Ugen i tech: Polestar 5 er et svensk-kinesisk bæst med 884 elektriske heste / Rygte: Apples vilde VR-headset bliver ikke klar til julehandlen / Nu kan din mobil få sig et 200 megapixel-kamera

Ugen i tech: Polestar 5 er et svensk-kinesisk bæst med 884 elektriske heste / Rygte: Apples vilde VR-headset bliver ikke klar til julehandlen / Nu kan din mobil få sig et 200 megapixel-kamera

Artikel top billede

Præcis hvordan Polestar 5 vil se ud er ikke offentliggjort endnu, men det vil efter alt at tyde ligne koncept-bilen Precept. (Foto: Polestar)

Polestar 5 er et svensk-kinesisk bæst med 884 elektriske heste

Svensk-kinesiske Polestar har ambitioner om at levere en yderst performance-orienteret 4-dørs coupé i den kommende Polestar 5.

Bilen, som bliver selskabets femte model, står nemlig til at få afsindige 884 hestekræfter at disponere over, når den debuterer en gang i 2024. Dertil kan der regnes med et drejningsmoment på lige så fænomenale 900 Nm.

Polestar fortæller indtil videre ikke noget om, hvad der kan forventes af performance-tal fra den hidsige elbil, men en præsentationsrunde op af den ikoniske Goodwood-bakke i England, skulle give indikationer om, hvad der kan forventes 26. juni 2022.

Selskabet oplyser samtidig, at bilen bliver født med et 800 volts system, en spænding som giver biler som Audi E-tron GT samt Porsches Taycan mulighed for at hurtiglade fra 10 til 80 procent på omkring 20 minutter.

Designmæssigt løfter Polestar 5 arven fra konceptbilen ’precept’, som har fået mange til at måbe siden den vist frem for første gang i 2020.

Med bilen skulle følge en særlig aluminiumskonstruktion som fusionerer undervogn og batteripakke, som skulle give bilen ’ en dynamisk signatur, der giver en køreoplevelse, der er lige så ønskværdig som designet’.

Polestar CTO Jörg Brandscheid fortæller: "Den nye drivlinje, som vi arbejder på, vil sætte et nyt sammenligningsgrundlag for vores high-performance biler. Kombinationen af en stærk elmotorteknik og letvægts-platformsteknologi fører til nogle helt fantastiske biler.”

Rygte: Apples vilde VR-headset bliver ikke klar til julehandlen

Mens det længe har svirret med rygter om Apples kommende satsning i AR og VR-markedet, begynder selskabets planer at konkretisere sig.

Ifølge Apple-analytiker Ming-Chi Kuo bliver headsettet klar januar 2023 og vil altså debutere på den anden side af jukehandlen.

Til mediet Medium fortæller han, at headsettet bliver intet mindre end en ’game-changer’ for industrien.

Her forventer han at selskabet vil lancere et VR-headset, der også kan agere som ’Mixed Reality’ ved at give mulighed for at få omgivelserne med i det der vises inde i headsettet.

Han understreger samtidigt, at der vil blive tale om et meget eksklusivt produkt med yderst højopløste skærmen og Apples egenudviklede processorer ombord. Prisen skulle være derefter, siger han, ’meget heftig’.

Nu kan din mobil få sig et 200 megapixel-kamera

Kan dine fotos ikke blive skarpe nok, kan en ny generation af kameramoduler muligvis afhjælpe situationen.

Selvom fysikkens love begynder at drille, når kamerasensorers pixels begynder at blive en bølgelængden på synligt lys, har det ikke afholdt Samsung fra at gøre sig klar til at masseproducere de første sensorer med 0,56 mikrometer pixels: ISOCELL HP3.

Det svarer til at den fulde sensor får 200 megapixels at arbejde med. Sensoren bliver af 1/1,4” typen, hvilket gør det muligt at klemme den ned i en smartphone, når sensorerne bliver kommercialiseret fra en gang i 2023, skriver Engadget.

De mikroskopiske pixels vil også kunne sammenstykkes til færre, men mere lysfølsomme klasser, hvilket vil give mulighed for at få bedre fotoresultater i mørke, ved lavere opløsninger på både 50 og 12 megapixels.

Den nye sensor vil blive masseproduceret senere på året.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,