Ugen i tech: Toyota går langt for at efterligne benzinbilen: Vil udvikle en elbil, der kan gå i stå / Meta presser prisen i bund på AI-briller

Ugen i tech: Ugen i tech: Toyota går langt for at efterligne benzinbilen: Vil udvikle en elbil, der kan gå i stå / Meta presser prisen i bund på AI-briller

Artikel top billede

(Foto: Toyota PR)

Toyota går langt for at efterligne benzinbilen: Vil udvikle en elbil, der kan gå i stå

Mens elbiler gør at man kan slippe for besværet med gear-skift, koblinger og koblingspunkter arbejder Toyota på at bringe nogle af de oplevelser til elbilskørerne.

Det fremgår af en patentansøgning fra selskabet, som mediet CarBuzz har bemærket, hvor den japanske bilgigant beskriver hvordan en manuel gearkasse kan simuleres i en elbil.

Og her er det alt fra den manuelle gearkasses betjening, der forsøges simuleret, heriblandt hvordan en bil kan gå i stå, når koblingen smides for hurtigt, hvilket simuleres ved at klodse bremserne.

Skulle du komme til at bruge det forkerte gear, vil det også udløse ryk, som simuleres af elmotorerne mens der også arbejdes på at efterligne en hurtig koblings-dump ved en aggressiv acceleration.

Alt dette akkompagneres af simulerede omdrejninger fra en motor, som altså ikke er af forbrændingstypen, men som altså skal efterligne en.

Ifølge mediet bygger teknologien udelukkende på software, hvilket vil gøre den billig at implementere, hvis Toyota vælger at udbrede den til sine elbiler.

Meta presser prisen i bund på AI-briller

Efter fem år i samarbejde med Ray-Ban og Oakley brands tager Meta nu et nyt skridt for at brede sin: For første gang står selskabets eget navn på et sæt briller med kunstig intelligens.

Samtidig sænkes startprisen på 299 dollars, svarende til omkring 1.950 kroner, gør dem markant billigere end Ray-Ban Display til cirka 360 dollar fra sidste år.

Den nye brille er blevet til i samarbejde med brille-giganten EssilorLuxottica.

Selve teknikken i brillen er velkendt: Meta AI kan tilkaldes med stemmen, lyden leveres gennem brillestængerne, mens der kan optages håndfri foto og video.

Der loves op til otte timers batteridrift, mens et etui supplerer med 40 timers ekstra drift.

Den nye serie rummer 26 stilkombinationer med afsæt i tre designs Adventurer, Fury og en Kylie Jenner-udgave, mens der tilbydes mulighed for at tilføje styrkeglas hos egen optiker efter købet.

Brillerne får salgsdebut i udvalgte markeder heriblandt USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Spanien, skriver CNBC.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job