: Derfor fungerer Windows Defender, som det gør

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    ABENA

    IT Administrator

    Sydjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job