Dansk professor: Kan vi overhovedet løse noget som helst ved at kræve gennemsigtighed i data og algoritmer?

”Hvis du har gjort noget, som du ikke vil have, at andre skal kende til. Så skulle du måske ikke have gjort det i første omgang.”

Ordene er Eric Schmidts og faldt i 2009, da han efter otte år i spidsen for Google blev interviewet af den amerikanske tv-station CNBC.

Og udsagnet var ikke mere kontroversielt end at Schmidt fortsatte i chefstillinger hos søgegiganten og dets moderfirma Alphabet Inc. frem til 2017.

Men selv om Eric Schmidts 10 år gamle konstatering af, at man forventes at leve sit liv som en åben bog fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mange, så har årene siden været gode mod ham.

Schmidt rygtes til at være god for over 11 milliarder dollar - og firmaer som Google, YouTube, Facebook, Twitter og TikTok har kunnet hive 100 gange det beløb ind ved at bearbejde, forfine og sælge data om brugerne.

De har været godt hjulpet af os selv hver gang vi deler, anmelder, køber, klikker på annoncer, surfer, søger og uploader tilsyneladende uskyldige brudstykker af vores liv.

Og uden at de fleste af os tænker for meget over det.

For den fremherskende ideologi er, at åbenhed, deling og gennemsigtighed er godt - en ideologi, som man kan sige selve internettet er bygget på.

Ny bog af dansk professor udfordrer den radikale åbenhed
Men som CBS-professor Mikkel Flyverbom argumenterer i sin netop udkomne bog ”The Digital Prism - Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World”, sker den stadig større åbenhed uden at hverken privatpersoner, samfundet eller organisationerne har overvejet, hvad konsekvenserne er af den radikale åbenhed.