Den danske kæmpesucces Zendesk vinder IT Prisen 2018: "Et klart forbillede for det blomstrende danske start-up miljø"

De tre stiftere af kæmpe-successen Zendesk, Morten Primdahl, Mikkel Svane og Alexander Aghassipour, vinder den prestigefyldte IT Prisen 2018 for at være pionerer for det danske it-startup-miljø- Se juryens begrundelse her.

Artikel top billede

De tre stiftere af Zendesk Alexander Aghassipour (tv), Morten Primdahl (mf) og Mikkel Svane (th).

IT Prisen 2018 går til Morten Primdahl, Mikkel Svane og Alexander Aghassipour, som er stifterne af Zendesk. Det blev afsløret her til aften på IT-Branchens årsmødet på Børsen i København.

Mikkel Svane, Morten Primdahl og Alexander Aghassipour hædres med prisen for at være pionerer for det danske it start-up miljø og for at vise vejen til global succes.

”Zendesk havde sin spæde start i Studiestræde i det indre København i 2007. Allerede fra begyndelsen i Alexanders lille loftlejlighed, hvor de brugte en gammel køkkendør som bord, havde de tre stiftere store ambitioner om international succes og en dengang nærmest udansk villighed til at betale den pris, der skulle til,” lød det da prisen blev overrakt til Morten Primdahl i København.

IT-Prisen uddeles hvert år til en person, der på særlig fremragende vis sætter fokus på den danske it-branche og som bidrager til en positiv udvikling af it-branchen eller dens virksomheder.

Prisen blev i år uddelt af formand for IT-Branchen og direktør i Canon Danmark, Kim Nielsen, og Kaare Danielsen, stifter af Jobindex, der ejer Computerworld.

Sidste år modtog stifter af Coding Pirates, Martin Exner, prisen.

Det kan du læse mere om her: Martin Exner fra Coding Pirates vinder IT-Prisen 2017: "En enestående indsats for at børn og unge bliver kreative og innovative skabere"

Tidligere modtagere tæller danske it-personligheder som Janus Friis (stifter af Skype), Mads Tofte (rekto på IT-Universitetet) og Dorthe Toft (journalist og blandt andet klummeskribent på Computerworld).

Zendesk blev børsnoteret i maj 2015 under ticker-symbolet "ZEN" til en pris på ni dollar per aktie, og da børsen lukkede senere samme dag, var kursen steget med 44 procent til 13 dollar.

I løbet af få timer var virksomhedens samlede værdi således også steget fra 632 milloner dollar til 910 millioner dollar.

Dagen efter var de tre stiftere ude på gaden i det belastede Tenderloin-kvarter i San Francisco som gadefejere.

Du kan læse hele historien om Zendesk i Computerworlds store artikel her: Historien om kæmpe-successen Zendesk: Kronede sin succes med at feje gader i San Francisco

I dag, kunne juryen bag prisen fortælle, har Zendesk, en børsværdi på mere end 25 millirader kroner, en omsætning på 2,5 milliarder kroner, mere end 119.000 brugere og 2.000 ansatte over hele verden, heraf 60 ansatte i en dansk udviklingsafdeling i hjertet af København.

Som motivation for prisen fremhæver juryen især stifternes klare ambitioner, fremsynetheden i forhold til forretningsmodel og produktudvikling samt store risikovillighed.

Kaare Danielsen understregede i forbindelse med overrækkelsen desuden at:

”Zendesk står i dag som et klart forbillede for det blomstrende danske start-up miljø og selskabets historie giver grobund for drømmene hos spirende iværksættere i hele Danmark. Derfor modtager stifterne i dag IT Prisen 2018.”

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S