Duel: Stærk mobil-CPU mod sløv laptop-processor – hvilken er egentlig bedst?

Vi sætter Lenovos sejlivede Miix 630 op mod den kompakte Surface Go fra Microsoft.

Artikel top billede

To hybrid-løsninger til test: den ene kører med en mobilprocessor.

Windows har siden debuten i firserne løbet et intimt parløb med pc-hardware. Programmet krævede, nogle særlige processor-instrukser som kun findes i dedikerede processorer fra Intel og AMD (med nogle få undtagelser).

Men det gør Windows ikke længere, nu hvor Microsoft har tilpasset sit styresystem til at det kan afvikles – uden begrænsninger på alskens ARM-baserede processorer. Det er dem, der i dag driver størstedelen af klodens smartphones frem.

De er billige, de er særdeles strømeffektive og de kommer ofte med et 4G-forbindelse i sidevognen.

Men er de kraftige og kompetente nok til at køre Windows 10 på tilfredsstillende vis?

Det skal dagens duel afgøre.

Duellanterne

I den ene lejr har vi Microsofts fine, fikse Surface Go, som til trods for sin iPad-lignende størrelse gemmer på en vaskeægte PC-indmad. Det er en Intel Pentium dual-core der tikker her, med den velkendte 7. generation Core-arkitektur fra 2017.

Dertil kommer 8GB RAM og PCI-e baseret SSD. Største ulempe for PC-lejren her er, at den maksimalt snurrer med 1,6GHz.

Her kan du læse Computerworlds stortest af den kompakte tablet: Vores dom over Microsofts nuttede lille Surface Go: Let at blive forelsket i, men ikke lige nem at leve med

I den anden lejr har vi en stortablet fra Lenovo: Miix 630.

Her har Lenovo lånt en otte-kernet Snapdragon 835 fra mobilverdenen. Det er den man også kan finde i flere af 2017-toptelefonerne som Samsung Galaxy S8 og OnePlus 5T.

Her snurrer op til 8 kerner med op til 2,45 GHz sammen med 4GB RAM og 128GB PCI-e SSD lager. Sammen skal de drive Windows 10S frem – denne kan dog opgraderes til Windows 10 Pro gratis.

Da mange af duellens testprogrammer kræver en fuld Windows version, er Lenovo-maskinen i testens anledning opgraderet til fuld Windows 10 Pro.

Selve tabletten er også skruet godt sammen. Her bydes på 780 gram slankt metalkabinet, et 12,3 tommers Full HD-display samt et kombineret tastatur og simililæder-cover.

På testbænken

I benchmark-programmer som PCMark 10 og Geekbench 4 tegner sig et interessant billede.

Geekbench 4 består af to test: den ene tester enkelkernet ydelse, hvor Surfacen brillerer med 2.079 points og Lenovoen sakker agterud med sin sølle 848 points.

I den anden disciplin, flerkernet ydelse, haler Lenovoen ind på sin lille konkurrent med 3.090 point mod 3.988 i Microsoft-maskinen.

Den omfattende PCMark 10 gør os ikke klogere på magtforholdet, her kan Lenovoen slet ikke gennemføre testen: Ingen kompatible benchmarks siger programmet.

Her scorer Surface Go 1.609 points.

Se også: AMD på gaden med ny vanvittig processor: Slår tidligere verdensrekord

I brug

Et er tal, noget andet er praksis, hvor maskinerne opleves som mere forskellige end hvad de nogenlunde jævnbyrdige tal indikerer.

Realiteten er, at Lenovo maskinen svage enkeltrådede ydelse lader sig bemærke oftere, end man skulle tro.

Når hjemmesider åbnes tager tingene sig mere end god tid, når Chrome-browseren er i spil. Her er der tydeligvis ikke noget velfungerende samspil. Her stikker den lille Surface Go tydeligt fra sin dyre konkurrent.

Andre opgaver klarer Lenovo maskinen dog uden det store besvær. Eksempelvis tager det 70 sekunder at pakke en 2,3 GB stor ZIP-fil ud, mens Surfacen får brug for fem yderlige sekunder for at klare tjansen.

Jeg ville også gerne have afdækket hvordan tungere opgaver såsom foto- og videoredigering klares, men hverken Adobes Photoshop eller Premiere Pro synes at fungere på Lenovo-maskinen.

Begge programmer kommer med fejlmeddelelser, når de startes op.

Det samme billede tegner sig, når det kommer til spil, hvor store dele af min Steam-kollektion slet ikke kunne installeres (GTA V og Civ 6), og hvor selv enkelte af de spil der kunne hentes (f.eks XCOM: Enemy Unknown) nægtede at fungere.

To lyspunkter: batteriet og forbindelsen

Når man som processor kommer fra mobilverdenen, har man en kæmpemæssig fordel i, at være udviklet med strømforbruget som en afgørende parameter.

Det nyder Lenovo Miix 630 godt af, ved at kunne opnå driftstider, som er uhørte i en laptop.

Lenovo lover her 20 timer, og de kan faktisk godt opnås her, hvis ellers lysstyrken holdes under middel. Ved samme regime holder Surface sig kørende i omtrent 8 timer.

Mest imponerende er dog driftstiden i spil - når der endeligt findes et spil der fungerer (her testede jeg Civ 5).

Her holder Lenovoen sig kørende i over syv timer, mens Surface Go har svært ved at holde løjerne kørende i mere end tre.

Til Surfacens forsvar, følger der et beskedent 27 Wh batteri med maskinen, mens Lenovoen har 48 Wh at rutte med.

Med det forbehold kan mobilprocessoren skønsmæssigt køre omtrent halvanden gange længere end konkurrenten fra pc-verdenen.

En anden stor fordel ved mobil-CPU'en er, at der ofte følger kompetent 4G-forbindelse med de mobile processorer.

Lenovo Miix 630 er derfor ekviperet med en Gigabit-LTE forbindelse som knytter sig effektivt til mobilnetværket - en sjældenhed bland dagens laptop-løsninger.

Læs også: Intel svarer på presset fra konkurrenterne: Er på vej med ambitiøst processor line-up til efteråret

Mobilverdenen har lang vej endnu

Det er altså en pose blandede bolsjer som mobilprocessoren byder på.

Ydelsen veksler mellem det middelmådige og det svagelige, men der kvitteres også med en mærkbart forlænget driftstid.

Oplevelsen er dog deciderede ringe, når visse programmer nægter at starte som de skal.

Kan man holde sig indenfor de begrænsninger som Windows 10 S påbyder, kan oplevelsen dog være væsentlig bedre.

Når den næste platform, Qualcomms Windows-optimerede Snapdragon 850, kommer – angiveligt med mere end 30 procents højere ydelse - vil den være kærkommen.

Forhåbentlig bliver samspillet mellem den fulde Windows 10 og mobilplatformen også bedre til den tid.

Se også: Duel mellem to alt-i-en maskiner: Kan en af disse to telefoner fungere som mobilt kontor?

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job