Computerworld får ny direktør

John Kristensen overtager fra 4. januar 2021 stillingen som administrerende direktør for Computerworld, hvor han afløser Brian Holmgaard, der har siddet i stolen siden 2013.

Artikel top billede

John Kristensen overtager fra 4. januar 2021 stillingen som administrerende direktør for Computerworld, hvor han afløser Brian Holmgaard, der har siddet i stolen siden 2013.

Det er en erfaren mediechef, der sætter sig for bordenden hos Computerworld.

For John Kristensen har tidligere arbejdet som koncerndirektør hos Nordiske Medier, som COO hos Berlingske Medier A/S og kommerciel direktør for Dagbladet B.T. A/S.

John Kristensen har desuden været medlem af Computerworlds bestyrelse i en årrække.

"John Kristensen har arbejdet med medier og salg i mange år, og han kender i forvejen organisationen fra sin tid i Computerworlds bestyrelse. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med ham," fortæller bestyrelsesformand Kaare Danielsen, stifter og administrerende direktør hos Jobindex, der købte Computerworld i maj 2013.

Tak til afgående direktør

I forbindelse med skiftet ønsker Kaare Danielsen desuden at takke afgående direktør Brian Holmgaard for hans store indsats:

”Brian Holmgaard har igennem de seneste syv år som direktør skabt en solid økonomisk platform for Computerworld. Takket være Brians store indsats er Computerworld fortsat det største teknologimedie i Danmark – og et af de stærkeste nichemedier i det hele taget,” udtaler Kaare Danielsen.

Skal styrke Computerworlds alsidige forretning

Hos Computerworld overtager John Kristensen en moderne medievirksomhed med flere forskellige produkter og forretningsområder – herunder det digitale Premium-abonnement, en omfattende konference-forretning med knapt 80 årlige arrangementer, en moderne lead-genererende forretning, et stort udbud af it-relaterede kurser samt en moderne telemarketing-arm målrettet it-virksomheder.

"Jeg er meget imponeret over Computerworlds position i erhvervet og ikke mindst den digitale omstilling af produkterne, der er sket de sidste par år. Både når det kommer til Premium, hvor Computerworld har ramt helt rigtigt, og senest under corona-krisen hvor hele den fysiske konferenceforretning blev gjort digital på få uger. Jeg ser frem til at lære medarbejderene bedre at kende, komme tættere på forretningen og branchen samt bringe min erfaring med salg og forretningsudvikling inden for B2B medievirksomhed i spil på Computerworld," siger John Kristensen om sin kommende rolle.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Network engineer - Routing & Switching

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Site Reliability Engineer til DevOps i Center for Applikationer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S