En postapokalyptisk film om håb efter pandemien

Den britiske instruktør Ridley Scott ejrer sine 88 år med historien om overlevelse, håb og søgen efter menneskelighed i sci-fi-filmen ”The Dog Stars”, der rammer biograferne i august.

Artikel top billede

Når man ser billeder af mennesketomme gader på grund af en pandemi, tænker man måske først og fremmest på coronatiden.

Det er dog en noget mere effektiv influenza, der har udryddet størstedelen af menneskeheden i Ridley Scotts kommende postapokalyptiske sci-fi-drama ”The Dog Stars”, som får premiere i august.

Her følger vi piloten Hig, spillet af Jacob Elordi (Frankenstein), og hans hund Jasper. De lever i Colorado sammen med den tidligere soldat Bangley (Josh Brolin), hvor de både prøver at overleve og drømmer om et liv, der handler om mere end blot overlevelse.

Hig bruger et lille fly til at patruljere området og lede efter forsyninger. Under en af sine flyvninger opfanger han et svagt radiosignal, som får ham til at tro, at der findes andre overlevende længere væk.

”The Dog Stars” er baseret på den anmelderroste roman af Peter Heller af samme navn. Det er en ret stille og poetisk fortælling om menneskets søgen efter mening og håb i en postapokalyptisk verden, som dog også byder på voldsom overlevelseskamp.

At dømme efter filmens trailer har Ridley Scott dog skruet op for action og drama i filmversionen, som byder på mere menneskelig interaktion og langt flere kamphandlinger.

Ridley Scott har tidligere stået bag flere af science fiction-genrens mest indflydelsesrige værker som Alien og Blade Runner samt film som Oscar-vinderen Gladiator og The Martian.

Han er efterhånden blevet 88 år gammel, men baseret på traileren tyder alt dog på, at han ikke har mistet evnen til at skyde en visuelt storladen film fyldt med menneskeligt drama.

I traileren er det tydeligt, at den ellers så mennesketomme verden er befolket af omstrejfende bander kaldet Reapers, hvilket er et velkendt greb i den postapokalyptiske genre. Det er naturligvis også her, at der er lagt op til dramatiske opgør.

Men filmen ser også ud til at fastholde mange af bogens mere melankolske og tankevækkende elementer, herunder behovet for at tro på, at det bedste stadig ligger forude.

Samtidig ser Cima (Margaret Qualley) ud til at få en større rolle end i romanen, hvor Higs rejse for at finde det svage radiosignal fylder meget.

På rollelisten optræder også Benedict Wong fra 3 Body Problem og Doctor Strange, men foreløbig er det uklart, hvad hans rolle er i filmen.

Eftersom The Dog Stars først får dansk premiere i august, er der for nysgerrige læsere stadig god tid til at opleve Peter Hellers roman, som er både mørk, poetisk og brutal.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job