Se opsigtsvækkende post fra Jeff Bezos: Amerikansk avis har afpresset mig med nøgenbilleder og intime sms'er

Verdens rigeste mand, Amazons Jeff Bezos, er ved at blive skilt. Han beskylder nu amerikansk avis for at have afpresset ham ved at have skaffet sig adgang til ‘uanstændigt’ indhold.

Artikel top billede

(Foto: Amazon)

Amazons Jeff Bezos beskylder den amerikanske sladder-avis National Enqirer for at forsøge at afpresse ham ved hjælp af forskellige nøgen-selfies af ham, som bladet angiveligt er kommet i besiddelse af.

Jeff Bezos, der er verdens rigeste mand, er for tiden ved at blive skilt fra hustru gennem 25 år, MacKenzie Bezos.

Det har rejst spekulationer om Amazons fremtid.

Det kan du læse mere om her: Jeff Bezos-skilsmisse kan få enorme konsekvenser

I et opsigtsvækkende indlæg på blogmediet Medium.com under overskriften ‘No thank you, mr Pecker’ fortæller Jeff Bezos om afpresningsforsøget.

‘Pecker’ er navnet på direktøren for AMI, der ejer National Enquirer, David Pecker.

Jeff Bezos ejer også avisen Washington Post, der i mediebilledet har en helt anden retning end National Enquirer, der støtter præsident Donald Trump.

Jeff Bezos skriver, at National Enquirer for nogle uger siden offentliggjorde en række intime sms-beskeder fra Jeff Bezos’ telefon.

Sladderbladet har undersøgt Jeff Bezos skilsmisse i flere uger og har blandt andet beskrevet, hvordan Bezos er fløjet til eksotiske destinationer i sit private jetfly med sin elskerinde, som ifølge National Enquirer hedder Lauren Sanchez.

Og da Bezos iværksatte en undersøgelse for at finde ud af, hvordan avisen var kommet i besiddelse af disse beskeder.

“For nogle dage siden modtog vi et tilbud: De [AMI] meddelte, at de lå inde med flere af mine sms-beskeder samt billeder, som de ville offentliggøre, hvis vi ikke stoppede efterforskningen,” skriver han.

Han bedyrer, at AMI mener, at billederne af Jeff Bezos har nyhedsværdi i den forstand, at de kan vise Amazons aktionærer, at Bezos har dårlig forretningsmæsisg dømmekraft.

Det afviser Jeff Bezos blankt med henvisning til, at han stiftede Amazon hjemme i sin garage for 20 år siden og at virksomheden i dag er blandt de mest værdifulde i verden.

Du kan læse hele indlægget fra Jeff Bezos her.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S