Dansk professor: Kan vi overhovedet løse noget som helst ved at kræve gennemsigtighed i data og algoritmer?

Interview: Ny bog stiller spørgsmålstegn ved om GDPR-synlighed, privacy-kontrolpaneler og mere information om algoritmer giver os reel kontrol - eller om vi bare har individualiseret kontrollen med vores privatliv.

Premium Kun for abonnenter
Denne Premium-artikel er normalt kun for abonnenter

Men vi har valgt at låse den op for at give dig et eksempel på den omfattende viden og de artikler, som du har adgang til som Computerworld Premium-abonnent.

Tak, lad mig læse den OK, fortæl mig mere om Premium

Det får du i artiklen

  • Hvorfor Mikkel Flyverbom stiller spørgsmålstegn ved om GDPR-synlighed, privacy-kontrolpaneler og mere information om algoritmer giver os reel kontrol
  • Indsigt i hvorfor vigtigere at styre dine synligheder som organisation og privatperson i fremtiden
1.231
6:15 min
”Hvis du har gjort noget, som du ikke vil have, at andre skal kende til. Så skulle du måske ikke have gjort det i første omgang.”

Ordene er Eric Schmidts og faldt i 2009, da han efter otte år i spidsen for Google blev interviewet af den amerikanske tv-station CNBC.

Og udsagnet var ikke mere kontroversielt end at Schmidt fortsatte i chefstillinger hos søgegiganten og dets moderfirma Alphabet Inc. frem til 2017.

Men selv om Eric Schmidts 10 år gamle konstatering af, at man forventes at leve sit liv som en åben bog fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mange, så har årene siden været gode mod ham.

Schmidt rygtes til at være god for over 11 milliarder dollar - og firmaer som Google, YouTube, Facebook, Twitter og TikTok har kunnet hive 100 gange det beløb ind ved at bearbejde, forfine og sælge data om brugerne.

De har været godt hjulpet af os selv hver gang vi deler, anmelder, køber, klikker på annoncer, surfer, søger og uploader tilsyneladende uskyldige brudstykker af vores liv.

Og uden at de fleste af os tænker for meget over det.

For den fremherskende ideologi er, at åbenhed, deling og gennemsigtighed er godt - en ideologi, som man kan sige selve internettet er bygget på.

Ny bog af dansk professor udfordrer den radikale åbenhed
Men som CBS-professor Mikkel Flyverbom argumenterer i sin netop udkomne bog ”The Digital Prism - Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World”, sker den stadig større åbenhed uden at hverken privatpersoner, samfundet eller organisationerne har overvejet, hvad konsekvenserne er af den radikale åbenhed.

Bogen ”The Digital Prism” er netop udkommet på Cambridge University Press og Computerworld har i den forbindelse stillet Mikkel Flyverbom tre spørgsmål om udfordringerne ved den radikale åbenhed.

Mikkel Flyverbom, hvorfor er der behov for en bog der problematisere åbenhed og gennemsigtighed?

”I bogen undersøger jeg, hvad der sker med os som mennesker, når alt bliver synligt, og hvad er det er for nogle nye kompetencer, vi skal have, når vi via digitale teknologier pludseligt kan kigge ind i vores krop eller bliver vurderet på vores sociale mediefeed og digitale fodaftryk.

Men jeg kigger også på, hvad der sker med organisationer, hvor alt skal være fremme og tilgængeligt.

Og her er pointen, at organisationer nærmest går i stykker, hvis ikke de har private rum at arbejde i, eller hvis man ikke kan sende email, uden at andre ser det.”

Synlighed er ikke lig med kontrol
Åbenhed er ellers det, som mange netop kræver. Man kan vel sige, at GDPR-lovgivningen er et første forsøg på at tvinge techfirmaer til at lægge data, som de har om os, frem?

”Mange af de løsningsforslag, som vi får i kølvandet på bekymringen over tech-industrien, går på, at vi så bliver nødt til at have indsigt i, hvad techfirmaerne gør, og hvordan algoritmerne virker.

Det er en del af hele den forestilling om, at man kan løse samfundsproblemer ved at vise ting frem.

Jeg vil gerne udfordre den ide om, at vi kan løse problemer i tech-branchen ved at kræve gennemsigtighed - altså at alt bliver bedre, hvis blot de store firmaer viser os, hvad de gør, og hvordan algoritmerne fungerer.

Derfor synes jeg, at det er en fejlslutning at tro, at man kan løse problemer ved at få endnu flere informationer og vise endnu flere ting frem.

Derfor er bogen et forsøg på at problematisere tankegangen om, at der er en direkte sammenhæng mellem at kunne se og forstå noget og så kunne kontrollere det.”

Så man kan sige, at nuværende tankegang, hvor mere data leder til flere privacy-kontrolpaneler, er et spil for galleriet? At det bare ser ud som om, vi får mere kontrol?

”Vi bliver i hvert fald nødt til at se lidt mere nuanceret på det. Noget af det kan ordnes ved, at vi tvinger virksomheder til at vise deres indre frem.

Men man kan også sige, at det er urimeligt, at vi som mennesker skal tage et personligt ansvar for informationsstrømmene, som andre skaber om os.

Så man kan godt sige, at de reguleringsmæssige tiltag nok er udtryk for, at nogen har for store forventninger til at de kan løse problemerne.”

De naive stiftere af internettet
Meget af diskussionen trækker jo tråde tilbage til stifterne af internettet og den ideologi, der prægede begyndelsen, hvor information bare skulle være fri. Kan man sige at de var for naive?

”Ja, helt sikkert. I bogen taler jeg om hele ideen med, at mere information skaber mere viden og klarhed. Men der er nogle problemer med den ideologi om information, der vil være fri og som skaber frihed.

Eric Schmidts citat er jo perfekt i den sammenhæng.

Og det er det, som jeg prøver at gøre op med.

For selv folk, der ikke har gjort noget eller deres børn, bliver jo hevet ind i det spind, som kræver, at de tager et individuelt ansvar for deres digitale tilstedeværelse.

Samtidig er digitale teknologier ikke bare er neutrale vinduer, der åbner sig ind til en virkelighed. Altså hele den ide om, at det er gennem teknologi, at vi ser tingene, som de virkelig er.

Ideen med prisme-metaforen i bogen er netop, at der sker en del andre ting, når vi begynder at se verden gennem datapunkter eller gennem digitale systemer.

Mange af de spørgsmål, som vi før i tiden har stillet os selv om vores skæbne, eller søgt svar på gennem religiøse forestillinger eller via statistiske udregninger, har jo har involveret, at vi har måtte overveje, hvordan vi ser verden.

Det er jo den slags spørgsmål, somvi også skal til at stille os selv om data og digitale teknologier: Hvordan er det, at det giver os blik for visse ting, men gør os blinde over for andre ting?

Hvordan er det, at vi fremstår som mennesker, hvis vi i fremtiden bliver vurderet på datapunkter snarere end det menneske, som vi er i kød og blod?”

Hvordan skal vi forberede os på, at vi i fremtiden konstant er på scenen badet i et skarpt digitalt projektørlys?

”Det begreb, som jeg udvikler i bogen, er, at det bliver vigtigere at styre dine synligheder.

Her er det nogle helt andre kompetencer, som man skal anvendes i fremtiden, hvor det før handlede mere om at grave information frem.

Nu skal vi så lære at filtrere, holde information væk eller begrænse vores digitale fodspor.

Det er for eksempel vildt interessant at se, hvordan folk i efterretningstjenester og i politiet styrer deres synligheder.

Til konferencer vil de ikke have deres navn op på slides eller bruge PowerPoint, fordi de vil ikke efterlade nogle digitale spor, som kan forbindes til dem bagefter.

Det kan virke vildt. Men bogens pointe er, at det blive mere og mere krævende og et individuelt ansvar at lave arbejdet med at styre sit digitale fodaftryk.”

”The Digital Prism - Transparency and Managed Visibility in a Datafied World” er udkommet på Cambridge University Press. Bogen er på 170 sider.


Kunne du lide, hvad du netop har læst?

Artiklen er en del af Computerworld Premium

Med Premium får du adgang til eksklusivt indhold for abonnenter

Se mere Premium indhold

Med Computerworld Premium får du

Øget indsigt i it og digitalisering. Premium klæder dig på til at træffe bedre beslutninger.

Et konkret overblik over it-markedet, nye tendenser samt konkrete råd og erfaringer fra danske beslutningstagere.

Råd og erfaringer fra danske CIO'er, analytikere og it-beslutningstagere. Samlet i 10-15 unikke artikler hver uge.


Eksklusivt Premium-indhold for abonnenter

0 Premium-indhold

Om få år vil næsten alle danskere have adgang til hurtigt bredbånd: Region Hovedstaden kommer til at halte mest bagefter

0 Premium-indhold

Norlys på vej med kæmpeopgradering: Vil udfase al sin coax og indføre fiber inden nytår

0 Premium-indhold

Britiske teleselskaber frygter at komme i lommen på to tele-leverandører efter Huaweis exit: Vil have små leverandører på banen

0 Premium-indhold

Energistyrelsen slår fast efter flere års ballade: Sådan bør kommuner og staten udregne prisen for udlejning af arealer til telemaster

0 Premium-indhold

Rådet for Digital Sikkerhed vil have redesignet corona-passet: Der skal deles færre personoplysninger


Premium
Om få år vil næsten alle danskere have adgang til hurtigt bredbånd: Region Hovedstaden kommer til at halte mest bagefter
Overgangen til højhastigheds bredbånd i Danmark sker langt hurtigere end ventet. Om få år vil blot 24.000 danske husstande ikke have hurtigt bredbånd. Region Hovedstaden vil halte mest bagefter.
Computerworld
Sikkerhedshul i sundhed.dk gør det let at snyde med coronapas
Et hul i sikkerheden hos sundhed.dk åbner op for, at coronapas-ejere kan ændre på de svar, der står i passet. Men det er dokumentfalsk, advarer sundhed.dks direktør.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
White paper
17 punkter med plads til forbedring: Sådan øger du din lønsomhed
Mange projektorienterede virksomheder hæmmes af ikke-optimale løsninger og besværlige, manuelle processer, som forringer effektivitet, overblik og lønsomhed. Her præsenterer vi 17 typiske udfordringer – og bud på, hvordan du kan afhjælpe situationen.