Mobilepay har i al hemmelighed lanceret ny funktion

Den populære betalingstjeneste, Mobilepay, har siden august haft en ny funktion, der fungerer som en fælleskasse, hvor brugere kan sætte penge ind.

Artikel top billede

Man kan hurtigt ende i besværligheder, når man i forbindelse med kollegaens 50 års fødselsdag skal rundt at samle penge ind, og ender med et stort rod af pengeoverførsler, man skal holde styr på.

En del af det problem har Mobilepay siden august haft en løsning på, Mobilepay Box, som i dag tirsdag officielt lanceres.

Den fungerer som en fælleskasse, hvor man kan sætte penge ind. Boksen er integreret i Mobilepay og får tildelt et unikt id-nummer, som andre brugere så kan sende penge til.

"MobilePay Box er skræddersyet til et moderne samfund, hvor vi mennesker indgår i mange forskellige fællesskaber, men gerne vil bruge mindst mulig tid på bøvl og administration. Vi tror, løsningen rammer plet i alle Danmarks klassekasser, gavekasser, bødekasser og andre private fælleskasser," siger Mark Wraa-Hansen, CEO i MobilePay, i en pressemeddelelse.

Læs også: Dankortet, Mobilepay og Apple Pay får ny rival: Google Pay er nu klar i Danmark

Den nye funktion har siden august været i test.

Lige nu er det gratis at bruge Mobilepay Box, men fra nytår koster det et gebyr på 15 kroner, hvis beløbet i kassen overstiger 1.000 kroner og derefter igen for hver 1.000 kroner.

Hver bruger kan oprette op til tre bokse og kun en kan administrere den oprettede boks. Der kan maximalt indbetales 15.000 kroner til en boks på et år.

Der er i dag 4 millioner brugere, der har downloadet Mobilepay-app'en.

Historien melder ikke om, Mobilepay Box også kan gøre det nemmere at samle penge ind fra eventuelt tilbageholdende kollegaer.

Læs også: Danske Bank måske klar til at dele ejerskabet af MobilePay med de andre banker

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S