Mens it-fagforeningen Prosa vender tommelfingeren nedad til den hidtil mest omfattende undersøgelse af museskader, er HK glade for undersøgelsen.
Den kan nemlig føre til flere sager om brud på Arbejdsmiljøloven - også selv om den ikke umiddelbart fører til, at museskader anerkendes som arbejdsskader, hvilket ikke hidtil har været tilfældet.
Undersøgelsen, som er udarbejdet af tre arbejdsmedicinske klinikker, er foretaget blandt andet som led i arbejdet med at vurdere, om museskader skal kunne udløse erstatninger fra Arbejdsskadestyrelsen.
Et redskab overfor arbejdsgiveren
Men i HK hæfter man sig ved, at der sættes tal på, hvor mange timers musearbejde, der kan risikere at give problemer.
Det er vigtigt, fordi den giver den ansatte et redskab over for arbejdsgiveren, hvis sidstnævnte ikke sørger for at tilrettelægge arbejdet på en forsvarlig måde, påpeger arbejdsmiljøkonsulent i HK, Svend-Erik Hermansen.
- Man giver en helt klar definition for, hvornår der er en øget risiko. Det betyder, at man på arbejdspladserne må foretage et eftersyn af, om der er nogen, som har smerter. Det skal man som ansat ikke finde sig i, for det er en overtrædelse af Arbejdsmiljølovens §1, som blandt andet sikrer, at arbejde kan ske uden fysiske gener for den ansatte, siger Svend Erik Hermansen.
Dermed mener han, at undersøgelsen giver et bedre grundlag for at udnytte den lovgivning, som allerede er på plads. Hvis virksomheden ikke sørger for, at det er muligt at udføre sit arbejde uden at skulle bruge mus i over 20 timer, står HK langt bedre i en eventuel erstatningssag, mener han.
It-fagforeningen Prosa har været langt mindre velvilligt stemt over for undersøgelsen og mener blandt andet, at den vil gøre det sværere for visse medlemmer at få erstatninger, fordi den opstiller diagnose-kriterier, som de måske ikke kan opfylde selv om de har stærke varige smerter efter musearbejde.
