Fransk datatilsyn stanger heftig GDPR-bøde på 370 millioner kroner ud til Google

Mægtige Google har fået ørene i den franske maskine. Det franske datatilsyn har nemlig skrevet en bøde på 50 millioner euro for løbende brud på den nye europæiske persondatalovgivning.

Artikel top billede

Det franske data-gendarmerie har haft bødehæftet fremme og udskrevet en markant millionbøde til Google.

Commission nationale de l'informatique et des libertés (CNIL .red), som det franske datatilsyn hedder, har idag offentliggjort et skriv, hvor de udtaler, at de har udmålt en bøde på 50 millioner euro svarende til omkring 370 millioner kroner til den amerikanske tech-gigant for brud på GDPR.

Det er første gang, at CNIL benytter de nye sanktionsmuligheder givet i den nye persondatalovgivning - GDPR - skriver tilsynet på sin hjemmeside.

"Det fastsatte beløb og offentliggørelsen af bøden retfærdiggøres med grovheden af overtrædelsen af de essentielle dele af GDRP - transparens, information og samtykke," skriver myndigheden ligeledes på sin hjemmeside.

Læs mere her: Vestager sendte brev med konkrete betalingsanvisninger til Google: Sådan udskriver man en bøde på 32 milliarder til en af verdens største it-virksomheder

Løbende overtrædelser

Myndigheden understreger i høj grad, at der ikke er tale om en enkelt overtrædelse - altså en enlig svale.

Derimod er der tale om løbende overtrædelser, hvilket må anses som en skærpende omstændighed for den amerikanske tech-gigant, der i de seneste måneder har fået stokkeslag for alt fra skattebetaling til MeToo.

Læs mere her: Google-ansatte verden over strejker efter afsløring af Android-stifters sexchikane-sag

Undersøgelsen af Google begyndte i juni sidste år altså ganske kort efter de nye GDPR-regler trådte i kraft.

Tilsynet undersøgte løbende søgemønstre fra brugere og hvilke dokumenter man kunne få adgang til, når man opretter en konto hos Google i forbindelse med, at man konfigurerer sin Android-enhed.

Franskmændene har lagt stor vægt på Googles fremtrædende rolle på det franske marked. Der er nemlig masser af franskmænd, der dagligt oprettet en konto hos Google via deres Androi-smartphone.

I forbindelse med bødeforelægget noterer CNIL sig med misbehag, at Googles forretningsstrategi i stor stil bygger på databehandling og muligheden for at målrette reklamer til brugerne. Derfor er Google - set udfra det franske tilsyns stol - i særlig grad pålagt at leve op til reglerne.

Læs mere om Google og GDPR her: Google anmeldes for GDPR-brud: Indsamler dybt følsomme data om sundhedstilstand, religion og politisk overbevisning

Google har selv understreget, at man indhenter samtykke til at behandle brugernes data, men det samtykke er ikke godt nok, mener man hos CNIL.

Franskmændene har naturligvis været i dialog med det irske datatilsyn, da Google jo har hjemme i Irland.

Du kan læse hele afgørelsen HER.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network