Når en high-end laptop skal skæres, synes producenterne at gå i to retninger.
Enten bliver der forsøgt klemt så meget mulig elektronik ned i et slankt og lækkert kabinet, eller alternativt bliver der tænkt på gamerne med alt, hvad der hører til af blinkende dioder i klodsede størrelser med muskelsvulmende grafikkort ombord.
Razer Blade Stealth forsøger at bygge bro mellem de to verdener: Om dagen kan den fungere som overbevisende arbejdsstation, mens den om natten er klar til at fungere som fuldblods spillemaskine.
Den bedste af to verdener? Vi er tæt på.
I år er Razers Blade vokset i størrelse.
Hvor der tidligere blev taget udgangspunkt i et 14 tommer stort display, er lærredet i år vokset til 15,6 tommer – med en fjerdedel mere skærmareal til følge.
Dejligt med lidt ekstra albuerum til programmer og spil.
Det imponerende her er samtidigt, at vægten og størrelsen ikke er vokset så markant, som man kunne frygte. Bare en enkel cm bredere og 200 gram ekstra i forhold til sidste års model.
Når det er sagt, bør strømforsyningen sendes på slankekur, for med sine voldsomme 810 gram er også denne et par hundrede gram tungere.
Dermed ryger lidt af idéen med bærbarens lave vægt samtidig. Til gengæld er den kraftig med sine 230 watt.
Som med mange af Razers øvrige produkter, er alt nærmest overdesignet. Maskinen virker som støbt af tommetyk aluminium suppleret med yderst robuste hængsler. Det emmer af kvalitet.
Det hele fylder bare 35,5 x 23,5 x 1,7 cm, hvilket gør maskinen til en af de allerslankeste og kompakte af sin slags.
Razers forkærlighed for skarpt optrukne kanter lever også videre her, hvilket næsten er for meget af det gode.
Man skærer sig nærmest på siderne, når hænderne hviler på dem. En mindre gene, man lever med, for at få fornøjelsen af livet med Razer Blade 15.
En sidste detalje, som ikke vil hue alle, er selskabets selvlysende skriggrønne tribal-logo på bagsiden. Det vil vække anerkendende nik i gamer-kredse, men kan virke umoden i visse professionelle sammenhænge.
Et flot, mat-display
Skærmen på Razer Blade kommer i tre afskygninger alt efter konfiguration: et 4K 144Hz touch-display eller et Full HD display med enten 60 Hz eller 144Hz. Vælg den, der passer til dit budget eller dit hovedformål med maskinen.
Uanset hvilkenm du vælger, kan du se frem til, at lærredet vil strække sig næsten helt ud til kanterne med minimal spildplads omkring skærmen.
Dagens testmaskine er udstyret med det gamer-venlige 144 Hz-display, som giver afkald på de vilde opløsninger for til gengæld at brillere, når det kommer til flydende spiloplevelser.
Her er farverne ikke ligefrem HDR-frodige, men de er perfekt afstemte mod det naturlige, mens både kontrast og lysstyrke er glimrende.
To højttalere flankerer tastaturet på Razer Blade, hvor de begge leverer et rimeligt lydtryk, hvor både bas og diskant gør en fin figur.
Man kunne efterlyse en højere max lydstyrke, men det rækker - og Razer er sikkert klar på at tilbyde gamer-headsets til dem, der ønsker et boost i tonerne fra maskinen.
Fuld udblæsning
Razer er noget af det bedste, der kan opdrives i laptop-land.
Her finder du en hidsig seks-kernet processor fra Intels 8. generation Core-familie. Her snurres der med op til 4,1 GHz, mens 16GB DDR4 RAM sørger for, at maskinen har arbejdshukommelse nok.
Dertil kommer enten 256 eller 512GB lynhurtig PCI-e lagerplads (Samsung PM281).
Maskinens tætpakkede design gør dog, at her kun er et enkelt drev.
SSD’en og de to RAM-moduler kan dog tages ud og opgraderes, hvis bundpladen afmonteres.
Maskinens kunststykke kommer dog ikke mest fra den styrkede processor, men rettere fra det kraftige GTX 1070 MaxQ-grafikkort, der følger med.
Navnet kan snyde lidt, for Max Q er en strømoptimeret variant af dens 1070-kollega af samme navne – med lidt lavere performance til følge.
Det er dog stadig kræfter nok her til at løfte maskinen væsentligt over 1060-ekviperede konkurrenter.
Når maskinen presses under spil eller andre krævende opgaver, indser man dog hurtigt, at der ikke kan presses mere hardware ned i sådan et relativt kompakt kabinet.
Blæserne begynder hurtigt at snurre lystigt, mens der arbejdes på at tøjle varmeudledningen fra processoren.
Der larmes, selv med den mest lydsvage profil, men det gør den slags maskiner ofte.
Grafikkortet opfører sig dog altid pænt, hvorfor der selv i løbet af længere spilseancer stadigt leveres gode framerates, der kan udnytte 144Hz-displayets øgede frekvens. Et 4K-display vil der sandsynligvis døjes lidt mere med.
Gamere vil samtidig sætte pris på, at de stærke komponenter akkompagneres af en solid trådløs forbindelse til at minimere eventuel lag til spil-servere.
Batteriet vil utvivlsomt få sit at se til, når nu det er så meget power ombord.
Og ganske rigtigt, kan der ikke klemmes meget mere end fem timers drift ud af maskinen, til trods for en relativ stor 80 Wh batteripakke.
Tastatur, touchpad og tilbehør
Når der skal udrettes noget på maskinen, er man fornuftigt serviceret af det medfølgende tastatur, som reagerer prompte og sikkert, om end tasterne ikke er særlige dybe i aftrækket.
Her er heller ikke noget numerisk tastatur på siden – i stedet er det centreret for at levne plads til højtalerne.
I bedste Razer-tradition kan tastaturet baggrundsbelyses i alle regnbuens farver. Det ser nydeligt ud og kan skræddersys i henhold til ens præferencer, så eksempelvis kun udvalgte taster lyser op eller bestemte farver ønskes. Her kan samtidig oprettes custom-genveje.
Touchpad’en er en fornøjelse at bruge, det er stort, og det lystrer øjeblikkeligt.
Razer har samtidig sit store tilbehørsudvalg i tankerne ved at inkludere et godt udvalg af porte med maskinen. Her er intet mindre end tre USB 3.0-porte samt et USB-C med Thunderbolt support – med en oplagt udvidelse i selskabets eGPU (Core X eller Core V2).
Af tilslutninger synes Razer at have overset det fremtidige marked lid ved kun at inkludere en enkel USB-C port. Der kan i øvrigt ikke lades igennem denne.
Læs også: Nvidias RTX 2080 Ti monster-grafikkort til test: Dyrt, overlegent og skabt til fremtidens spil
Power-pakke
Der kan leveres flere kræfter til færre penge, der kan også fås lignende displays i slankere kabinetter – men ingen anden maskine kan matche lige netop dette miks af samlekvalitet, kræfter og kompakthed, som der diskes op med her.
Du får lov til at betale for det og må leve med noget støj, mens den arbejder samt smådumme løsninger såsom den overdimensionerede oplader.
Prisen er dog høj, og flere alternativer på vej til skarpere priser, hvorfor det bliver sværere at tildele de allerhøjeste karakterer til denne ellers bundsolide sag.